Alt er jo relativt! Det skal man huske på. Og man kan vænne sig til mange ting. Hurtigt. Men man kan også glemme mange ting. For eksempel hvad man ikke skal sige – selvom man selv har været der. Eller selvom man er der. For børn er forskellige. Ligesom deres forældre er det.
Den her liste kan måske få mig til at virke en smule indebrændt, men det er jeg ikke.
Jeg sover bare ikke så meget. Og så er der mange ting man tænker over, når man sådan lige er kommet fra barsel. Ting man har haft tid til at tænke over, som andre måske ikke har haft lige så meget tid til.. For eksempel at der er ting, man gerne må huske ikke at sige til småbørnsforældre.
Nogle spørgsmål har jeg dog selv af (bitter) erfaring oplevet på egen krop. Andre ikke. Men jeg hører det gentagne gange – i mødre gruppe, hos venner og familie: Folk med små børn går hurtigt og irriterer sig over, hvad folk dog kan finde på at sige til dem. Og det er jo i bund og grund synd, vi ikke bare kan sige det direkte. Så dét forsøger jeg nu.
Så læs det. Og husk det. Ellers læs det igen. Om ikke andet må jeg nok selv læse den igen, når jeg en dag har (i morgen?) glemt hvad jeg har skrevet 😉
Sætninger du (helst) IKKE må få over dine læber overfor en småbørnsforælder (særligt, hvis vedkommendes barn ikke sover igennem (og fx. snart er 1 år, og stadig ikke gør det)):
- “ÅRH, mit barn stod ubehageligt tidligt op” (og så taler du om klokken 7!!)
Alt efter kl. 6 er dejligt – alt ml. 5 og 6 er lidt træls. Tidligere end dét er ubehageligt tidligt.
- “Han sov en kort lur – jeg nåede slet ikke noget” (og så taler du om +1 time)
Alt over 40min. er en fin lur! Og du kan nå masser. Ellers er du bare forvendt, og skal passe på med at sige det højt til en mor i søvnunderskud. Og nu vi er ved det: - “Hvornår var du sidst i bad?”
Spørg ikke om noget du ikke vil vide. Og desuden indeholder det spørgsmål jo et indbygget anti-kompliment (‘du ligner en der ikke har været i bad’).
- “Hvor KAN jeg huske det.”
Selvfølgelig kan du ikke det! Nogle ting, måske, og du har måske også et minde om det. Men huske, hvordan det er, det kan du ikke. For når du er i det, kan du ikke engang huske, hvornår du sidst var i bad. Så én måned, 1 år, eller 10 år senere kan du naturligvis ikke huske hvordan det var. - “Skal vi mødes i (den anden ende af) byen til en kop kaffe om 30min.?”
Ja, til kaffe, nej til at flytte sig meget mere end 10min. væk (på gåben) og nej til kaffe med et barn der er mere end 2mdr. eller mindre end 2 måneder. Kom med kaffe (og kage og mad) hjem til MIG. Nu. Tak. Det ville være så dejligt! - “Hvordan sover du?”
Jo, spørg gerne, hvis I er tætte. Det er dejligt at læsse af. Men spørg ikke hver eller hveranden gang. For det er altså lettere ikke at tale om. Lidt som at holde vejret mens man dykker. Vi kommer op til overfladen og får vejret. Og det er rart, en gang imellem, men andre gange skal man også bare holde vejret og padle videre (og snakke om alt muligt andet for at glemme det). - “Kommer I ud?”
Spørg, hvis du er i en position, hvor spørgsmålet indeholder en invitation til at passe. Ellers lad være. For man vil så gerne, men (særligt hvis pasningsmulighederne gang på gang brænder en af) kan det være ømt. Og svært. Og lettere (igen) ikke at tale om. - “Skal vi ikke lige bikse noget mad sammen?”
Man gør ikke bare LIGE noget som helst.
- “Husker I at tale andet end jeres barn?”
Jo, det ER naturligvis vigtigt at kunne tale om andet end sit barn. Men det er altså heller ikke så mærkeligt (særligt i starten) ikke at kunne tale om andet. Det er jo for vildt, for stort, for dejligt. Og – hvis man er et par – noget mega enormt som man har SAMMEN. Så det er vigtigt at tale sammen om, jo. Det største og dejligste at tale om. Sammen.
- Hvor mange børn skal I have?
1) ‘Skal’ kan man ikke sige om børn. Det er ingen ret, og man ved ikke hvor mange man KAN få.
2) Vent med at spørge mig til jeg er klar (efter fødsel og graviditet) til at tale om det – dvs. når jeg selv bringer det op. SÅ vil jeg til gengæld meget gerne tale om det!
Lad mig lige til slut understrege: Det ER dejligt at tale med folk om at være blevet mor/far, og at folk er interesserede. Det er det! Men der er altså også noget der er bedre ikke at tale om – indtil det er lidt på afstand, og man så bedre kan ‘huske det hele’ 😉
Skriv et svar