DIY: Stearinlys.. af rester

Nogle gange kan jeg godt bliver næsten flov over, hvor sparsommelig jeg er i de små ting herhjemme. Jeg spiser op af børnenes tallerkner mange af ugens dage og jeg har på det seneste gemt en hel del stearinrester. Undervejs har jeg fortrudt sidstnævnte flere gange (fordi det sviner og jeg har haft manglende orden i sagerne), men nu – hvor jeg har omsat stearinresterne til noget nyt – har jeg no regrets.. Det var al gemmeriet og uordenen i vitrineskabet værd. For et par uger siden antog jeg, at stearinsæsonen ovre eftersom vi nærmede os maj måned. Men maj ville os noget andet, så i stedet for at gemme min lille guide til efteråret, tager til genmæle mod majvejrets efterårsstemning med en DIY-guide til hjemmestøbte stearinlys.

DIY-guide til hjemmelavede stearinlys (lavet af stearinrester)

Materialer:
  • Rester af stearin
  • En kasserolle (eller lille gryde)
  • Noget at støbe stearinen i (fx. et udbrændt glasbeholder til samme formål), et syltetøjsglas eller noget helt tredje
  • En væge (kan købes i de fleste hobbyforretninger)
  • En metaldåse eller en metalskål til et vandbad
  • Grydelapper
  • En smule vand
  • Et par spisepinde/sugerør/klemmer til at holde vægen lodret, mens lyset størkner
DIY-guide step by step:
  • Knæk eller skær stearinen i mindre stykker, og sorter evt. de sorte vægerne fra. (Er dette for besværligt, så fortvivl ej. De overskydende væger vil falde til bunds, når stearinen smelter.)
  • Fyld din kasserolle med vand og bring den i kog.
  • Kom dine stearinrester op I din metaldåse (eller -skål), og placér din dåse som i et vandbad i det kogende vand.
  • Skru ned for varmen, men hold vandet i kog til stearinen er helt smeltet. Vær OBS på, at der ikke bobler vand op i din stearin.
  • Mens dette smelter, kan du passende rengøre og tørre den beholder, som du vil støbe stearinlyset i.
  • Når al stearinen er smeltet, tag da forsigtigt din dåse med det smeltede stearin op af vandbadet MED grydelapper på. (Den er varm!)
  • Hæld nu stearinen ned i din lyseholder.
  • Sænk vægen ned i det flydende stearin, og..
  • .. ryk forsigtigt rundt på vægen, så den står i midten og lodret.
  • Støt vægen med diverse spisepinde/sugerør/klemmer, eller hvad du har, så den forbliver lodret og i midten, hvor den skal.
  • Lad det nystøbte lys stå til stearinen er størknet.
  • Klip vægen af i en passende højdeog tænd lyset, når du synes, at det er tid.

Tilsæt eventuelt lidt duft (fra æteriske olier til samme formål) eller brug eksempelvis en dåse, som der har været kokosmælk i til dit vandbad. Dette vil give en ret fin og afdæmpet duft af kokos til dit stearinlys.

Jeg håber, at I får en dejlig og meget meget rar weekend. Må foråret snart være over os for alvor. Kombineret med stearinlysstunder.

Kærligst S

 

Om et spring eller to..

Jeg har taget et par spring på det sidste. Og undervejs har jeg haft så mange følelser, tanker og tvivl omkring det, at jeg har haft svært ved at fatte mig i ord. I al fald i ord, som kunne samles her. (Jeg har pippet lidt om det på instagram.) Men nu er jeg klar. Selvom det stadig er i proces, så er det også en proces, som nu fylder så meget, at jeg gerne vil skrive lidt om det. Faktisk kan jeg næsten ikke lade være..

For et par eller tre år siden skrev jeg dette indlæg om, at vi ville blive boende i vores lille lejlighed.
Men meget er sket siden. Jeg har for eksempel gået hjemme med børnene. Og været boet midlertidigt op i sommerhuset, da Corona ramte. Og begge har formet mig lige så stille. Det viste sig nemlig, at det var svært for mig at have børnene hjemme på 5. sal, men let i sommerhuset.  Duften af græs rykkede kort og godt ved mig og min opfattelse af, hvad der er bedst for mig og min lille familie.

