YAY! Jeg gjorde det!!! Jeg har (simpelthen) selv lavet det her sofabord. Til min egen positive overraskelse, som du måske kan høre i tonefaldet ? Og så endda et sildebensmønstret kakkelbord! I mere end et år har jeg drømt om dette sofabord. Jeg har undersøgt, hvad det ville koste at få folk til at lave det, men prisen overgik hvad jeg havde lyst til at bruge på det. Historien bag: En gang i foråret stod der så pludselig et gammelt kakkelbord hos genbrugsmanden nede på hjørnet. Et kakkelbord, som slet ikke var i min stil: Mørke brune, flise, sort fuge, og ikke mindst mørkt træ. MEN formen, snittet, og ikke mindst størrelsen var perfekt. Der var en charme og elegance over det. Og da jeg kom op i lejligheden efter bare at have sendt det et kort blik dernede på gadehjørnet, kunne jeg ikke få det ud af hovedet. Jeg havde et par venner på besøg, og med det samme blev jeg bange for, om det ville være væk, hvis jeg ventede med at gå tilbage til de var gået. Så jeg overlod min datter i deres LÆS MERE
Når det hele føles som en vægtskål…
Jeg har været on a roll den sidste uge.. Jeg fyrer DIYs af herhjemme. Jeg har gang så i mange spændende nylavede ting på én gang - og jeg glæder mig til at vise dem frem! Men midt i processen - efter det så spændende første spadestik. Ja, så er det som om luften går lidt af ballonen, jeg får en smule præstationsangst og også at jeg mister fokus. Men måske er det godt at miste fokus lidt fra DIYs, for jeg har jo sådan set et speciale der skal skrives. Og jeg ved godt, at jeg har skrevet, at det giver mig energi til netop specialet at udføre praktiske idéer sideløbende. Det der bare sker er pt. IKKE specialet. Eller socialt liv. Det er som om mit liv er en vægtskål. Når noget er i fokus, ryger alt andet i baggrunden. Alt kan ikke gå op på én gang. For i så fald føles det som om alt er på halvt blus. Jeg er i en længere proces om at prioritere. Eller at prioritere rigtigt. Jeg vil så gerne bloggen, og alt det der følger med. Men det griber om sig, og jeg har svært ved også at nå alt det LÆS MERE
10 ting du (helst) ikke må sige til en småbørnsforælder
Alt er jo relativt! Det skal man huske på. Og man kan vænne sig til mange ting. Hurtigt. Men man kan også glemme mange ting. For eksempel hvad man ikke skal sige - selvom man selv har været der. Eller selvom man er der. For børn er forskellige. Ligesom deres forældre er det. Den her liste kan måske få mig til at virke en smule indebrændt, men det er jeg ikke. Jeg sover bare ikke så meget. Og så er der mange ting man tænker over, når man sådan lige er kommet fra barsel. Ting man har haft tid til at tænke over, som andre måske ikke har haft lige så meget tid til.. For eksempel at der er ting, man gerne må huske ikke at sige til småbørnsforældre. Nogle spørgsmål har jeg dog selv af (bitter) erfaring oplevet på egen krop. Andre ikke. Men jeg hører det gentagne gange - i mødre gruppe, hos venner og familie: Folk med små børn går hurtigt og irriterer sig over, hvad folk dog kan finde på at sige til dem. Og det er jo i bund og grund synd, vi ikke bare kan sige det direkte. Så dét forsøger LÆS MERE
Idéer til DIY-børnekøkken
Dette er altså ikke en DIY-guide (endnu), men derimod en inspirationssamling til, HVORDAN jeg kan lave et IKEA-HACK af deres børnekøkken. Jeg kom for sent i tanke om, at et køkken kunne være en god idé til en fødselsdagsgave i næste uge. Faktisk noget nær den bedste idé til hende. MEN heldigvis er der ikke langt til jul efter fødselsdagen i næste uge, så indtil da har jeg søgt inspiration. Der er jo SÅ mange gode varianter og muligheder, så der er store valg på vej – og de kan tage tid ? Hernedenfor har jeg dog ikke sat MANGE varianter ind, men derimod de få med de fineste detaljer jeg har set. Som med mange mange andre idéer (herinde og IRL) starter det hele med pinterest! Det er simpelthen mit yndlings inspirationssted, og inden jeg får set mig om har tiden slugt sig selv, når jeg forsvinder derind. Denne idé er ingen undtagelse. Køkkeneren er alle fundet via Pinterest! Jeg glæder mig sådan til at kunne hygge om julegaven – når mit speciale (forhåbentlig) er afleveret! LÆS MERE
Hvad er det med det første spadestik?
