Tip: DIY-bogmærke – nu med video

Det er tid til et tip. Det er nemlig tirsdag igen. Okay, det var tirsdag i går. (Men i går blev jeg akut ramt af hovedpine og ømhed i hele kroppen – måske som en reaktion på dét jeg satte ord på i søndags? I al fald trak jeg stikket. Og nu hvor vi alligevel taler om at afvige lidt fra tirsdags-tippets principper, vil jeg i dagens anledning tillade mig at tippe om mig selv. Et (tirsdags)tip  karakteriserer jeg nemlig som enten ressourcemæssigt, praktisk, økonomisk og æstetisk smart. Og den DIY, som jeg i dagens anledning vil tippe om, går under de fleste af de førnævnte ‘smarte’ kategorier..

For nogen tid siden – i efteråret nærmere bestemt – lavede jeg mit første bogmærke. Jeg lavede derefter en håndfuld eller to som familie-julegaver. Men for nylig tænkte jeg, at det var tid til en lille portion igen. Både for ligesom at skyde sommeren (og dermed mere læsetid, forhåbentlig) i gang. Men også fordi jeg har tænkt mig at give et par stykker i gave (igen). Den oprindelige guide til bogmærkerne kan findes her.

Sidst vi var i sommerhus samlede jeg derfor en bunke blomster, blade og siv, og lagde dem i pres. Efter nogle dage blev de pæneste omdannet til bogmærker. Det er ikke svært, ej heller særlig tidskrævende (ud over den tid man venter på at blomsterne presses). Derudover har jeg kun haft én udgift til alle de bogmærker jeg efterhånden har givet ud til mine kære; en stak lamineringslommer, som jeg vist købte for en halvtresser i et supermarked i sin tid. Og som jeg sad dér med alle de fine blomster foran mig fik jeg tanken, at jeg da lige så godt kunne filme, at jeg lavede bogmærkerne igen-igen.

.. et billede af resultatet. DIY-videoen kan ses ovre på instagram netop nu.

Det sjoveste ved bogmærkerne er, at de kan personliggøres. Eksempelvis fandt jeg en lilla blomst til én, som er noget bedre til at bruge farver i sin påklædning end jeg. Og den enkle bregne gav jeg til en litteraturglad veninde (som en henvisning til Helle Helles “Hvis det er”). Bogmærkerne til familie har jeg derudover klippet ud af karton-malerier fra min datters hånd. På den måde er der også en “hilsen” fra hende på den ene side af bogmærket.   

Jeg selv er ret så glad for video-formatet, når det kommer til DIY’s. For mig har det både  motiverende og overskueligt at kunne se andre gøre tingene. Hvad synes I? Kan I lide videoformatet?

Ps. fortæl mig meget gerne  – her eller på IG – hvis I kaster jer ud i et lignende bogmærke. Dén del af DIY-delingen gør mig meget glad 🙂

Kærligst S