Derefter var det et næsten endnu vildere – og uundgåeligt – for mig at springe ud i et liv med børnene i institution. Grunden til, at det føltes som et ægte spring var nok mest, at jeg følte mig klar til at springe selv. Gøre noget. Prøve noget af. Give det et skud og en masse tanker.

Tanker om, hvordan jeg skal udleve en “anden del af mig selv” i en form for arbejdsliv..

Det halve år føles som både lang og kort tid. For det halve år har jo ikke været én sammenhængende tænketid. Corona har været her, min mand har arbejdet hjemme det meste af tiden, og institutionen har været lukket ned af flere omgange pga. førstnævnte. Alligevel har netop Corona sat det hele lidt i perspektiv. Hvis vi er spærret inde, hvor er vi så spærret inde? Og hvad tager jeg mig til herinde i min lille hule? Hvad trives jeg aller bedst med?

Gennem det sidste halve år har jeg derfor søgt, ledt og undersøgt alverdens jobs. Og denne søgning er jeg stadig i gang med. Men. Jeg har også for nylig forsøgt mig med et lille nyt kapitel.. Ikke noget som på nogen måde gør det ud for et fuldtidsjob, men noget, som alligevel er..

.. en lille drøm, som er gået i opfyldelse.

Sammen med @angelkirkegaard har jeg åbnet en shop, hvor vi sælger strikkeopskrifter. Nakedknit kalder vi den. Her sælger vi opskrifter på lækkert undertøj (hvis vi selv skal sige det). Idéen om det lækre, bløde og hjemmestrikkede undertøj var jeg solgt til fra start, da Angel første gang foreslog mig det. Men at turde finde på og kaste mig ud i det, har krævet en hel del viljestyrke (og nattesøvn), må jeg indrømme. Her på den anden side af, at være gået live med vores webshop, er jeg ærlig talt en smule overvældet. På den gode måde. Men også på en “hvor skal vi starte og slutte, for stepperne er så store”-måde. Hvis det giver mening. Ha.
Men jeg synes at det er bundsjovt, udfordrende og spændende. Og dét er en meget meget tilfredsstilende følelse.

Den overvældende mængde af beslutninger med et lille fritidsprojekt er dog intet sammenlignet med de andre store beslutninger, som lige nu rumsterer i kulissen herhjemme. Jeg har gennem længere tid taget tilløb til et spring. Og vi er således – i vores lille familie – begyndt for alvor at søge nye græsgange. I bogstaveligste forstand… vi er begyndt at kigge efter et andet sted at bo.

Jeg elsker vores hjem: jeg elsker vores lejlighed. Men. Det er ingen hemmelighed, at jeg i lange tider har savnet græs mellem tæerne. Og det er dét, vi i særdeleshed er på udkig efter; vores egen lille steppe at løbe rundt på. Noget siger mig, at vi måske også kommer til at lande et sted, hvor der er en del vide stepper omkring vores lille fremtidige hus. Men dén slags skal nok få sit eget indlæg en anden gang. For der er både store glæder og drømme, men også overvældende mange bekymringer forbundet med den proces. En proces, som jeg lige skal lande i.. mens jeg bevæger ud over de nye stepper <3

DIY: Madplan – uge efter uge

Efter en lang weekend i sommerhuset er vi vendt tilbage til hverdagen.
Og fra i morgen har vi endda en hverdag, som næsten minder om en før-corona-tilstand. I al fald på vores hverdags-trummerum at dømme. Min mand skal afsted hver dag, og jeg har pludselig hjemmearbejdspladsen for mig selv. Egentlig er det lidt vemodigt, synes jeg. Jeg kan godt lide, at vi nogle dage kan have en fælles base at arbejde fra. Og så har jeg i særlig høj grad nydt, at vi har haft mere tid sammen – alle sammen – fordi transporttiden har været skåret væk fra vores hverdagsregnestykke.

