Min datter er begyndt at ville danse. Hun kan ikke engang gå endnu. Men når der bliver sat musik på, begynder hun at stå og nikke, bukke i knæene, og hoppe forsigtigt op og ned. Hun får det største smil over hele ansigtet, når hun opdager at jeg iagttager hende. Og jeg elsker det! Det får mig til at ville danse med. Og jeg gør det. Og dér i min store lange krop (i forhold til hende) kan jeg godt føle mig lidt fjollet og kejtet. Jeg havde faktisk ret svært ved at turde danse da den slags blev noget man bare gjorde med gymnasiefesterne. Jeg følte mig så blottet, forkert og fjollet. Så hellere lade være. Dét ændrede sig heldigvis (på grund af den rigtig dreng (som senere blev min mand)), og jeg turde lige så stille bevæge mig ud på gulvet med ham. Han tog gas på det hele og lavede sjov og ballade, og han fik mig (som i alle andre sammenhænge) til at slappe af! Men jeg kan stadig godt tænke på, hvad folk tænker, hvis jeg bevæger min krop til musik. Særligt hvis han ikke er der til at LÆS MERE
At vågne efter en (perfekt?) weekend
Jeg vågnede mange gange i nat. Det gør jeg som regel. Ikke fordi jeg ikke har et godt sovehjerte, men simpelthen fordi der er én af mine bedste mennesker som har brug for en lille tår vand, en sut eller en krammer. Eller alle tre ting. Men i nat vågnede jeg også flere gange uden grund, og havde det som om der var noget godt jeg havde glemt mens jeg sov. Med en følelse af, at jeg havde fået en vildt god gave dagen forinden. Jeg har det ofte sådan, at hvis noget jeg har ønsket mig er sket, jeg har fået noget jeg blev vildt glad for, eller andet dejligt på den ene eller anden måde er hændt, så kan jeg ofte vågne om natten og tænke “ih, hvor dejligt - jeg havde ellers lige glemt det.” Sådan var det i nat. Forskellen var bare, at der ikke var sket noget specifikt. Småting var sket, som var gode - vi havde siddet fire timer i solen og spist frokost med to gode venner, jeg havde fået ryddet dejligt op, blomsterne i vaserne rundt omkring står stadig fint, selvom de nu er mere end en uge LÆS MERE
SPOT on: VÆGTÆPPER
Fra gulvtæpper til vægtæpper… Overalt hvor jeg kigger hen for tiden, spotter jeg vægtæpper. De kommer i mange forskellige afskygninger, størrelser, former, farver og materialer. Nogle er enkle og stringente (pun intended), andre er mere ‘flagrende’. Photocredit: 1, 2, 3, 4 Jeg synes der er en elegant boheme-feeling ved dem. Jeg er med andre ord fan! Jeg synes dog de bedst kommer til deres ret, hvis de får luft og plads omkring sig. Som et rigtigt lille kunstværk. Der findes masser steder der sælger dem. Særligt etsy har mange smukke, men antallet af DIY-guides er faktisk næsten lige så mange. Photocredit: 1, 2, 3 Jeg går og tager tilløb til at lave ét selv. Jeg forstiller mig, at den ville hænge godt og fint over vores seng, som det også er tilfældet på flere af billederne.. LÆS MERE
Om at turde tale frit, anonymt og hjemligt herinde.
En del af det at skabe et ‘hjem’ – eller i dette konkrete tilfælde at skabe en blog, hvor man føler sig hjemme – er for mig en del dét at man kan tale frit. Jeg havde nok i udgangspunktet ikke tænkt at jeg ville dele alverden om mig selv, men som jeg kigger mine noter igennem kan jeg faktisk se, at når jeg sætter mig for at skrive, er det ofte dét der flyder ud af mig. Tanker, overvejelser og følelser. Så det gør jeg. Går med ’the flow’. Og deler det. Som jeg gjorde i går. Jeg har jo besluttet mig for at dokumentere min rejse herinde, og lade mig føre hen til dét jeg ikke ved hvad er. Eller måske er det ikke målet der er det vigtige, men rejsen dertil. Én ting jeg håber kan hjælpe min ‘turden kasten mig ud i det’ er, at jeg har valgt at være anonym. Alt jeg har oprettet i denne sammenhæng er anonymt. Jeg vil ikke fremgå med ansigt, og det gør min familie eller nærmeste heller ikke. Dén anonymitet har jeg valgt først og fremmest fordi jeg ikke tør andet. Jeg tror faktisk ikke jeg havde LÆS MERE
Når én bekymring letter, opstår en ny. Altid.
