… Det kan virke mega angstprovokerende lige som man står og kigger ud over kanten. Alt det der kan gå galt. Man ved jo hvad man har, men ikke hvad man går ind til. Når så der bliver taget hul på bylden, så er det som om jeg er lige ved at eksplodere af begejstring, af iver over at turde, men også efter at fuldføre opgaven. Jeg har gennem de seneste (mange) år som studerende forsøgt at meta-analysere min (foretrukne) arbejdsproces lidt. Mest i forhold til at blive klogere på, hvad der fungerer for mig, men også sådan at jeg kan bruge det arbejdsmæssigt. Som jeg fortalte om i sidste uge, får jeg virkelig ofte nye idéer. Lidt for ofte, hvis du spørg min mor eksempelvis.. OG jeg kan blive helt høj af at starte noget op. Eksempelvis sidder jeg pt. med det største DIY jeg til dato har kastet mig ud i, som billedet viser glimt af (ja, jeg teaser, men jeg vil altså først vise det helt når jeg er færdig!) Og jeg bliver så begejstret, at jeg – når det naturligt må holde en pause, starter alt LÆS MERE
DIY: Ruffles Guirlande
Der er én der snart har fødselsdag! Faktisk er der to stk. coming up på adressen. Jeg fødte nemlig min datter dagen før min egen fødselsdag. Og hvis der er noget jeg elsker, så er det fødselsdag! Sådan helt absurd meget. Jeg tæller ned til selve dagen fra der er 3mdr. til. Jeg kan ikke forklare hvad det er. Det giver mig helt barnligt kriller i maven og fødselsdagslys i øjnene. Min mand har spurgt mig med et flabet grin, om det er fordi jeg så godt kan lide at være i centrum ? (Han er tvilling, så han har ALDRIG haft en fødselsdag for sig selv, og forstår nok i bund og grund ikke helt (min) hype omkring dagen). Men måske er der lidt om dét med at være i centrum. Ikke fordi jeg elsker at alle folk kigger på mig, men fordi det faktisk virkelig betyder noget for mig, at folk har tænkt på mig, at de gør noget ud af det, og at de gør sig umage – bare for at gøre mig glad. Det kan da KUN gøre én virkelig dejligt humør. Og så er der den anden ting ved det: jeg er en sucker for traditioner. LÆS MERE
SPOT on: Grøn! Bare grøn!
Egentlig ville jeg have lavet et indlæg om at male møbler grønne… Jeg har nemlig et klædeskab jeg går og drømmer om at male. Eller en kommode. Eller hvad kaldes det egentlig, når det er et møbel med hylder, som er i kommodehøjde? Et lavt skab? Nåh. Et møbel er det i hvertfald – og et møbel, som godt kunne trænge til et nyt pift i form af maling. Særligt kredser mine tanker om grøn. I forvejen har jeg alverdens mælkekander (og andet ‘nødvendigt’ til køkkenet) og vægbilleder i forskellige grønne nuancer. For slet ikke at tale om planter! Men vi har (som så mange andre?) mest neutral-farvede møbler: Sort, hvid, (lys)træfarvet. Men måske tiden er til at få lidt mere farve ind – ikke kun i malingen af et nyt møbel… I hvertfald viste det sig, som jeg kiggede mine billed-gemmer igennem, at jeg har gemt alverdens grønne sager. Min mands yndlingsfarve er grøn, så jeg har også et særligt ømt punkt for farven af den grund. Men derudover er den ‘levende’ plantefarve altså også noget der LÆS MERE
Om at smide alt og at være til stede.
