Det er nu en måned siden at jeg udgav mit første indlæg, og altså gik online. (okay, det var faktisk d. 17., men jeg havde en sløj datter og en tidspresset mand i går, så det bliver altså lige udgivet i dag i stedet. But who’s counting (ud over mig?) ;))
Jeg havde en ambition om, at jeg ville udgive 6 indlæg om ugen (minimum), og det har jeg overholdt – de sidste uger i hvertfald! Jeg havde (før jeg gik ‘on air’) en lang liste, men det er som om listen bare bliver længere og længere. Og hvor er det FEDT. Jeg glæder mig hver dag jeg vågner til at tage hul på endnu et lille blog-projekt, og jeg er faktisk en lille smule stolt over mig selv. Ikke fordi det er perfekt – tvært i mod. Og det håber jeg aldrig at jeg synes det er, for så gør jeg mig vel ikke umage næste gang, hvis jeg er FOR tilfreds?
Men jeg er stolt fordi jeg ’tilfreds’, fordi jeg stadig tør, fordi jeg faktisk bliver glad af det, og ikke mindst fordi jeg bliver inspireret af det. Og så er jeg stolt over alt det jeg har nået. Og alt det jeg drømmer om. Tænk, at idéer på den måde bare bliver ved med at poppe op… Mer’ vil ha mer’ passer måske her! (Det rimer i hvertfald.)
Men der er altså også ting der sætter det her show i perspektiv.
Se bare på min datter. I løbet af den sidste UGE har hun lært at:
– Tage sit første skridt – og nu tager hun op mod 10. Så vender hun om, og går 10 tilbage..
– Hun er gået fra nærmest kun at kunne sige ‘Rrrrr’ (til alle dyr (blandt andet)), til nu at kunne sige: “hej” (klar tog tydeligt), “blop, blop, blop” (hvis du er i tvivl, er det dét en fisk siger!), “brrru” (som naturligvis er en hests vrinsken), “brrr-brrr-brrr” (som selvfølgelig er hvad biler siger) og ‘ap’ (som er så godt som “rap”, som anden jo siger)..
– Derudover har hun lært at klappe, når der kommer musik på – jep, hun gør det endda når jeg går og nynner for mig selv. Hun sætter sig ned på bleen, kigger begejstret på mig, og klapper løs. Jeg er mindst lige så stor fan af hende, som hun virker til at være af mig, når hun laver dét nummer dér 🙂
Men alt er jo relativt, og jeg er jo relativ gammel i forhold til hende, så min læringskurve MÅ tage lidt af.
Den sidste måned jeg har lært at:
-Sætte en blog op (med næsten alt hvad det indebærer – hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af)
-Lave collager
-Lave (noget) macramé
– Udgive indlæg på forhånd
-Lave henvisniger til instagram (se helt ude til højre)
– at sy pandebånd
… og meget meget mere!
Hurra for alt det vi lærer herhjemme – og ikke mindst for, at vi bliver så glade i låget af det! 🙂
Hvad er det med det første spadestik?
(ikke)klar – parat – jul
På den anden side af væggen…
Skriv et svar