• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    BILLIGE TRICKS, DIY, TIPS, Tirsdagens tip · 18. maj, 2021

    Mine bud på hjemmelavede værtindegaver

    Der er en feriestemning over maj måned, hvor ugerne er kortere og solskinstimerne længere.
    I år føles maj måned ekstra særlig. I al fald for mig. Måske i kraft af genåbningen. Måske fordi der er så meget andet, som spirer frem herhjemme. Og så ser jeg også – særligt i år – ekstra meget frem til snart at kunne at se venner og familie igen. De fleste af dem har jeg set meget få gange i året der er gået, og jeg savner. Jeg tænker, at mange er i samme båd. Og måske nogen – som jeg – også nyder at gå og begynde at forberede forårs- og sommerkomsammener. I den forbindelse har jeg haft en hel del tid til at tænke på “værtindegaver”. Et koncept som vel nærmest har været udsluset af mit liv det seneste års tid. Men som jeg holder sådan af. Særligt de hjemmelavede slags er vokset på mig gennem det seneste års tid.

    Jeg har derfor været i gemmerne og finde..

    Forslag til hjemmelavede værtindegaver:

    Stiklinger og hjemmedyrkede planter

    Stiklinger er mine nye små babyer. Og måske egentlig den mest ideelle (og lette) værtindegave, jeg kan komme i tanke om? Jeg er simpelthen så begejstret for, hvor let det er (eller kan være) at formere planter. Og så er jeg vild med, at man på den måde kan dele ud af sine planter, så de spredes og bringer glæde i de hjem, man kommer i. Ligesom jeg elsker, at jeg har et par planter herhjemme, som jeg aller nådigst har fået forærende fra veninders hjem.

    Har du ikke en plante, som tåler at få klippet en top af, kan forspirede små tomater eller andre grønne små spirer måske gøre det som en grøn værtindegave?

    En hjemmestrikket gestus?

    Er du i anderledes god tid til et besøg hos en kær, og har du en smule strikkekendskab, kan det være, at en hjemmestrikket bh er sagen. Siden udgivelsen af projektet har flere spurgt, om vi strikker på bestilling. Men til dét er timerne i døgnet desværre for få. Jeg selv er ovenud lykkelig over at have en farmor, som glad og gerne bruger sine strikketimer på mig og mine børn. Og måske du også har lidt ekstra strikketid på hænderne? Hvis du har, kunne det være, at nogen du holder af, ønskede sig en sådan hjemmelavet gave? Jeg har i al fald et par stykker fra min familie, som jeg har en ambition om at strikke en værtindegave til en dag.

    Bogmærker med blade og blomster

    Bogmærket med de pressede blomster er nok min foretrukne hjemmelavede gave. Og som værtindegave vil den gøre sig mindst lige så godt. Denne DIY tager lidt ventetid, men meget lidt arbejdstid. Så gå endelig i gang nu, hvis du har planer i weekenden eller i næste uge. Det er nemlig vigtigt for bogmærkerne, at blomsterne derinde er helt gennempressede. Derudover kræver det både minimalt af arbejdstid og remedier. Se bare her.
    Det er mit indtryk er, at meget få har et bogmærke, men som mange bliver glad for at få i en hjemmelavet udgave. Det har de mennesker, jeg har foræret det til, i al fald bildt mig ind 🙂

    En evighedsbuket – af blomster eller bagepapir

    Og nu vi er ved blomster og planter, er her et meget hurtig og enkelt bud på en hjemmelavet buket; en evighedsbuket. Evighedsbuketten kan let laves selv, og endda i god tid. Sagen er nemlig den, at siv og blomster som tørrer fint kan samles ind, stilles i en tom vase (eller hænges med hovedet nedad) for at tørre ud. Siv og lignende er tørre i forvejen, men er du i tvivl er min teori blot at de blomster, som i forvejen virker ‘tørre’ eller ‘grenede’ (fx. tidsler) ikke lige så let falder sammen af at tørre ind til en evighedsblomst. Har du ikke tid til at vente på, at de tørrer ud, kan buketten også gives frisk. (Eventuelt med en notits om, at den ikke behøver vand.)

    Har du ingen fri natur omkring dig – som mig – er et alternativ hertil en lille buket af disse hjemmelavede palmeblade..

    En madplan

    Madplanen er måske nok den gave, jeg har givet flest gange som decideret værtindegave. Dengang på forudbestilling af dem, jeg skulle besøge. Men som overraskelses-gave vil den også gå sig. Det er jeg ret sikker på. Madplanen kræver kun en ramme og et udskrevet ark papir i den samme størrelse. Derudover kan der alternativt tilkøbes en whiteboard-tus, hvis man ønsker. Men ellers er det en ret enkel, praktisk gave, som pynter.. og måske endda hjælper i den nye tilbagevendende hverdagsrutine.

    Uanset om jeres uge byder på anledninger værtindegaver eller ej, håber jeg, at I har en god og rar uge foran jer. Jeg ser frem til en forlænget weekend i sommerhuset, og jeg glæder mig. Jeg skal uden tvivl samle en hel bunke siv ind til evighedsbuket(er)..

    Kærligst Sarah

  • COMING UP »

    Jeg drømmer om et nyt hjem..

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Hvordan man kan spare plads på vasketøjDIY: Hvordan man kan spare plads på vasketøj
    • DIY: Billige billeder til væggen (spoiler: det er gavepapir!)
    • Tirsdagens tip til en indkøbsliste én gang for alle

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in