Herhjemme flyder det bogstavelig talt med bøger for tiden. (Den lille kødklump ELSKER at hive dem ud af reolen. Og det er fint - det gør mig overraskende lidt - meeen det er som om, det aldrig bliver helt ryddet op herhjemme. Det spiller ligesom ikke, selv når de er på deres plads ;) ) I princippet kan jeg godt lide, at man kan SE bøger i et hjem. Det er eksempelvis en mega fin måde at få en snak igang med nyere bekendtskaber! Samtidig har jeg for noget tid siden lavet en ORDENTLIG sortering i vores bogsamling. Ikke fordi vi havde uendeligt mange, men der er for mig at se heller ingen grund til at have bøger vi aldrig har kigget i, liggende og fylde. Vi bor trods alt kun på to værelser (tre mand høj). Hvilket leder mig til den største problematik ved bogopbevaring: Det ser HURTIGT så rodet ud - særligt på lidt plads. Se dog de her FINE billeder: Photocredit: ATTPYNTA Photocredit: Vanessa & Valentine Det der er ved disse bogkasser er, at de er lave og placeret på langs af LÆS MERE
DIY: Snoet Macramé-snor, og om ‘godt nok’.
Jeg tænker meget over, hvordan jeg lærer at give slip. Slip på min perfektionisme og turde fejle. Hele dette projekt er i virkeligheden en øvelse i det. For jeg VIL udgive jævnligt, og det gør altså at jeg naturligt ikke har al tid i verden til hvert indlæg. Ikke at jeg ikke gør mig umage – tvært imod. Men nogle gange er det bare ‘godt nok’, og bliver ikke bedre af, at blive overtænkt! Sådan har jeg det i hvert fald. Det er også en øvelse i forhold til at have fået et barn. At vænne sig til tanken om, at jeg (meget ofte) vil lave fejl. Og så er øvelsen at komme lige så hurtigt videre som et lille barn der falder, og pludselig opdager en fugl. Så er alt glemt! Og i forhold til at jeg pt. skriver til speciale. I forhold til, at jeg nu er i nær familie med to, og ikke én. I alle mulige forhold gælder den lektie. Lige nu synes jeg at den gennemsyrer det meste. Og jeg vil gerne være mester i det! (Ja, selv dét er selvmodsigende. Det handler jo ikke om at være mester, men IKKE at være LÆS MERE
To skridt frem og et tilbage.
... Sådan har jeg det for tiden. Jeg har overordnet set mega meget 'drive', idéer og lyst til at gøre, ordne og klare ting for tiden. Som herinde. Jeg vil gerne vise så mange idéer og skriverier. Samtidig har jeg også dage indimellem, hvor jeg bare bliver overvældet over, hvad det dog er jeg har kastet mig ud i, føler mig idéforladt, og i stedet har brug for at stoppe op og bare nyde at være. Sådan var dagen i dag. Måske det også hang lidt sammen med, at jeg havde en stor deadline på mit speciale i går, og at jeg faktisk ikke rigtig har sovet i et år. (Yep, det rimer, men det gør det ikke mindre sandt ;)) Så i dag var det altså lidt svært at hive mig op i gear. Ja, overhovedet at hive mig op ad sofaen. Nogle gange er det tanken der tæller, og sådan en dag bliver det i dag :) Jeg kan afsløre, at jeg har tanker om snart at gøre følgende: Lave et vægur (og en DIY-guide herinde Hænge en trådkurv op i makramé-snor (se evt. instagram) Sætte vores sofabord i stand - og LÆS MERE
Efterår mit efterår
Kære efterår. Jeg må være ærlig og sige, at jeg gruede for, at det blev tid. Jeg havde lyst til at sommeren skulle vare evigt, og at vi skulle vente med at mødes lidt endnu. Men sådan gik det ikke. Det er vel også en del af charmen - at du ankommer selvom du ikke er indbudt. For du kommer altid til tiden - selv hvis jeg ikke føler mig helt klar endnu. Du varslede dit komme, særligt i den sidste del af sommeren. Glimtvis så jeg skyggen af dig. Som for at forberede mig på, at vi ville ende med at mødes helt. Og allerede da, kunne jeg mærke en glædesfølelse kommende snigende. Som skød dine smukke røde blade frem i min mave. En hel uventet og overvældende følelse af potentiale. Forventningen til det betagende farvetæppe du bringer med dig. Forventningen til friskheden i mine kinder, som du bringer frem. For ikke at tale om alle de kopper kakao du vil give mig trang til, siddende med tæppet trukket godt op til næsen. Så undskyld, at jeg holdt dig hen! Jeg havde glemt, hvor meget jeg har LÆS MERE
S P O T on: lamper fra et frugttræ?