Der er dog også gode ting ved hverdagens tilbagevenden; eksempelvis tror jeg nu nok, at begge vi voksne har lidt lettere ved at fokusere på vores arbejdsopgaver, når ikke den anden er hjemme. Ha. Vi har to værelser og to døre at lukke, men det hele har stadig været noget tæt. Særligt når den ene af os har arbejdet højlydt (én underviser i idræt), og den anden af os gerne vil filme rolige videoer..  Og selvom timerne, vi har sammen som familie, bliver skåret lidt mere ‘ind til benet’, gør det også, at vi igen skal finde tilbage til at optimere den tid, vi så har sammen. Og selvom det langt fra trumfer, så har jeg altså også en slags ømt punkt for effektivisering og skemalægning.

..Og til dét har jeg fra i dag genindført madplanen

Den har været her on and off, men des længere vi har gået hjemme, des mere flydende er den blevet. Og just som jeg i sensommeren troede, at Corona var ovre gik vi over til denne version. Men eftersom den lagde op til en kalender-funktion med masser af besøg, blev den aldrig rigtig helt brugt. Hvem havde kunne forudse (endnu) et år med så stor en grad af isolation? Derfor er jeg nu – anledningen af endnu en ny hverdag – printet denne gamle madplan ud i en større version (for ligesom at lade den være lidt mere uomgængelig). Derudover har jeg også tilladt mig at lave den i en engelsk version. Så er der ligesom lidt at vælge imellem 🙂

Begge dele er til frit download her og her.

DIY-guiden til den hjemmelavede madplan

..er heldigvis stadig lige så simpel og enkel..

  1. Download madplanen ud (den danske version er her , den engelske her). Print den ud i en størrelse, som passer til din ramme. Eller lav din egen madplan – valget er dit 🙂
  2. Sæt den i en glasramme.
  3. Skriv din madplan på glasset med en whiteboard tus eller en anden tus, som kan skrive på glas.
  4. Udfyld madplanen uge efter uge, visk ud efter endt uge og brug den igen og ugen..

 

Hvordan mon jeres nye/gamle hverdag ser ud?

Er I også lige så stille på vej tilbage til normalen og en ny gammel rytme?

Kærligst Sarah

Ps. Jeg er – som altid – også at finde på instagram og bloglovin’.

DIY: Puslekommode

Ét af de første upcycklings-projekter jeg lavede herhjemme i lejligheden var denne kommode. En kommode jeg byggede om til et puslebord. Eller puslekommode, om man vil. I mellemtiden er der kommet endnu et barn til, og pladsen er blevet mindre. Eller vi er al fald flere om at dele den. Kommoden er derfor rykket i sommerhuset. (Mens vi derhjemme bruger vaskemaskinen i kosteskabet som pusleplads.) Men kommoden kan stadig noget ret fint, synes jeg. Og særligt i denne post-coronatid (tog dertilhørende coronababy’s) tænker jeg, at en let og enkel DIY-pusleplads kan være relevant for flere 😉

Derfor har jeg fået lov at tage et par billeder af min søsters take på puslekommoden…

Kommoden er bygget op efter samme princip, som min lidt ældre blå udgave, men alligevel er kommoderne helt forskellige i udtryk, synes jeg. Samtidig er funktionaliteten præcis den samme – og virkelig praktisk smart, hvis jeg selv skal sige det. Ha.

Før jeg gik i gang med puslekommoden, havde jeg nemlig flere håb til en pusleplads;
Jeg ville gerne have en god arbejdshøjde, rigelig bordplads (til poser, vådservietter og at lægge tøj i puslesituationen, you name it) samt noget god og rummelig opbevaring (af skiftetøj mv) lige ved hånden. Både højde og rummelighed fandt jeg i en god, gammel kommode, som jeg har arvet fra mit barndomshjem. Min søster (som arvede et skab) fandt funktionerne i en Hemnes IKEA-kommode. Den ekstra bordplads, som jeg drømte om kom automatisk ved udvidelsen af bordpladen, så den passede til en puslepude. Og sammen med ekstra hylder under den forlængede topplade, rummer puslemøblet pludselig ekstra meget plads til bleer, stofbleer, vådservietslager osv.