… Det kan virke mega angstprovokerende lige som man står og kigger ud over kanten. Alt det der kan gå galt. Man ved jo hvad man har, men ikke hvad man går ind til. Når så der bliver taget hul på bylden, så er det som om jeg er lige ved at eksplodere af begejstring, af iver over at turde, men også efter at fuldføre opgaven. Jeg har gennem de seneste (mange) år som studerende forsøgt at meta-analysere min (foretrukne) arbejdsproces lidt. Mest i forhold til at blive klogere på, hvad der fungerer for mig, men også sådan at jeg kan bruge det arbejdsmæssigt. Som jeg fortalte om i sidste uge, får jeg virkelig ofte nye idéer. Lidt for ofte, hvis du spørg min mor eksempelvis.. OG jeg kan blive helt høj af at starte noget op. Eksempelvis sidder jeg pt. med det største DIY jeg til dato har kastet mig ud i, som billedet viser glimt af (ja, jeg teaser, men jeg vil altså først vise det helt når jeg er færdig!) Og jeg bliver så begejstret, at jeg – når det naturligt må holde en pause, starter alt LÆS MERE
DIY: Ruffles Guirlande
Der er én der snart har fødselsdag! Faktisk er der to stk. coming up på adressen. Jeg fødte nemlig min datter dagen før min egen fødselsdag. Og hvis der er noget jeg elsker, så er det fødselsdag! Sådan helt absurd meget. Jeg tæller ned til selve dagen fra der er 3mdr. til. Jeg kan ikke forklare hvad det er. Det giver mig helt barnligt kriller i maven og fødselsdagslys i øjnene. Min mand har spurgt mig med et flabet grin, om det er fordi jeg så godt kan lide at være i centrum ? (Han er tvilling, så han har ALDRIG haft en fødselsdag for sig selv, og forstår nok i bund og grund ikke helt (min) hype omkring dagen). Men måske er der lidt om dét med at være i centrum. Ikke fordi jeg elsker at alle folk kigger på mig, men fordi det faktisk virkelig betyder noget for mig, at folk har tænkt på mig, at de gør noget ud af det, og at de gør sig umage – bare for at gøre mig glad. Det kan da KUN gøre én virkelig dejligt humør. Og så er der den anden ting ved det: jeg er en sucker for traditioner. LÆS MERE
SPOT on: Grøn! Bare grøn!
Egentlig ville jeg have lavet et indlæg om at male møbler grønne… Jeg har nemlig et klædeskab jeg går og drømmer om at male. Eller en kommode. Eller hvad kaldes det egentlig, når det er et møbel med hylder, som er i kommodehøjde? Et lavt skab? Nåh. Et møbel er det i hvertfald – og et møbel, som godt kunne trænge til et nyt pift i form af maling. Særligt kredser mine tanker om grøn. I forvejen har jeg alverdens mælkekander (og andet ‘nødvendigt’ til køkkenet) og vægbilleder i forskellige grønne nuancer. For slet ikke at tale om planter! Men vi har (som så mange andre?) mest neutral-farvede møbler: Sort, hvid, (lys)træfarvet. Men måske tiden er til at få lidt mere farve ind – ikke kun i malingen af et nyt møbel… I hvertfald viste det sig, som jeg kiggede mine billed-gemmer igennem, at jeg har gemt alverdens grønne sager. Min mands yndlingsfarve er grøn, så jeg har også et særligt ømt punkt for farven af den grund. Men derudover er den ‘levende’ plantefarve altså også noget der LÆS MERE
Om at smide alt og at være til stede.
Med en uge bag mig med en lille syg pige på armen, har jeg virkelig mindet mig selv om, hvor dejligt det er at have tid til at være hjemme med hende. Uden stress over ting der bør nås, uden stress over en arbejdsgiver der hænger mig over nakken, uden noget som helst andet på dagsordenen end at VÆRE dér med hende. (Jamen, hvad laver du da, tænker du så måske? Ja, jeg læser. Jeg skriver speciale, for at være mere specifik. Jeg er altså min egen chef. Og jeg ØVER mig i, at specialet ikke får lov at være noget der hænger mig over hovedet, men derimod ‘bare’ er en opgave, som alle mulige andre. Og faktisk går det ret godt med dét. Jeg øver mig jo også dagligt!) Når jeg ser tilbage på den sidste uge herinde, kan det virke til at den netop har været meget sukkersød og “ïh, hvor er min datter sød”-agtig. Og hvis jeg tænker mig godt om, tror jeg faktisk ikke selv jeg ville læse med på sådan noget ? Men sagen er faktisk den, at det jeg havde glædet mig aller mest til, ved at få et barn er, at LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 77
- 78
- 79
- 80
- 81
- …
- 83
- Next Page »
 ikke må sige til en småbørnsforælder){kind=link}
