... men alligevel gør nu: Hvor afgørende chokolade kan være for mit humør. Chokolade kan vende langt det meste humør for mig. Det bobler inden i, hvis nogen serverer eller køber chokolade til mig. Og jeg køber gerne chokolade af den simple årsag, at dagen er kommet lidt skævt fra start. At jeg formentlig har trukket den for længe med at flytte min vielsesring fra mine langsomt voksende fingre. JEG.KAN.IKKE.FÅ.DEN.AF! (Shit!) Jeg er ved at gå lettere i panik, for at være helt ærlig. Hvordan jeg altid bliver i tvivl, når man skal tælle datoer frem... Lad os sige at det hedder mandag d. 15. Skal man så lægge 7 eller 8 til, for at finde datoen på mandagen efter? Jeg skal altid tænke godt og længe efter. Svaret er (for jeg har lige spurgt min mand) 7. Men jeg tænker altid 8 per automatik. Jeg giver “mandag-8-dage”-udtrykket skylden! Hvor ondt det faktisk gør at være gravid. Jeg indrømmede det kort her. Men jeg er flov over det. Fordi jeg føler det helt forkert at klage eller LÆS MERE
Tirsdagens tip: Stearinlys uden for meget sod
Jeg prioriterede simpelthen et langt varmt bad med tændte stearinlys her til aften, frem for at udgive tidligere. A'hvabehar? Jo, du hørte rigtigt. Jeg tog både et varmt bad og havde tændte stearinlys. For er der noget, efteråret indbyder til, så er det simpelthen stearinlys, hvis du spørger mig. MEN. Har du også bidt mærke i, hvor meget opmærksomhed der de seneste år er kommet på, hvor stor en indeklima-forurening stearinlys er? Jeg har. I en sådan grad, at jeg efterfølgende har fanget mig selv i at holde vejret på vegne af min datter. Fordi jeg simpelthen i min hormon-bobbel var bange for, at det nyfødte væsen ville blive kvalt af iltmangel, hvis der var for mange stearinlys i hendes nærhed. Haha. Hvor skørt er dét? Ok skørt, kan jeg godt høre, når nu jeg læser det sort på hvidt. Jeg tror virkelig på, at det er sandt, at vi skal holde indeklimaet for øje, når vi taler om stearinlys. Jeg mener: jeg har set dokumentarerne... Men jeg tror også i lige så høj grad på "alt med LÆS MERE
DIY-kunst for alle
Jeg er blevet bidt af en gal efterårs-DIY-hygge-bi. Efter i går at have brugt hele dagen på bare at tulle rundt, tage én ting ad gangen og snuse efterårsduften ind, ja, bed den mig DIY-hygge-bien. Jeg lavede tre DIY-projekter på en halv time. Fordi de bare har været lagret i mit hovede, og jeg simpelthen har manglet overskuddet, tiden og roen til det. Og jeg blev mindet om, at DIY og gør-det-selv ikke giver mig energi, hvis det en sur pligt, men kun hvis det forbliver et frirum, sådan som det altid har været det for mig. Og hvad indbyder mere til dette, end en efterårsferie? Ikke meget, synes jeg. For mig har efterårsferien altid føltes som sådan en bonusferie. Den er ikke forbundet med nogle helligdage, falder altid på et tørt sted, fordi der er så langt mellem sommer og jul, og føles derfor lidt som en gave, man får uden nogen egentlig anledning. Ikke fordi man har fødselsdag, mærkedag eller jul. Næh, bare fordi: Dét trængte du da lige til. Og det gjorde jeg. Derfor håber jeg LÆS MERE
Jeg vil sidde her og trække vejret dybt
Hele hytten sover. Jeg er oppe. Hvordan blev jeg så heldig? Jeg tør næsten ikke sige det højt, i frygt for at jinx’e det; mit barn sover længe (!) Og lige om lidt får jeg endnu et barn. Haha. Jeg har vel ret beset selv jinx’et det på den måde ? Så jeg nyder, så længe det varer. Snuser ind. Af morgenroen. Jeg har altid elsket morgenerne. Jeg har endda før skrevet om potentialet i en ny dag, som jeg elsker så højt. Men der er også noget andet omkring morgenerne. Særligt de tidlige af dem.. Helt specifikt er jeg rigtig glad for tidsrummet mellem klokken 7 og klokken 8. For mig føles det lidt som et vakuum af tid. Inden dagen rigtig tæller. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg blive helt ærgerlig, hvis jeg en sjælden gang vågner efter klokken 8. For så missede jeg jo det gyldne tidsrum den dag!? Det er dét tidsrum, hvor jeg kan fyre alt af eller sidde og sumpe. For egen regning. Uden at det tæller. Det er som om ingen forventer noget egentlig før klokken 8, og det er ret befriende. LÆS MERE
Store spejl på væggen dér