Jeg har åbenbart en tendens til at falde for lamper, som har én eller anden reference til naturen. Mit kæreste eje (lampemæssigt!) er denne &tradition lampe. Jeg kan simpelthen ikke få nok af at kigge på den. Navnet er godt nok 'Blown SW3', men spørger du mig, burde den klart hedde 'jordbær' eller 'hindbær'. Det ligner jo et bær fuldstændig! Efteråret er mit vedkommende lig med udkig efter nye lamper herhjem til. Vi mangler lidt lys over land til de kommende mørkere måneder. Og som jeg sad og skrev dem på ønskelisten, gik det op for mig at de alle ligner enten frugter eller... Photocredit:Muuto ...et blad! Som denne; Muutos 'leaf' standerlampe. Lampeskærmen, som vel nærmest ikke kan kaldes en skærm, er inspireret af et blad. Den er enkel og let, og ville være perfekt som læselampe i vores stue. Og i modsætning til så mange andre standerlamper fylder den nærmest ingenting i rummet - heller ikke visuelt. En stor kvalitet, når man mangler lidt plads, som her på LÆS MERE
D I Y: Det letteste pandebånd!
Jeg har i flere uger (ok, måneder!) haft noget stof liggende, fordi jeg havde en ambition om at sy et hårbånd til min datter. Hun er nu begyndt at have sådan noget hår, som der ikke rigtig kan sidde hårelastikker i, men samtidig er få hår efterhånden så lange at de når ned i øjnene på hende. Og jeg nænner simpelthen ikke at klippe hende, når nu hun ENDELIG har groet sit eget hår. Derfor så jeg chancen for, at hun da skulle have sig et pandebånd! Meeen det er altså først i dag det blev gjort. Og sikke en skam det ikke skete før. MED den tid jeg brugte på at hente symaskinen på loftet, tog det vel max 15min. Så dét vil jeg ikke snyde jer for. Jeg tænker allerede nu at resten af stoffet skal udnyttes til værtindegaver/gaver til mine veninders børn. Hurra for lette DIY's som man endda kan give som gave ;) Here we go: 1: Klip to lige brede stykker stof. STRÆKSTOF vel at mærke. Mine var ca. 9cm. til min datter. Jeg synes godt det må have lidt bredde, så det ikke bliver for 'tøset' (til LÆS MERE
Vitrineskab: Mit bedste IKEA-hack
Da vi flyttede ind i lejligheden her, var vi straks på udkig efter et vitrineskab. Oprindelig var det fordi det kunne løse vores opbevaringsudfordring i køkkenet, men det blev også hurtigt også fordi der er noget meget udtryksfuldt over sådan et møbel. Det kan være en lille udstilling samtidig med at det ikke skaber ‘uro’ i rummet pga. de skarpe rammer (i bogstaveligste forstand). Og så er det for mig også en del af dét at have fået en ‘voksenbolig’ – et rigtigt hjem. Hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi dét at have nogle vinglas, noget stel og nogle gins stående sådan til skue symboliserer et ‘voksent’, settled liv ? I al fald blev det et stort ønske, og jeg kiggede længe… Efter lang tids søgen endte vi med at springe alle de dyre varianter over, og endte simpelthen med at købe et REGISSÖR vitrineskab fra IKEA i mørkebrun. Jeg sleb det først overfladisk (så malingen kunne binde), rensede efter med trærens og malede det til sidst i en sort træmaling med ok høj glans. Så selvom LÆS MERE
Skal vi danse, mor?
Min datter er begyndt at ville danse. Hun kan ikke engang gå endnu. Men når der bliver sat musik på, begynder hun at stå og nikke, bukke i knæene, og hoppe forsigtigt op og ned. Hun får det største smil over hele ansigtet, når hun opdager at jeg iagttager hende. Og jeg elsker det! Det får mig til at ville danse med. Og jeg gør det. Og dér i min store lange krop (i forhold til hende) kan jeg godt føle mig lidt fjollet og kejtet. Jeg havde faktisk ret svært ved at turde danse da den slags blev noget man bare gjorde med gymnasiefesterne. Jeg følte mig så blottet, forkert og fjollet. Så hellere lade være. Dét ændrede sig heldigvis (på grund af den rigtig dreng (som senere blev min mand)), og jeg turde lige så stille bevæge mig ud på gulvet med ham. Han tog gas på det hele og lavede sjov og ballade, og han fik mig (som i alle andre sammenhænge) til at slappe af! Men jeg kan stadig godt tænke på, hvad folk tænker, hvis jeg bevæger min krop til musik. Særligt hvis han ikke er der til at LÆS MERE
