Det jeg glædede mig mest ved, ved at få et barn, var at få én som jeg var primær omsorgsperson for. Èn jeg skulle passe på og holde af. Med al den kærlighed jeg følte, at jeg havde tilovers. Det har jeg stadig. Tilovers af kærlighed. Men ikke helt til mig selv. Jo, jo, jeg holder af mig selv. Jeg synes i bund og grund, at jeg er en fin person, som fortjener godt. Men at tage mig tid og ro til at udøve en kærlighed til mig selv... Dét er jeg virkelig dårlig til. ‘Behandl din næste som dig selv’, står der vist et sted i biblen. Og jeg forstår pointen, men i mit tilfælde tror jeg nærmere sætningen ‘behandl dig selv, som du ville behandle din bedste ven’ ville have mere positiv effekt på min behandling af mig selv og andre.. De sidste uger har være vanvittige. Faktisk er det nok nærmere de sidste måneder. I malerforretningen nede på hjørnet sukkede jeg over at opdage, at der var 16 timers tørretid på en maling, vi skulle bruge. “Sådan er det, når man gør alting i sidste øjeblik” sagde LÆS MERE
Faldet i forældrefælden..
Jeg er faldet i forældrefælden. Eller én af de 'fælder' jeg svor, at jeg ikke ville falde i. Indtil jeg gjorde det. Nu. (Og lidt til fastelavn til fastelavn, men who's counting...) Fælden, hvor jeg sidder oppe til sent for at google (eller ret beset pinterest’e) frugtdyr, vafler eller andre kreative udskejelser til min datters fødselsdagsfejring i vuggestuen. En fælde, hvor jeg sammenligner mig med andre forældre, og hvor jeg tænker, at jeg da virkelig skal brillere, fordi...? Mest af alt er det nok fordi jeg gerne vil gøre min datter glad, og glæder mig til (forhåbentlig) at se den selvlysende begejstring i hendes øjne, når jeg står dér med min kreationer.. Mest af alt ved jeg dog også, at det ikke er så vigtigt for hende, hvordan det ser ud. En simpel pærer giver hende julelys i øjnene. Alligevel søger jeg videre, skriver en lille liste. Søger videre.. Jeg er faldet i. Med begge ben. Og jeg kæmper ærlig talt ikke særlig meget imod. Måske fordi jeg skiftevis bliver blæst bagover LÆS MERE
Tirsdagens tip: Make-up i mange funktioner
Jeg ved godt, at det er onsdag i dag. (Og jeg blev alligevel i tvivl, da jeg skrev det sådan sort på hvidt. Men min kalender fortæller mig, at det er sådan landet ligger. Jeg ville gerne have været på plads i vores hjem i går, men jeg kommer det nok ikke i dag. Ej heller helt i morgen.) Den midlertidige undtagelsestilstand gør, at jeg synes, det er okay at udgive et tirsdagstip på en onsdag. Det håber jeg også, at I synes :) Uanset hvad, kommer det her.. Jeg har vist før nævnt, at jeg hverken er fashionista eller særlig make-up-kyndig. Ærligt talt sidder jeg ofte til festlige sammenkomster, og grubler over, hvordan andre kvinder mon er nået til det fine og pæne make-up. Og jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad de gør.. Men mange kan altså tricks, som jeg ikke kan, det må jeg bare konstatere. Jeg spiller derfor et ret så vanepræget spil. Men jeg ville ønske, at jeg turde mere. Gjorde mere ud af det, og legede lidt mere med det. For når jeg endelig gør, så synes jeg at det er LÆS MERE
Når tiden løber fra mig, løber jeg dobbelt så hurtigt
I går stod jeg i et byggemarked (for Gud ved hvilken gang) og skulle have noget så simpelt som én plade. Da vi endelig - efter halve timers overvejelser - fandt frem til, hvilken én der var bedst, ja, så skulle vi have skåret den til. Vi gik hen til skærestationen, hvor byggemarkedet udførte snit på mål. Til trods for, at køen kun talte få mennesker, stod vi der længe.. meget længe og ventede. Da vi kom frem, fandt jeg ud af, hvorfor.. Bag den store maskine stod en lille mand med læsebriller i håret, og betjente det store monstrum af en maskine. Alting gik i laaangsomt, roligt og omhyggeligt tempo. Først tjekkede han lageret bag sig, og nåede ikke at konkludere, hvor vi så skulle finde pladen, før jeg havde foreslået at min mand hjalp til. Han placerede pladen i maskinen for derefter langsomt at hæve sin højre hånd til sin brille, for at flytte dem til spidsen af næsen, så han var klar til at aflæse det præcise mål for pladen. Da han skulle udfylde sedlen for vores køb derefter, tog LÆS MERE
Om at sige farvel til ting…
