Jeg er vild med opbevaring i glasbeholdere. Oprindelig begyndte jeg at samle på glaskrukker med de såkaldte patent-låg (dem ved gummiring og metal ‘lås’), men jeg synes alligevel at det hurtigt løb op, når jeg sådan blev ved med at finde ting, som kunne puttes i beholderne. Derfor har jeg løbende ledt efter alternativer. Og indimellem finder jeg nogle ret fine blandt mine dagligvarer – så altså, hvis jeg alligevel skulle købe varen får jeg simpelthen en glasbeholder MED i købet! Den er jo praktisk talt gratis, så! Når jeg leder efter de ‘bevaringsværdige’ glasbeholdere, går jeg primært efter form (størrelse, anvendelighed samt ‘kurver’), farve (på låg – primært er jeg glad for sort/messingfarvet) og evt. stempler/mønstre i glasset. Dette æblemos-glas er perfekt i form og rumfang. Lige nok til ca. 1 kg. mel/andet. Foruden at have tørvarer som mel, korn og gryn i glas på hylder, har vi også altid (med mindre det er drukket op, altså), vand i køleskabet på glasflasker. Det er så LÆS MERE
SPOT on: vægopbevaring i køkkenet
Jeg havde så mange planer og gode intentioner. Ja, nok nærmere drømme for, hvad jeg kunne nå denne uge. Drømme om at klare en masse småprojekter, DIYs og praktikaliteter. Egentlig er det lidt fjollet, hvordan jeg i første omgang kunne tænke det er da DENNE uge jeg kan nå alt det, når man tager i betragtning, at jeg jo netop har været alene ‘voksen’ herhjemme hele ugen. Men altså. Jeg er både en drømmer og en tidsoptimist, så det gjorde jeg.. Men ud over at være alene, har adressens mindste personlighed (rent fysisk altså, ikke nødvendigvis i andre henseender) været nedlagt med tårnhøj feber hele ugen. SÅ: intet er nået. En masse er sat i søen, og hvis jeg har sneget mig til en gåtur med klapvognen, har jeg hver gang købt ind til et nyt projekt. Der er så meget jeg vil. Så mange sejl jeg gerne vil sætte op. Men intet kan altså sejle endnu. Eller rettere, det sejler. Så i denne omgang får I et lille oplæg om én af mine (dag)drømme. Som jeg før har nævnt, har vi et ret lille køkken. Jeg LÆS MERE
Ting mit barn har lært mig #1
Det første min datter gjorde, da hun i en alder af ingenting fik øje på sig selv i spejlet, var at smile. Et lille forsigtigt smil, trukket lidt højere op i den ene side end den anden. Det gentog sig. I flere måneder. Hver gang hun fik øje på sit spejlbillede, sendte hun et smil mod sig selv. Nogle gange akkompagneret af en lille glad hmmm-lyd. I dag skete noget andet. Jeg fandt hende stående i køkkenet, snakkende med sig selv. Da jeg kommer om hjørnet, udbryder hun “HEJ”, og jeg smiler – jeg tror det er til mig. Men jeg ser, at hun slet ikke kigger min vej. Hun kigger på sig selv (reflekteret) i ovnens låge. Hun smiler stort – og symmetrisk denne gang -, læner sig frem og kysser sit eget spejlbillede. Gad vide, hvornår man fralærer sig den slags? Er det teenageårene, er det et følsomt sind (spredt ud over mange år) eller er det samfundets skyld (det lyder vist som en kendt sang), eller noget helt fjerde? Jeg kan i hvertfald ikke påstå at jeg altid (eller nærmest nogensinde, hvis LÆS MERE
10 ting jeg VIDSTE, før jeg blev mor:
Sarkasme kan forekomme i nedenstående.. Jeg var så (pinlig) klog før jeg SELV fik et barn! Mit barn sover (selvfølgelig) igennem før det er et år. Også før det er 8 måneder. Hvis der går 6 måneder, går det an, men går der længere end de 6 måneder før et barn sover igennem om natten, skyldes det udelukkende ‘manglende opdragelse’. Klip til: Et barn på snart 1 år, som ikke sover igennem. Jeg synes jeg har læst alt hvad jeg kunne, og prøvet alt. Barnet VIL ikke sove igennem (endnu). Så jeg tænker nu, at det bare er et barn, som gerne vil krammes meget om natten. Og det er jo sødt, at det gerne vil kramme (sin mor kun, dog).. Mit barn får aldrig lov til at skrige ved bordet – så kommer det ned fra bordet med det SAMME. Klip til: at jeg desperat sidder ved bordet og forsøger at finde ud af, hvad barnet skriger på. Det skal jo blive mæt! Og få nok væske! Mit barn må spise hvad der bliver serveret. Klip til: mig, som, hvis barnet ikke vil spise dagens ret, forsøger sig med først det LÆS MERE
Meget kan ske på 1 måned…
Det er nu en måned siden at jeg udgav mit første indlæg, og altså gik online. (okay, det var faktisk d. 17., men jeg havde en sløj datter og en tidspresset mand i går, så det bliver altså lige udgivet i dag i stedet. But who's counting (ud over mig?) ;)) Jeg havde en ambition om, at jeg ville udgive 6 indlæg om ugen (minimum), og det har jeg overholdt - de sidste uger i hvertfald! Jeg havde (før jeg gik 'on air') en lang liste, men det er som om listen bare bliver længere og længere. Og hvor er det FEDT. Jeg glæder mig hver dag jeg vågner til at tage hul på endnu et lille blog-projekt, og jeg er faktisk en lille smule stolt over mig selv. Ikke fordi det er perfekt - tvært i mod. Og det håber jeg aldrig at jeg synes det er, for så gør jeg mig vel ikke umage næste gang, hvis jeg er FOR tilfreds? Men jeg er stolt fordi jeg 'tilfreds', fordi jeg stadig tør, fordi jeg faktisk bliver glad af det, og ikke mindst fordi jeg bliver inspireret af det. Og så er jeg stolt over alt det jeg har nået. LÆS MERE
SPOT on: Velour, velour, velour.