DIY: Puslekommode

Den korte DIY-guide lyder således;
  1. Montér en (forlængelse af din) topplade på kommoden, så bordpladen har plads til en puslepude.
  2. Montér derudover hylder – holdt oppe af hyldeknægte – på siden af din kommode for ekstra opbevaring.
  3. Mal evt. det hele i samme farve for et ensartet look.
Den lange DIY-guide findes her.

Den oprindelige guide ligger altså på ovenstående links, men..  har jeg (med udgangspunkt i min min søsters udgave) et par opfølgende kommentarer;

  • Siden mit oprindelige indlæg har jeg fået et par spørgsmål til min farvekode. Vi har begge købt malingen hos Flügger i sin tid, og min søsters farvekode kender jeg desværre ikke. Men netop her i sommerhuset har jeg fundet rester af min blå version. Malingen jeg har brugt er en Flügger Interiør High Finish (glans 50), farvekort: Flugger 600 1992, produkt 74672. Pasta/Mængde: PP = 6, UM = 30, BW = 12.
  • Angående toppladen er pladen ligesom i min version afmålt efter den ønskede puslepude.
    I stedet for en hylde som forlængelse af kommodens oprindelige topplade er der på min søsters version lagt en plade over hele kommodens top. Dette er en ret god idé, fordi det øger stabiliteten. Dog er der lidt sværere at få til at se smooth ud. Særligt hvis du – som jeg –  har en ældre kommode med udskæringer i toppladen. Men vælg den løsnings om giver dig (dit øje og dine nerver) mest ro 🙂
  • Pladens kvalitet afhænger igen af, hvilken kommode du ønsker at upcycle. Jeg var studerende, da jeg ventede vores ældste, og jeg havde det lidt som en konkurrence med mig selv at se, hvor lidt jeg kunne slippe afsted med at “købe” til mit barn. Min topplade er således fundet i vores bytterum i andelsforeningen. Har du ikke sådan et lager ved hånden, vil jeg anbefale at gå efter en plade med samme højde som din kommodes. Et hvilket som helst byggemarked vil garanteret kunne vejlede dig fint i hvilken type træ, som er optimalt. Jeg er dog før blevet anbefalet at bruge krydsfinér til større hylder herhjemme.
  • Hylderne under toppladen kan med fordel vælges i samme kvalitet og højde.
  • På min søsters puslekommode hviler hylderne på lister.

    .. har du ikke hyldeknægte ved hånden (men lister i dit bytte-rum), er det en fin løsning. Det syner også ret enkelt. Men til sammenligning med større (og adskillige) hyldeknægte er det ikke altid lige så stabilt, ej heller helt lige så usynligt som hyldeknægtene.
    Jeg selv beskrev det vist som “store vinkelbeslag” i mit oprindelige indlæg, men hyldeknægte er noget mere holdbare i længden, og er derfor hvad jeg selv er gået over til og dermed også min klare anbefaling.

  • Sidst, men ikke mindst, er jeg ca. 1000 gange så vild med farven, som min søster har valgt end jeg er med min egen. Så finder jeg farvekoden, skal jeg nok skrive det ind enten her eller i kommentaren nedenfor. Ha. Det var bare dét 🙂

Og så lige et ekstra tip; af alle puslepuder, jeg efterhånden har forsøgt mig med, er dette fra Leander klart min anbefaling. Det er klart dyrere end jeg mange andre, men man får virkelig også kvalitet for pengene. (Jeg er på ingen måde sponsoreret, men bare stor fan:) Børnene ligger meget trygt og skridsikkert, og så er det meget meget lettere at holde pænt og rent end noget andet, jeg har prøvet. Bare lige et lille tip ovenpå tippet.

Rigtig god søndag fra mig til jer.

