• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TORSDAGSTANKER · 20. september, 2018

    10 knirkende detaljer ved graviditeten

    Helt ærligt, så er jeg et virkeligt godt sted i min graviditet lige nu. Kvalmen (som varede til ca. halvvejs) har helt lagt sig, jeg er godt nok tungere, men også ‘ægte rund’ – så der ingen tvivl er for dem jeg måtte møde, og så er der faldet en ro på. En ro ved, at barnet faktisk ville overleve, hvis der måtte ske noget, som igangsatte en fødsel. Dét har givet mig en helt ny ro. Vi når i mål. Intet har været forgæves. Nu skal du bare bages færdig. Og lidt endnu har jeg dig helt for mig selv ❤️

    Dette er derfor ikke et forsøg på at klage. Ej heller at få medlidenhed. For helt ærligt, har jeg det sådan her: Jeg bærer mit barn. Og at være så priviligeret at gøre dét, har været en drøm hele mit liv. Så længe jeg kan huske. Ej, hvor har jeg glædet mig til at være gravid. Men selvom det kun er 2 år siden, at jeg sidst var højgravid, ja, så er der altså ‘detaljer’ jeg helt og aldeles har glemt. Om, hvordan det virkelig føles som om, at jeg er en babyproducerende maskine. En fabrik, som har et unikt produkt i ovnen. Og denne produktion knager lidt i krogene, og gør til tider lidt ondt. For sådan er det. Det er en del af pakken. Heldigvis ikke ulideligt ondt, men bare som var det en god gammel bil med en ekstra passager.

    Og dét faktum, at jeg på bare to år havde glemt de fleste knirkende detaljer ved en graviditet, har fået mig til at nedfælde nedenstående liste. Et par ‘knirkende’ sideeffekter af min graviditet. Fordi det er skørt og sjovt og en tilstand jeg måske aldrig kommer til at være i igen. Here we go…

    De knirkende detaljer af at være gravid, som fylder lige nu:

    1. Hvor hård maven bliver hen mod slutningen!? I starten føles den (på mig i al fald) mest af alt som en bolledej – og kun ved en fods banken på indersiden, var der antydninger af noget hårdt. Nu, mod slutningen, så føles den grundlæggende hård. Måske det i virkeligheden ikke er så fjernt fra en fodbold (eller badebold), som pustes op hen over 9 måneder. Skindet er også pænt stramt på en hårdt oppustet fodbold…
    2. Den dér summen i benene, når alt blodet løber derned. At mine ben ikke ser større ud, ja, det fatter jeg faktisk ikke. Somme tider tænker jeg, at der vil gå hul på mine balloner af ben, hvis ikke jeg får hvilet mig, men kigger jeg ned, ser de relativt uoppustede ud. At jeg begriber det?
    3. Min mave ligner jo en Toblerone (!), når altså jeg hiver mig op fra liggende position. Det var noget af dét jeg blev aller mest forundret over, under min første graviditet. Tobleronen bliver dog mindre og mindre spids, som maven bliver mere og mere rund. Og så skal jeg ikke tænke for længe over, at det jo er fordi mavemusklerne skiller sig ad på midten. Dét er simpelthen for weird. Men sjovt ser det altså ud..
    4. Knap så sjovt er de sure opstød. Og i samme omgang; halsbrænd. Heldigvis er jeg forskånet til op ad dagen (okay, lige nu er det morgen, og jeg er pænt ramt – fordi jeg er sulten), men når det melder sig og bliver værre og værre sent på aftenen, er min kur; et koldt glas mælk. Og søvn. Det kan (heldigvis) stadig soves væk.
    5. Dobbelthagen. Jeg havde glemt den, min ven. Men den er på vej. Godt på vej. Og gør altså min selfiegame væsentlig sværere.
    6. Hvor tydligt ens blodgennemstrømning føles. I starten kunne jeg mærke det i mine fødder og høre det suse for mine øre, når jeg lå stille i min seng. Nu kan jeg selv mærke det, når jeg sidder midt i middagsmaden.. Blodet der pumper og suser for at holde babyfabrikken i gang.
    7. Hvor hårdt det er at rejse sig fra ting. Jeg priser mig lykkelig for vores høje seng, som gør det okay at komme ud af sengen om morgenen. Men når jeg har tumlet på gulvet med min datter? Ja, så er jeg altid tæt på at spørge hende om hjælp til at komme op igen.
    8. Hvor elastisk hud er. Tænk. Jeg tror jo, at den sprænger hvert sekund. Men det gør den ikke (endnu). Lad det please blive ved sådan.
    9. Grådlabiliteten. Egentlig har jeg grædt overraskende lidt under begge mine graviditeter. Relativt, altså, for jeg er ret grådlabil under hvilke som helst omstændigheder. Men. Når først gråden melder sin ankomst, og stikker lidt i øjenkrogen, ja, så er det svært at stoppe. Det føles faktisk lidt som at være i en bil, som står på en bakketop, og underlaget er isbelagt. Uanset hvor hårdt man hiver og trækker i håndbremsen, er der ikke andet at gøre end at indse, at man først stopper, når.. Ja, hvem ved egentlig hvornår?
    10. Kramperne. Åh, hvor havde jeg glædeligt glemt dem. Den anden nat lå jeg så stille jeg kunne, men bare jeg bevægede min lilletå en millimeter, strøg hele mit underben igen i kramper. Ha, hvor jeg ikke får sovet meget sådanne nætter.

    Men jeg ved, at jeg er et godt sted i min graviditet, når end ikke dét kan få mig til at klage. Kramp amok, ben. Jeg ved det er tegn på , at min krop er i gang med lige dét, den er lavet til. Det føles ærlig talt som om min krop sætter alle sejl ind. Mission “gro baby færdig” er sat i gang! <3

    Husk, at du er velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram , hvis du har lyst til den slags.

  • COMING UP »

    Fødselsdagsønsker

    LÆS OGSÅ

    • Jeg skal bare lige lande
    • Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.
    • Hende den klodsede?

    Comments

    1. Julie says

      30. november -0001 at 00:00

      Det er ALT for længe siden jeg har været herinde og kigge i dit dejlige univers. Men med lille baby (på nu 7 mdr!) og livet der bare går stærkt, er det svært at finde tiden til at læse blogs. Eller drikke en varm kop kaffe. Eller ja, til noget som helst faktisk.. men nu fik jeg endelig et øjeblik for mig selv, haha! Hvor er det bare spændene med graviditet og ny baby på vej. Elsker billedet!
      Kh Julie

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Ih, hvor dejligt at du skriver, Julie. Det betyder mere end du aner, at du prioriterer at tage dig tid til at skrive, selvom tiden er sparsom. TAK. Tænk, at din bebs er 7måneder (!!) Selvom det kniber med varm kaffe og tid for dig selv, håber jeg at tiden føles som om den ikke går alt for hurtigt <3

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in