Det er noget mærkeligt noget. Man er aldrig færdig med at bekymre sig. Der opstår altid endnu en bekymring. Lidt lige som at vejarbejdet aldrig slutter. Der er slid et andet sted, når ét sted er repareret. Der er altid et sted at rette sin bekymring mod. Når én bekymring letter, opstår en ny. Lige op til jeg går på sommerferie, tænker jeg altid: “Hvad skal jeg dog bekymre mig om i alle de uger? Ingenting!” Men sådan er det aldrig. Selv i det mest ubekymrede, finder jeg ting at bruge min tankekraft på. Og godt for det, for det er jo dét der gør os mennesker: Vores empati, medfølelse, overvejelser og evige stillingtagen. Men en gang imellem kunne jeg godt bruge en pause. Som nu. En pause fra tankemylderet. En pause fra bekymringer. En pause. Bare én pause. LÆS MERE
DIY: Planteophæng – også til toiletruller?
DIY - simpel ophæng af planter ELLER toiletruller. Som sagt svømmer vi ikke i plads herhjemme. Særligt vores badeværelse er meget københavnsk (som i: vi har ikke plads til et bruseforhæng). Derfor er det med at udnytte den plads der er. Særligt ekstra toiletpapir synes jeg er svært at få plads til. På en hylde ser det hurtigt så rodet ud, og jeg har flere steder set kurve med masser af ruller i. Det ser meget fint ud, synes jeg, MEN vi har simpelthen ikke plads til en kurv. Heldigvis har vi højt til loftet, så jeg tænkte at jeg ville udnytte noget af al den plads der er op mod himlen :) Jeg har længe været vild med forskellige planteophæng, som man nemt kan finde guides til på eksempelvis youtube. Den enkleste jeg er stødt på må være denne type af ophæng (som i dette link er udført af nogle helt karikerede amerikanske house-wifes ;)). Jeg har før haft disse ophæng hængende i køkkenet med krydderurter, men nu tænkte jeg at de kunne genanvendes til toiletpapir på toilettet. YEP. Det LÆS MERE
DIY: Hvordan man kan spare plads på vasketøj
Indlægget indeholder en DIY-guide til vasketøjsposer (til ophæng på dør). Når man bor i en lille lejlighed, synes jeg ofte det der kan rode aller mest er vasketøj! Og selv hvis man har vasketøjskurv(e) (og bruger dem) FYLDER den slags! Til dét pladsproblem herhjemme synes jeg faktisk at jeg har fundet en ret fin og ikke mindst mega pladsbesparende løsning. Men jeg vil ikke tage al æren - oprindelig blev jeg inspireret af denne etsy-sælger, og hendes vasketøjsopbevaring, som jeg altså faldt over på pinterest: Igen tænkte jeg, at gode råd ofte er dyre(re end jeg har lyst til at spendere), og at jeg måske selv kunne lave en lignende løsning. I forhold til etsy-udgaven, synes jeg det umiddelbart virkede lidt besværligt at få tøjet ud af posen igen. Derfor lavede jeg løsningen med den anden åbning, som det ses på billedet nedenfor. Jeg har yderligere lavet to, som altså hænger over hinanden på bagsiden af vores soveværelsesdør. På den måde kan jeg med det samme sortere i koge- og LÆS MERE
Om at være tidsoptimist
Min studieveninde kaldte mig altid for tidsoptimist. Og hun har ret. Jeg er som oftest meget optimistik tidens muligheder. Derfor kommer jeg oftest for sent: Jeg troede jo at jeg kunne nå det hele. Det kunne jeg ikke 😉 Det samme gælder, hvis jeg har fået penge tilbage i SKAT. Jeg når altid at bruge dem mindst seks gange i mit hoved før de er kommet ind på kontoen; sådan en ‘årh, dét kunne jeg OGSÅ bruge dem til…’-tankeflugt. Men jeg nyder det. Jeg elsker, at der er en masse uforløst potentiale i penge så vel som tid. Alt det der er muligt. Følelsen af det tidslige potentiale griber mig meget ofte lørdag morgen. Og det samme gælder denne weekend: Alt det jeg kunne nå… Hvis altså ikke jeg lige nu bare sad på sofaen og skrev her 😉 Jeg har håb om ekstra hylder op i køkkenet, om hylde-arrangement i stuen, om ophæng af bogkasser, ophæng af billeder og eventuelt om-arrangering af soveværelsets opbevaring. Yes. Intet mindre. Drømmer jeg om. Men man må gerne håbe. Ellers sker der vel slet LÆS MERE
 weekend){kind=link}
