• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    BILLIGE TRICKS, DIY · 6. september, 2017

    Vitrineskab: Mit bedste IKEA-hack

    Da vi flyttede ind i lejligheden her, var vi straks på udkig efter et vitrineskab. Oprindelig var det fordi det kunne løse vores opbevaringsudfordring i køkkenet, men det blev også hurtigt også fordi  der er noget meget udtryksfuldt over sådan et møbel. Det kan være en lille udstilling samtidig med at det ikke skaber ‘uro’ i rummet pga. de skarpe rammer (i bogstaveligste forstand). Og så er det for mig også en del af dét at have fået en ‘voksenbolig’ – et rigtigt hjem. Hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi dét at have nogle vinglas, noget stel og nogle gins stående sådan til skue symboliserer et ‘voksent’, settled liv ? I al fald blev det et stort ønske, og jeg kiggede længe…


    Efter lang tids søgen endte vi med at springe alle de dyre varianter over, og endte simpelthen med at købe et REGISSÖR vitrineskab fra IKEA i mørkebrun. Jeg sleb det først overfladisk (så malingen kunne binde), rensede efter med trærens og malede det til sidst i en sort træmaling med ok høj glans. Så selvom vitrineskabet altså ikke er i metal, får det ved første øjekast lidt et indtryk af at skinne som var det metal ? Desuden er træet lettere lige at køre med en klud når det er med glans.

    En anden bonuseffekt ved et vitrineskab er, at det trods dets størrelse kan skabe et indtryk af et større rum. Glaslågernes genspejlning gør nemlig at rummet virker større.

    Hvis man er mere til hvide vitrineskabe, har jeg set at IKEA netop har lavet dette vitrineskab i hvid. De producerer det dog endnu ikke i sort. Men det gør heller ikke noget, hvis du spørger mig. At male det, og gøre det til sit eget, er altså en helt særlig følelse, som ikke kan købes ?

  • COMING UP »

    Skal vi danse, mor?

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Stearinlys.. af rester
    • DIY-drømme for 2021
    • DIY: Fjer

    Comments

    1. Anna says

      3. december 2018 at 23:38

      Virkelig fed løsning! Har du også malet bagvæggen i skabet med træmalingen? 🙂

      Besvar
      • Stay Strange says

        25. juni 2019 at 09:30

        Hej Anna.
        Først og fremmest: Jeg er virkelig ked af mit sene svar. På en eller anden måde er notifikationer blevet slået fra, så jeg kan se, når folk har svaret.. Det har ikke været min mening.

        Dernæst: ja, jeg malede også ‘bagvæggen’. Det er klart her det var sværest at få malingen til at sidde fast, så mit råd er at slibe lidt ekstra her indne malingen, og så give det tre lag. Faktisk kan det brune træ stadig ses liiidt igennem pletvis hos mig, men der er ikke en sjæl som bemærker det, når først skabet er i brug. Så dén del ville jeg ikke bekymre mig om, hvis jeg gjorde det igen 🙂

        Besvar
    2. Anne says

      30. april 2019 at 12:47

      Hvordan malede du? Puttede du bare malertape ved glasset eller?

      Besvar
      • Stay Strange says

        25. juni 2019 at 09:21

        Hej Anne. Jeg er ked af mit sene svar. Jeg har af en eller anden grund overset det, og ikke fået besked om dit svar. Ja, det gjorde jeg simpelthen. Min tålmodighed bliver altid testet med malertape rundt i kanter, men det kan altid godt betale sig, synes jeg. Det er dog vigtigt at slibe træværket først, så malingen kan binde på træet 🙂 God arbejdslyst, hvis du kaster dig ud i det.

        Besvar
    3. Sandie says

      13. september 2020 at 17:21

      Det er virkelig blevet godt! Jeg har ledt efter diy med netop Ikea vitrineskab, fordi jeg selv har et i hvidt jeg gerne vil male sort. Jeg er ret ny til “gør det selv ” universet ? Brugte du pensel eller rulle til malerarbejdet? Og når du skriver du brugte maling i “ok høj glans”, hvor høj er det? ?

      Besvar
      • Stay Strange says

        22. september 2020 at 12:27

        Hej Sandie.
        ALTSÅ. Velkommen til gør-det-selv-verdenen! 😉 Jeg håber, at du vil synes, at det er sjovt.
        Jeg brugte pensel i kanter, hjørner og små steder (rammen om glasset fx), men for et mere jævnt udtryk vil jeg anbefale en lille rulle til de større flader – særligt siderne, som man ser mest. Mht glansen har jeg desværre ikke længere den sorte maling, så jeg kan tjekke den præcise glans, men jeg husker det som 50 eller derover. Du kan evt. spørge hos din malerhandler. De har ofte malerprøver, som man kan se glansen an.. Jeg håber, at det var en hjælp? Ellers så skriv endelig igen!

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in