Tirsdagens tip til stiklinger

Jeg er ingen planteekspert. Ej heller vildt erfaren. (For bare et år siden anede jeg ikke, hvad ‘stiklinger’ var for et ord.) Men jeg vil gerne være det en dag. En plantenørd, altså. Ikke en stikling. Og derfor er jeg begyndt at øve mig. Lige så stille og én ting ad gangen. I foråret forsøgte jeg at dyrke tomatplanter fra tomatkerner (som dog blev sat i gang liiidt for sent til at få modne tomater). Men små bitte grønne tomater kom der. Og i takt med efterårets aftagende sol har jeg erstattet dyrkningen af de spiselige planter med dyrkningen stiklinger. Hvilket som sagt er et ord, jeg nok ikke engang rigtig forstod, hvad betød for bare et år eller to siden. Den anden dag kaldte jeg dem simpelthen bare “babyplanter” til min datter. Og det er vel, hvad de er!? En avlet lille udgave af en morplante. Og i min begejstring vil jeg nu dele lidt fif. Igen; slet slet ikke fordi jeg er hverken ekspert eller særlig kompetent. Men simpelthen fordi jeg, i min begejstring over at det endelig er lykkedes for mig, må dele!

  

Her er mine tips til stiklinger (for begyndere):

1. Klip 5cms stilk topskud af en plante. Gerne fra moderstammen. (Fordi: babyplante.)
2. Der må gerne være 5 blade derpå, men min. 2.
3. Sæt den lille stiklingestilk i vand et lyst sted – og lad den stå (min. ca. 5 uger).
4. Skift vandet min. en gang om ugen. (dvs. min. 5 gange på de 5 uger) – det fordamper over tid.
5. Omplant til jord, når stiklingens rødder er (3-)5cm lange

Kort sagt mine bedste 5 råd..  med noget med 5. Det burde da være til at huske, ik? (Jeg gjorde mig i al fald umage for at snige 5 ind ;))

Som det nok fornemmes på tidsperspektivet kræver denne stiklingedisciplin lidt ekstra tålmodighed. Jeg omplantede min første vellykkede stikling (som faktisk bare var en top, som ved et uheld knækkede af) engang i oktober. Og den står fint og stærkt i jord nu, men har altså kun skudt to ekstra blade siden. Men altså, hvor den gør mig glad! Måske den bliver klar til at flytte til et større sted, når vi en dag er det? Ha.

Men netop dét der med at få trænet min tålmodighed er faktisk noget af dét der lige dele tester begejstrer mig ved planter. Jeg er relativt utålmodigt anlagt, så at have noget, som gror i helt sit eget tempo, tager den tid det tager og faktisk ender med at blive ret fint, er ret så sundt for mig, bilder jeg mig ind. Jeg er i al fald sikker på, at det ikke er den sidste stikling fra min hånd.

Jeg håber, at I vil være med?

Kærligst S

Ps. Det er jo i øvrigt den bedste værtindegave, til når vi engang besøger hinanden igen, er det ikke?! Mon ikke vi kan nå at få nogle små plantebabyer klar til, når landet åbner op igen? ?