Med en uge bag mig med en lille syg pige på armen, har jeg virkelig mindet mig selv om, hvor dejligt det er at have tid til at være hjemme med hende. Uden stress over ting der bør nås, uden stress over en arbejdsgiver der hænger mig over nakken, uden noget som helst andet på dagsordenen end at VÆRE dér med hende. (Jamen, hvad laver du da, tænker du så måske? Ja, jeg læser. Jeg skriver speciale, for at være mere specifik. Jeg er altså min egen chef. Og jeg ØVER mig i, at specialet ikke får lov at være noget der hænger mig over hovedet, men derimod ‘bare’ er en opgave, som alle mulige andre. Og faktisk går det ret godt med dét. Jeg øver mig jo også dagligt!) Når jeg ser tilbage på den sidste uge herinde, kan det virke til at den netop har været meget sukkersød og “ïh, hvor er min datter sød”-agtig. Og hvis jeg tænker mig godt om, tror jeg faktisk ikke selv jeg ville læse med på sådan noget ? Men sagen er faktisk den, at det jeg havde glædet mig aller mest til, ved at få et barn er, at LÆS MERE
DIY: (Billig) Opbevaring i glas
Jeg er vild med opbevaring i glasbeholdere. Oprindelig begyndte jeg at samle på glaskrukker med de såkaldte patent-låg (dem ved gummiring og metal ‘lås’), men jeg synes alligevel at det hurtigt løb op, når jeg sådan blev ved med at finde ting, som kunne puttes i beholderne. Derfor har jeg løbende ledt efter alternativer. Og indimellem finder jeg nogle ret fine blandt mine dagligvarer – så altså, hvis jeg alligevel skulle købe varen får jeg simpelthen en glasbeholder MED i købet! Den er jo praktisk talt gratis, så! Når jeg leder efter de ‘bevaringsværdige’ glasbeholdere, går jeg primært efter form (størrelse, anvendelighed samt ‘kurver’), farve (på låg – primært er jeg glad for sort/messingfarvet) og evt. stempler/mønstre i glasset. Dette æblemos-glas er perfekt i form og rumfang. Lige nok til ca. 1 kg. mel/andet. Foruden at have tørvarer som mel, korn og gryn i glas på hylder, har vi også altid (med mindre det er drukket op, altså), vand i køleskabet på glasflasker. Det er så LÆS MERE
SPOT on: vægopbevaring i køkkenet
Jeg havde så mange planer og gode intentioner. Ja, nok nærmere drømme for, hvad jeg kunne nå denne uge. Drømme om at klare en masse småprojekter, DIYs og praktikaliteter. Egentlig er det lidt fjollet, hvordan jeg i første omgang kunne tænke det er da DENNE uge jeg kan nå alt det, når man tager i betragtning, at jeg jo netop har været alene ‘voksen’ herhjemme hele ugen. Men altså. Jeg er både en drømmer og en tidsoptimist, så det gjorde jeg.. Men ud over at være alene, har adressens mindste personlighed (rent fysisk altså, ikke nødvendigvis i andre henseender) været nedlagt med tårnhøj feber hele ugen. SÅ: intet er nået. En masse er sat i søen, og hvis jeg har sneget mig til en gåtur med klapvognen, har jeg hver gang købt ind til et nyt projekt. Der er så meget jeg vil. Så mange sejl jeg gerne vil sætte op. Men intet kan altså sejle endnu. Eller rettere, det sejler. Så i denne omgang får I et lille oplæg om én af mine (dag)drømme. Som jeg før har nævnt, har vi et ret lille køkken. Jeg LÆS MERE
Ting mit barn har lært mig #1
Det første min datter gjorde, da hun i en alder af ingenting fik øje på sig selv i spejlet, var at smile. Et lille forsigtigt smil, trukket lidt højere op i den ene side end den anden. Det gentog sig. I flere måneder. Hver gang hun fik øje på sit spejlbillede, sendte hun et smil mod sig selv. Nogle gange akkompagneret af en lille glad hmmm-lyd. I dag skete noget andet. Jeg fandt hende stående i køkkenet, snakkende med sig selv. Da jeg kommer om hjørnet, udbryder hun “HEJ”, og jeg smiler – jeg tror det er til mig. Men jeg ser, at hun slet ikke kigger min vej. Hun kigger på sig selv (reflekteret) i ovnens låge. Hun smiler stort – og symmetrisk denne gang -, læner sig frem og kysser sit eget spejlbillede. Gad vide, hvornår man fralærer sig den slags? Er det teenageårene, er det et følsomt sind (spredt ud over mange år) eller er det samfundets skyld (det lyder vist som en kendt sang), eller noget helt fjerde? Jeg kan i hvertfald ikke påstå at jeg altid (eller nærmest nogensinde, hvis LÆS MERE
10 ting jeg VIDSTE, før jeg blev mor:
Sarkasme kan forekomme i nedenstående.. Jeg var så (pinlig) klog før jeg SELV fik et barn! Mit barn sover (selvfølgelig) igennem før det er et år. Også før det er 8 måneder. Hvis der går 6 måneder, går det an, men går der længere end de 6 måneder før et barn sover igennem om natten, skyldes det udelukkende ‘manglende opdragelse’. Klip til: Et barn på snart 1 år, som ikke sover igennem. Jeg synes jeg har læst alt hvad jeg kunne, og prøvet alt. Barnet VIL ikke sove igennem (endnu). Så jeg tænker nu, at det bare er et barn, som gerne vil krammes meget om natten. Og det er jo sødt, at det gerne vil kramme (sin mor kun, dog).. Mit barn får aldrig lov til at skrige ved bordet – så kommer det ned fra bordet med det SAMME. Klip til: at jeg desperat sidder ved bordet og forsøger at finde ud af, hvad barnet skriger på. Det skal jo blive mæt! Og få nok væske! Mit barn må spise hvad der bliver serveret. Klip til: mig, som, hvis barnet ikke vil spise dagens ret, forsøger sig med først det LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 77
- 78
- 79
- 80
- 81
- …
- 83
- Next Page »