Velouren er vokset på mig. Jeg er faktisk gået hen og blevet hel VILD med den. Særligt synes jeg at en simple indretning og elegant indretning (/iscenesættelse), den rigtige fine (støvede) farve og ikke mindst elegante facon på møblet gør, at velourstoffet virkelig gør det godt! Se bare her: Photocredit: 1, 2, 3, 4 Jeg drømmer om at rykke rundt på sagerne herhjemme, så jeg kunne få plads til en fin og behagelig lænestol. Sådan en man bare kan sumpe ned i. Og tilmed drømmer jeg om, at den skal være i netop velour. Der findes så mange muligheder i stoffets udtryk, synes jeg. Nogle gange virker det næsten helt ‘fornemt’ med en vibe af fint hotel, andre gange give en retro-vibe, eller give en boheme-feeling, mens det som det fjerde kan det virke som et ‘blødt’ pift til en ellers minimalistisk og ‘stringent’ indretning. Photo credit: 1, 2, 3, 4 Min inspiration til dette indlæg kom, da jeg søgte på reoler til sidste bog-kasse-indlæg. Da var sidste billede med, også. Og min søgen LÆS MERE
DIY: Billige billeder til væggen (spoiler: det er gavepapir!)
Noget af det der er sværest jeg ved, ved at indrette et hjem er, at få ting på væggene. For det første er jeg altid bange for at fortryde et ophæng. Men dét har jeg fundet en løsning (se sidste indlæg). Derudover har jeg altid tænkt, at netop vægpynt virkelig definerer, hvilken ‘type’ hjem, det er man træder ind i. Og dermed er der opstået en vis berøringsangst fra min side. For hvordan vælger man det rigtige, dét som passer sammen, og som skaber det udtryk man ønsker? Mit svar er (med tiden blevet) blevet: Prøver sig frem! Derudover synes jeg hurtigt at jeg kommer til at falde for alle de dyre ting, når jeg endelig sætter mig ned og søger efter ting til væggene. Og som med hullerne i væggene, vil jeg bare gerne kunne fortryde uden at få helt ondt (i pengepungen). De seneste måneder har jeg derfor særligt lagt mærke til flot gavepapir. Tænk, så meget papir der langes over disken, som virkelig bare er smukt! Jeg har altid, som min farmor, været glad for at gemme flot gavebånd, men på LÆS MERE
Ophæng af billeder – som kan fortrydes!
Før jeg poppede min baby, blev jeg ofte drillet med, at jeg havde omarrangeret hele lejligheden, mellem gang mine veninder kom på besøg. Det er ikke helt rigtigt, men måske hver anden gang 😉 Jeg ELSKER at flytte rundt, se tingene fra en ny vinkel, og få det bedste og hyggeligste ud af hvert rum. Og den slags tager mange forsøg hos mig. Dét der i den sammenhæng gør min mand aller mest nervøs er væggene! For indretning kræver en gang imellem huller i de fine hvide vægge herhjemme. Men gode råd er ikke altid dyre, så her kommer et billigt og smart trick, og som er totalt win-win for både mig og min mand! Dette trick er tyv-stjålet fra min farfar! Han gav mig tricket da de ville pille deres væghængte læselampe ned, hvortil jeg sagde, at så skulle de vel også til at lappe huller i væggen.. “Nej, nej, vi har da hængt dem op med sådan noget tape der kan tages ned igen!” Dét havde jeg aldrig før hørt om. Så jeg gik ned i den lokale boghandel og Silvan – og begge steder havde forskellige LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 78
- 79
- 80
- 81
- 82
- 83
- Next Page »






