Helt ærligt, så er jeg et virkeligt godt sted i min graviditet lige nu. Kvalmen (som varede til ca. halvvejs) har helt lagt sig, jeg er godt nok tungere, men også ‘ægte rund’ - så der ingen tvivl er for dem jeg måtte møde, og så er der faldet en ro på. En ro ved, at barnet faktisk ville overleve, hvis der måtte ske noget, som igangsatte en fødsel. Dét har givet mig en helt ny ro. Vi når i mål. Intet har været forgæves. Nu skal du bare bages færdig. Og lidt endnu har jeg dig helt for mig selv ❤️ Dette er derfor ikke et forsøg på at klage. Ej heller at få medlidenhed. For helt ærligt, har jeg det sådan her: Jeg bærer mit barn. Og at være så priviligeret at gøre dét, har været en drøm hele mit liv. Så længe jeg kan huske. Ej, hvor har jeg glædet mig til at være gravid. Men selvom det kun er 2 år siden, at jeg sidst var højgravid, ja, så er der altså ‘detaljer' jeg helt og aldeles har glemt. Om, hvordan det virkelig føles som om, at jeg er en babyproducerende maskine. En fabrik, som har LÆS MERE
Fødselsdagsønsker
Der er MINDRE end en måned til min fødselsdag, og jeg glæder mig! Der er flere fordele ved at have fødselsdag i efteråret. Først og fremmest er der GOD tid til at glæde sig (helt fra jul), og dermed også god tid til at gå og notere de aller bedste og mest ønskede ønsker. Dermed føler jeg faktisk også, at det altid er en ret rendyrket og “højprioritet” liste, jeg når frem til. De dér hurtige ønsker, ja, de er blevet sorteret fra undervejs, eller også er de blevet købt ;) Derudover er efteråret bare sådan et godt tidspunkt at få gaver på (og ja, jeg, jeg er naturligvis helt vildt objektiv i denne sag). Modsat foråret oplever jeg altid et stort praktisk behov. I foråret kan man blot smide tøjet... Undlade cardiganen eller trøjen indenunder spaghettistropperne, hvis man er heldig. Til efteråret er det svært ‘bare’ at tage mere tøj på, hvis ikke man har netop dét tøj, som vejret dikterer. Derfor bliver det også en slags “samlen til forråd” før vinterens komme. (Lidt lige som mine LÆS MERE
Tirsdagens tip: Lav et vinter-lager af mad (med denne oversigt)
Jeg er så småt begyndt at forberede en masse praktisk til bebs' ankomst. Tøjet er fundet frem til både hende/ham, der er købt ekstra sutter, og vuggen ved vi også, hvor vi skal finde. Hvis man støder på nogen som helst vordende mødre på de sociale medier, så er der særligt én ting, som jeg har bidt mærke i, går igen: De bager alle sammen pizzasnegle og smider i fryserne :) Første gang fik jeg lidt pres over det, og det gør jeg sådan set lidt stadig. Det virker på mig ekstremt overskudsagtigt og husmoderligt? Nærmest uopnåeligt i mine øjne. Til trods for dette, jeg ved, at jeg synes, at det er jordens bedste idé at fryse mad ned til tiden efter babys ankomst. Hvis man kan. Altså, hvor jeg var ærgerlig den dag vores (sølle) lager slap op, sidst jeg var i samme situation. Min ambition er derfor, at vi herhjemme (i fællesskab - det gør alting meget lettere) kan lave én ekstra ret om ugen. Altså noget vi alligevel ville lave, som vi blot laver dobbelt eller trippelt (staves det sådan?) af. LÆS MERE
Er jeg sygemeldt?
Har jeg fortalt, at jeg er sygemeldt? Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere, at jeg har formuleret mig i vage vendinger som “sygemeldinger hængende over hovedet” eller “tag den med ro, sagde lægen”. Men decideret at sige, at jeg er sygemeldt... Det har jeg vist ikke skrevet ud noget sted. Og hvorfor skulle jeg også? Eller hvorfor skulle jeg ikke, har det ringet for mit indre, på det sidste. Egentlig tror jeg, at jeg er lidt flov. Eller nærmere ikke-stolt. Og netop derfor tror jeg, at det er vigtig at sige højt. Jeg kender flere som har været graviditetsbetinget sygemeldt (som det så flot hedder i det offentlige system), og aldrig - aldrig - har jeg tøvet med at tænke store og kærlige tanker om dem. Hvor er det godt, at de lytter til lægerne, og passer på deres krop og deres barn.. Der er jo intet andet rigtigt at gøre! Men det er sværere, når det kommer til mig selv. Det er det bare. Måske særligt fordi sætningen "en graviditet er ikke en sygdom" ringer for mit indre.. Jeg føler mig LÆS MERE
DIY – hængende trådkurve
Der er forskellige former for DIY's. Der er de DIY's, som er længe undervejs. Der er dem, som jeg faktisk kan se for mig, men som jeg liiige skal regne ud, hvordan skal udleves. De tager som regel lang tid, mange tanker, opmålinger igen og igen.. Dem som nogle gange føles som et slid undervejs, men giver en helt ubegribelig optursfølelse, når så de lykkes. Som eksempelvis sildebensbordet eller vores puslebord. (Som i øvrigt til dato er nogle af de mest læste indlæg herinde.) Arbejdet betaler sig i aller højeste grad med sådanne større projekter, omend de kan kræve både blod, sved og tårer. Jeg har et par eller fire af disse i proces herhjemme for tiden, og mens de to(en halv) andre beboere har sovet til middag, ja, så har jeg grebet mig selv i at fare rundt med tommelstok, blyant og papir for at notere mig og beregne. For nu igen at lade det ligge. Tænke lidt videre.. Og så er der en anden type DIY's, hvor der er et behov, som skal løses, men man ikke har en klar idé om præcis hvordan LÆS MERE
Er det en dreng eller en pige?
..."Jeg tror, det er et barn!" Sådan svarede et treårigt barn, da jeg havde peget på min mave og spurgt "tror du, at det er en dreng eller en pige?" Og det er lige netop, sådan det er. Det er ikke fordi jeg ikke har ville dele det, at jeg ikke har omtalt kønnet på barnet, som svømmer rundt inde i min mave. Nej. Inde i min mave ligger et barn, som vi ikke kender kønnet på. Endnu. Det er skørt, hvordan nogle indlæg kan ligge i baghovedet længe, og aldrig rigtig føles færdige. Men samtidig føles vigtige, fordi det giver et indblik i noget, som godt nok er i udvikling, men som altså også fylder meget lige nu, og derfor er værd at nedfælde. Dette indlæg handler om et sådant emne. Et lille skriv om ikke at ville vide kønnet på barnet i min mave... Jeg ved ikke, om mit barn er en dreng eller en pige. Det vidste jeg heller ikke første gang, jeg var gravid. Før jeg altså holdt hende i mine arme. Og min mand og jeg har været meget enige om dén beslutning. Men lige som alle andre LÆS MERE
At male træ eller ikke at male træ?
Det er nok gået de færrestes næser, som før har været forbi herinde, at jeg er ved at 'bygge redde' herhjemme. Med omkring to måneder til termin hiver planlægningen og 'vi-skal-på-plads' i mig. I sidste uge kom vi et stykke, da der blev rykket om på alt i vores stue. Men dét har også resulteret i, at der nu omkring vores spisebord er samlet hele tre typer træsorter. Foruden at gulvet også er et trægulv. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg synes om det? Dét har fået mig til at fundere lidt over træ. Og malet træ. Og hvad jeg egentlig synes om det? Det lyder måske lidt tørt (eller vådt. Haha. Okay, det var ikke sjovt, jeg kan godt høre det.), men jeg har personligt gennemgået en udvikling i min holdning til træ. Først (lige før og lige efter, at jeg flyttede hjemmefra) ville jeg næsten helt undgå træ - alt skulle helst males hvidt. Hernæst sværgede jeg til det 'naturlige' træmøbler, som en slags modreaktion. Og nu, ja, nu overvejer jeg igen at male flere møbler. Ikke i hvid denne LÆS MERE
Tirsdagens tip: Billige, flotte og smagfulde drikkeglas
Hver tirsdag har jeg for vane at udgive et ‘tirsdagens tip’. Et tip er (i følge mig) defineret ved at være smart. Gerne på to af tre måder; praktisk smart, æstetisk smart og økonomisk smart. Denne tirsdags tip er på den vildeste mulige måde win-win, hvis jeg selv skal sige det.. Men først lidt om forhistorien: Jeg har længe ønsket mig nogle nye drikkeglas. Dem vi har, er der gået glaspest i, så de er ærlig talt ikke så appetitlige at se på, og jeg har forsøgt alle kunstens regler; de er og bliver ødelagte. Jeg synes dog samtidig, at det er synd og skam at bruge alt for mange penge på nye glas. For noget siger mig, at dét der måske er glaspest måske er kombineret med store mængder kalk, som der bare er i vandet her på Nørrebro. Derfor: ingen dyre glas, som (igen) går i stykker her. I sommer, da vi var ude at rejse, skete der så noget: Vi stod og skulle købe ind til morgenmad, og blikket faldt (naturligt) på nutella. Min mand spurgte; skal vi købe den lille eller den store nutella? LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 47
- 48
- 49
- 50
- 51
- …
- 83
- Next Page »
){kind=link}