Boligindretningen fylder ret meget her og der og alle vegne hos mig for tiden. Simpelthen fordi den gør det her ude i 'den virkelige verden'. Som jeg skrev på instagram den anden dag, så øver jeg mig virkelig meget i at tage én ting på listen ad gangen. Men ej, hvor er det svært, når jeg bare vil det hele. Dette indlæg er eksempelvis skrevet mens resten af min familie er gået i seng, og jeg ikke kunne finde ro i netop listerne, de manglende sager og mine drømme om at få vores hjem gjort 'færdigt' snart. Det lyder måske overfladisk og detaljeorienteret i det store billede. Jeg har jo større og mere afgørende ting at bekymre mig om. Men måske det netop er derfor? Fordi jeg har så mange kære at bekymre mig om, at jeg stikker af i mit lille helle, og drømmer om virkelig (og endeligt) at gøre mit hjem til det hjem, jeg drømmer om. Vi har alligevel rusket op i alt med ombygning og vandskade. Alle bolde er i luften, og så kan de vel lige så godt lande sådan, som det er mest optimalt for os? LÆS MERE
Forberedt på en baby, men ikke et barn…
Midt i, at jeg er højgravid, har jeg også et andet barn. Et andet barn, som fylder to år inden jeg får set mig om. Da vi fandt ud af, at jeg ventede mig første gang, var mine ‘breakende’ ord ofte “vi skal have en baby” (tilsat, at jeg holdt armene op i en vuggende position som for at illustrere, hvor lille væsenet ville være). Men det blev hun jo ikke ved med... At være lille. Jeg havde på sin vis en helt klar forestilling om, hvordan det ville være at få en baby. Jeg følte mig ‘forberedt på det værste’, og jeg følte mig forberedt på værre, faktisk. Jeg havde hørt en masse rundt omkring i hjørnerne... Men i al den snak - inden jeg blev gravid første gang - sagde jeg sjældent (hvis nogensinde) ordene; "vi skal have et barn.” Det var ligesom lettere at forholde mig til en baby, men også helt naturligt det første, jeg skulle forholde mig til. Fordi; der ville jo gå hundrede år, før min baby blev til et barn.. Hundrede år, som viste sig kun at være et par eller fire hundrede dage. Som LÆS MERE
Tirsdagens tip om ost til maden.
Det er tirsdag, og dermed.tid til et vaske ægte tip. Faktisk.har jeg i en kort bemærkning nævnt netop dette tip på min story en gang, og med den respons jeg fik, tænkte jeg, at det var værd at gentage her. Jeg mener bare: et godt tip skal da ikke gå til "spilde" og forsvinde som en story, vel? Og denne dags tip handler netop om, ikke at lade ost gå til spilde.. Jeg er noget af et osteøre, og er af den overbevisning at parmesan kan spice de fleste retter op. Det er dog svært at få en stor klump frisk parmesan til at holde. (Okay, det er ikke altid rigtigt, men hvis ikke der er nok osteelskere omkring bordet, så er det sandt.) Lange samtaler omkring bordet og osten samt en varierende menu kan dog medvirke til, at holdbarheden ikke helt er som man kunne ønske sig på sådan en fætter. Derfor lyder tirsdagens tip således: Frys din parmesan ned i mindre portioner (og riv den direkte fra frost). ... På den måde holder osten utrolig lang tid, og du har altid noget på lager! Fra frost kan LÆS MERE
Den sværeste at passe på, er mig selv.
Det jeg glædede mig mest ved, ved at få et barn, var at få én som jeg var primær omsorgsperson for. Èn jeg skulle passe på og holde af. Med al den kærlighed jeg følte, at jeg havde tilovers. Det har jeg stadig. Tilovers af kærlighed. Men ikke helt til mig selv. Jo, jo, jeg holder af mig selv. Jeg synes i bund og grund, at jeg er en fin person, som fortjener godt. Men at tage mig tid og ro til at udøve en kærlighed til mig selv... Dét er jeg virkelig dårlig til. ‘Behandl din næste som dig selv’, står der vist et sted i biblen. Og jeg forstår pointen, men i mit tilfælde tror jeg nærmere sætningen ‘behandl dig selv, som du ville behandle din bedste ven’ ville have mere positiv effekt på min behandling af mig selv og andre.. De sidste uger har være vanvittige. Faktisk er det nok nærmere de sidste måneder. I malerforretningen nede på hjørnet sukkede jeg over at opdage, at der var 16 timers tørretid på en maling, vi skulle bruge. “Sådan er det, når man gør alting i sidste øjeblik” sagde LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 45
- 46
- 47
- 48
- 49
- …
- 83
- Next Page »