Det er længe siden, at jeg har skrevet om oprydning. Jeg har nævnt det sporadisk, men at dedikere et indlæg, dét har jeg holdt igen med. Dels fordi jeg har tænkt, om I mon ville synes, at det var kedeligt. og dels fordi det i en lang periode har stået stille. Men jeg tænker alligevel, at det er tid til at skrive lidt om igen. Af to (gode) årsager. For det første, er det noget af dét, jeg oftest bliver spurgt ind til af folk som læser med, men som mangler en update. Og for det andet, så fylder det ærlig talt en hel del herhjemme lige nu. Simpelthen fordi det stadig er i gang. Meget endda! (Til jer der måtte være nye, er her en kort update: I januar igangsatte jeg en kæmpe oprydning/udsmidning herhjemme. Det gjorde jeg dels fordi jeg var inspireret af det simple rejseliv med få ting, men også fordi jeg havde læst en bog med det fortryllende navn “Magisk Oprydning” (af Marie Kondo), som virkelig satte mange tanker i gang hos mig.) Status er nu, at oprydningen har taget længere tid end LÆS MERE
Jagten på sengelampen…
Heroppe på kvisten har jeg puttet mig godt til rette. Jeg er lige trådt ud af et varmt bad, og har spist en pærer fra min mors pæretræ. Jeg øver mig i at udøve ritualer, som kan sprede ro hos mig, og holde mig nede i gear til trods for, at vi bor i bygge- og vandskade-rod disse dage. I mine faner på computeren har jeg uendelige mængder af sengelamper.. For som jeg fortalte i går, ja, så hjælper jeg til, som jeg kan. Og google er mit skarpeste våben. (Okay, det ordvalg fløj ud af mig, og var måske lidt upassende sådan som skudene rent faktisk flyver omkring i mit elskede hood for tiden? Eller måske netop passende? Hvis 'bare' de dog ville skyde med google i stedet… Men den lader vi ligge. For nu.) Altså, hvor jeg glæder mig til at være på plads. Glæder mig til at kunne hygge igen. Til at ligge trygt i min egen dyne, uden savsmuld mellem tæerne og endda kunne 'slappe nok af' til at læse en bog. I min seng. Med tændt lys, fordi min ældste datter sover trygt og uforstyrret i et andet LÆS MERE
Snart lander jeg. I min rede.
Vi er lige nu ved at få transformeret vores 2-værelses lejlighed om til en 3-værelses! YAY. Inde fra soveværelset lyder der hamren, banken og saven. Vi er på vej. Det lykkes. Vi får et ekstra rum. Inden babys ankomst. Vi når det, men har også langt igen. Som min tilstand er, må jeg intet bære eller gøre af overanstrengelse. Så jeg gør, hvad jeg kan. Jeg skriver lister, planlægger og opdaterer lister. Løber stærkt med logistikken. Og beder om hjælp, ikke mindst. Og så opvarter jeg. Haha. Som jeg elsker det; i ægte husmoderstil. Tilbyder håndværkerne kaffe, går efter kage (jep, hjemmebragt ikke hjemmebagt), og drømmer videre om, hvad der kan ordnes som det næste. Og ja, så sorterer jeg i møbler, tøj og ting. Flere ting skal ud. NU skal vi få os det hjem, som jeg har drømt om så længe. Lige her. Vi er on a roll, og jeg vil så nødig lade mig distrahere, for jeg vil så gerne nå i mål. Til endeligt og permanent at kunne slå fødderne op. Og være landet. I min rede <3 Så bær over med LÆS MERE
Et læhegn af mennesker
Den anden dag var jeg ude og cykle. Jeg havde uheldigvis ikke fået spændt 'kalechen' godt nok fast på vores ladcykel. Vinden tog ved den, og jeg fik regnslaget pisket lige i mit fjæs. Og endnu en gang virkede vejret lidt som et billede på min livssituation: Jeg forsøger at stå fast, have ro til en rolig rejse. Men omkring mig flyver ting og sager om ørerne på mig. Bekymringer, rod og sygdom rammer mig i hovedet hver eller hver anden dag. Som et ordentligt piskeslag. Jeg forsøger at stå fast på begge ben, med en ro i min mave... Jeg forsøger. Og for det meste lykkes det. Til min egen overraskelse. Og i den sidste uges tid er jeg blevet mindet om, hvilke gode mennesker jeg faktisk har mig. Og hvor meget det betyder for mig at være omsluttet af dem. Hvor stor effekt det har, hvilke mennesker jeg omgiver mig med... Uanset om det er solskin eller stormvejr. De gode mennesker er som en menneskemur, som danner et læhegn omkring mig. Så jeg trods storm og ting der flyver imod mig, med alt for LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 46
- 47
- 48
- 49
- 50
- …
- 83
- Next Page »