..Og tøv endelig ikke med at stille spørgsmål eller sende kommentarer afsted, skulle I have nogen. Jeg vil hellere end gerne hjælpe eller høre fra jer 🙂

Kærligst mig – Sarah

Ps. Jeg er – som altid – også at finde på instagram og bloglovin’.

Flere hvededage, tak!

I dag er det Store Hvededag. Dagen før Store Bededag.
Og den falder på et tørt sted. De sidste dage (hvis ikke uger) er jeg løbet en smule… tør.
Tør for benzin, tør for overskud og tør for overblik. Mest af alt er jeg nok gået rundt om mig selv uden helt at vide, hvor jeg skulle starte eller slutte. Brønden har simpelthen været løbet tør. Indtil der var alt andet end tørt på mine kinder. Det hele kulminerede i går, og en sød veninde lyttede og lyttede og gav mig til sidst et godt råd. Ja, hun beordrede nok nærmere. Hendes medicin var at holde en ægte mig-dag, hvor jeg kun gjorde ting, som ladede mig op. Hvor jeg kun satte dagsordenen. Og det skøre af det hele er, at jeg lige nu lever et liv, hvor jeg har den frihed. Og hvor jeg ret ofte forsøger netop dét. Men at bruge en sådan pausedag i løbet af hverdagen. På mig selv – og ikke børnene –  dét gør jeg sjældent. Jeg får simpelthen så dårlig samvittighed ved tanken. Men. Min veninde talte med store bogstaver, og de klingede altså for mit indre øre det meste af dagen i dag.

.. Og jeg holdt derfor en ægte Store Bededag på store hvededag.

Hun brugte naturligvis ikke netop dé ord, men lad mig forklare.. Store Bededag var i gamle dage en vaske ægte helligdag. For alle. Også bageren. Det betød, at han i dag – dagen før Store Bededag – skulle sørge for at bage noget brød, som af andet godtfolk kunne varmes op dagen efter. På den måde kunne han (hvilket jeg formoder, at han var) og alle andre, holde helt fri fra arbejde på Store Bededag. (Ja, jeg har taget mig tid til at læse op på sagerne i dag. Ha.)

Og det dér med at holde helt fri, er noget, jeg bliver mere og mere bevidst om vigtigheden af. For mig. Der er så meget, jeg hele tiden kunne eller burde. Det pres (om man vil) er helt sikkert vokset med titlen som mor. (Hvem taler om fuldtidsarbejde? Lad os nu kalde det for, hvad det ægte er #døgnarbejdemuch. For ikke at tale om en vasketøjsbunke, som aldrig når i bund.) Og ja, det pres er blevet større efter, at jeg er blevet aktiv på (og dermed lettere afhængig af at tjekke) instagram. (Det medium sover jo aldrig!) Og det er nok også blevet endnu større som jeg lige nu har en hel del nye projekter, jeg har kastet mig ud i. (Mere om dem en anden dag.)

Så jeg øver mig. Mindst én gang om ugen. Og i dag altså også lige midt i ugen. Helt alene hjemme.

Og hvilken luksus, men også “hvilken kunst”! For jeg øver mig i at holde ægte fri, som var det en helligdag i gamle dage. Hvor bageren ikke engang måtte bage brød. Hvor bønderne sad stille. Hvor det vildeste, man svingede sig op til, var at riste et par boller. Hvis man havde lyst. Ingen pligter. Ingen arbejde. Og helt sikkert ingen teknologi som pling’ede i lommen.

I morgen tidlig tager vi i sommerhuset, og jeg har pakket det aller mest nødvendige. Ikke mere. Om et øjeblik lukker jeg min mail. Og de småprojekter, jeg altid har med i håb om måske at klemme ind, har jeg ladet ligge hjemme. Med mig tager jeg kun dét, jeg er sikker på vil lade mig op. Ikke fordi jeg burde, skulle eller liiiige kunne få klaret.. I stedet skal jeg ud og blæses igennem af havvinden og få fyldt min tank op af alt godt, jeg kan komme i tanke om.

Hvad mon jeres håb til denne forlængede weekend er?

Kærligst S

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault