DIY - simpel ophæng af planter ELLER toiletruller. Som sagt svømmer vi ikke i plads herhjemme. Særligt vores badeværelse er meget københavnsk (som i: vi har ikke plads til et bruseforhæng). Derfor er det med at udnytte den plads der er. Særligt ekstra toiletpapir synes jeg er svært at få plads til. På en hylde ser det hurtigt så rodet ud, og jeg har flere steder set kurve med masser af ruller i. Det ser meget fint ud, synes jeg, MEN vi har simpelthen ikke plads til en kurv. Heldigvis har vi højt til loftet, så jeg tænkte at jeg ville udnytte noget af al den plads der er op mod himlen :) Jeg har længe været vild med forskellige planteophæng, som man nemt kan finde guides til på eksempelvis youtube. Den enkleste jeg er stødt på må være denne type af ophæng (som i dette link er udført af nogle helt karikerede amerikanske house-wifes ;)). Jeg har før haft disse ophæng hængende i køkkenet med krydderurter, men nu tænkte jeg at de kunne genanvendes til toiletpapir på toilettet. YEP. Det LÆS MERE
DIY: Hvordan man kan spare plads på vasketøj
Indlægget indeholder en DIY-guide til vasketøjsposer (til ophæng på dør). Når man bor i en lille lejlighed, synes jeg ofte det der kan rode aller mest er vasketøj! Og selv hvis man har vasketøjskurv(e) (og bruger dem) FYLDER den slags! Til dét pladsproblem herhjemme synes jeg faktisk at jeg har fundet en ret fin og ikke mindst mega pladsbesparende løsning. Men jeg vil ikke tage al æren - oprindelig blev jeg inspireret af denne etsy-sælger, og hendes vasketøjsopbevaring, som jeg altså faldt over på pinterest: Igen tænkte jeg, at gode råd ofte er dyre(re end jeg har lyst til at spendere), og at jeg måske selv kunne lave en lignende løsning. I forhold til etsy-udgaven, synes jeg det umiddelbart virkede lidt besværligt at få tøjet ud af posen igen. Derfor lavede jeg løsningen med den anden åbning, som det ses på billedet nedenfor. Jeg har yderligere lavet to, som altså hænger over hinanden på bagsiden af vores soveværelsesdør. På den måde kan jeg med det samme sortere i koge- og LÆS MERE
Om at være tidsoptimist
Min studieveninde kaldte mig altid for tidsoptimist. Og hun har ret. Jeg er som oftest meget optimistik tidens muligheder. Derfor kommer jeg oftest for sent: Jeg troede jo at jeg kunne nå det hele. Det kunne jeg ikke 😉 Det samme gælder, hvis jeg har fået penge tilbage i SKAT. Jeg når altid at bruge dem mindst seks gange i mit hoved før de er kommet ind på kontoen; sådan en ‘årh, dét kunne jeg OGSÅ bruge dem til…’-tankeflugt. Men jeg nyder det. Jeg elsker, at der er en masse uforløst potentiale i penge så vel som tid. Alt det der er muligt. Følelsen af det tidslige potentiale griber mig meget ofte lørdag morgen. Og det samme gælder denne weekend: Alt det jeg kunne nå… Hvis altså ikke jeg lige nu bare sad på sofaen og skrev her 😉 Jeg har håb om ekstra hylder op i køkkenet, om hylde-arrangement i stuen, om ophæng af bogkasser, ophæng af billeder og eventuelt om-arrangering af soveværelsets opbevaring. Yes. Intet mindre. Drømmer jeg om. Men man må gerne håbe. Ellers sker der vel slet LÆS MERE
Hvis man kunne feje med gulvtæpper
… havde jeg i det mindste haft en undskyldning for at købe nogle flere ? En af de ting, jeg synes gør rigtig meget for en ‘hjemlig følelse’ er gulvtæpper. Det har været meget populært med marokkanske tæpper, og jeg synes også der er mange fine af slagsen. Personligt ender jeg dog altid med at købe stribede tæpper! Jeg synes det både giver struktur, farver og retning til et rum. Ja, og så synes jeg bare det er FLOT med flot på! Se bare her: Photocredit: My Design Alley, Wit & Delight, Milk Decoration, Thomas Dahl/Boligmagasinet. De to øverste billeder viser tæpper fremstillet af PAMPA. Jeg er faldet over dem flere steder på pinterest, og jeg synes de virker SÅ rustikke, enkle og stemningsfulde. Jeg kunne finde masser af bud til min ønskeseddel! Sverige har desuden den fineste tradition for de såkaldte trasmattor – i stil med det tæppe i nederste højre hjørne ovenfor. Gid vi havde sådan en tradition herhjemme. Jeg var heldig at finde netop en trasmattor (hedder det mon dét i LÆS MERE
Struktureret hverdag i glas og ramme
Indeholder: DIY madplan som kan genbruges uge efter uge! Vi har netop taget hul på et nyt kapitel herhjemme. Et kapitel tilbage fra barsel (for os begge) og institution for hende den lille på adressen. Derfor taler vi meget om, hvordan vi skrue ned for unødvendige 'tidsslugere' i hverdagen. Én af de ting vi er rigtig slemme til at gøre, er at handle fra dag til dag. Sådan en 'årh, hvad har vi nu lyst til i dag'-indstilling. Og det er dejligt at kunne improvisere, men sandheden er, at det sjældent bliver særlig kreativt fordi vi er pressede på tid. Så NU vil jeg simpelthen så gerne få indført ugentligt indkøb samt madplan. Og hvad bedre til at motivere end en fin madplan, som bogstavelig talt kan komme i glas og ramme? Jeg har set forskellige firmaer lave madplaner med glasoverfalde, sådan at man nemt selv kan skrive på og viske ud igen. Det er smart, men jeg har sådan tænkt, at dét må jeg da selv kunne lave (billigere). Og nu har jeg fået det gjort! (ja, jeg er faktisk lidt stolt af LÆS MERE
Et sted eller et hjem?
Jeg har en klar erindring om en af mine barndomsveninders hjem. Et minde om, hvordan der faldt en ro over mig, når jeg kom ind i deres lyse, velduftende hjem. Det er helt sikkert blevet ‘retouched’ i min erindring som årene er gået, men der var uden tvivl noget særligt over det, og det hjem hun voksede op i. Uanset hvornår jeg kom på besøg, synes jeg det emmede af hjem, elegance og ikke mindst afslappethed. En kombination, som fik mig til at føle mig inspireret. Jeg tog tit dertil bare for at sidde og skrive mine opgaver, dér foran pejsen, eller for at vende nogle tanker jeg havde. Fordi dér var alt muligt og trygt. Siden da har jeg altid tænkt: når jeg en dag får mig et hjem, skal det være som dét hjem. Mit hjemmelavede hjem skal gøre, at folk slapper af, føler sig hjemme, og så må de da også gerne synes det er elegant (eller smagfuldt). Og det ønske er ikke blevet mindre af, at vi nu er tre herhjemme. Jeg vil gerne have at min datters veninder en dag har lyst til at søge ‘tilflugt’ LÆS MERE
Om at efterstræbe det uperfekte.
Jeg har en svaghed for perfektion. Jeg bremses ofte af tanken om, om det er godt nok. Og ikke nok med dét føler jeg ofte, at jeg ikke kan leve op til (mit eget og andres) idealer. Mine idealer er høje, og jeg dømmer hårdt. Idealer om perfektion. Så her starter jeg. Med at sige det som det er: det bliver ikke perfekt. For det er jeg ikke, og det ønsker jeg ikke at skulle leve op til. Så vi kan lige så godt starte uperfekt. Faktisk bremser det mig tit – tanken om, at det jo ikke er godt nok! Ej, dét må jeg blive bedre til, før jeg kan vise det til nogen eller ej, det er der så mange der er gode til. Det er ikke noget særligt. Men nu er livet jo ikke en konkurrence!! Faktisk har min svigermor et motto, som jeg ofte tænker på: “Hellere få malet uden malertape, end slet ikke at få malet.” Og det praktiserer hun. Jeg ville ikke få klaret halvdelen af hendes projekter, fordi dét at sætte malertapen perfekt, ville bremse mig (i mere end én betydning). Jo, jeg har da kigget skævt til hendes LÆS MERE
Om at plukke blomster – eller kaste sig ud i det.
Da jeg var ude at gå med barnevognen den anden dag, så jeg en masse fine blomster. Jeg lagde mærke til, at mange af dem havde en blålig nuance – og samlede dem op. De matchede så fint. Jeg satte dem endda i en vase med en blå kant. Da jeg senere på dagen igen gik en tur, lagde jeg mærke til en masse hvide blomster, og tænkte ved mig selv: dém må jeg samle når de andre er falmet. Da jeg så i morges gik en tur omkring sommerhuset igen, og de blå manglede udskiftning, tænkte jeg: nu skal det være. Jeg tog sko på, barnevognen foran mig (med baby i), og gik i retning mod blomsterne. Allerede i indkørslen så jeg nogle blomster, og tænkte: jeg samler bare alle dem jeg synes er flotte i dag, og så må jeg sortere bagefter. Og det gjorde jeg. Jeg samlede gule, hvide, lilla, grønne blomster – i mange afskygninger. Undervejs tænkte jeg skiftevis: de her passer nok ikke ind og ej, hvor ser de her fine ud sammen. Men sandheden er jo, at jeg først kan se det samlede billede, når jeg har samlet det LÆS MERE
