• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning · 17. maj, 2021

    Jeg drømmer om et nyt hjem..

    .. eller det er faktisk ikke sandt. Jeg drømmer om et nyt, men gammelt hjem.
    Og en have. En have og og et ældre hus derpå.

    Gennem de sidste mange år har vi nemlig – mest i sjov, nu i alvor – kigget efter et nyt hjem. Vi har kigget efter huse, når vi har været ude at gå ture, kørt steder hen eller været på ferie. Og fælles for vores kiggeri har det vist sig, at vi ofte betages af boliger med ældre charme. Bindingsværk, ældre murermestervillaer eller huse med ældre karakter af anden art. Vi forsøger ikke at snævre os for meget ind, men samtidig er det dét, vi falder for hver gang. Foruden boligens alder og tidsmæssige charme, har særligt jeg også et par andre ting og sager, jeg kigger efter. Det er ikke krav eller faste tjeklister, men alligevel detaljer og karakteristika, som jeg gang på gang noterer mig, at mit øje falder for. Da jeg for et par uger siden delte, at vi så småt kigger os om efter et hus, blev jeg blæst helt bagover over, at så mange andre er i samme båd. Det gav mig lyst til at dele mere om processen. Ikke bare for at dele ud, men også fordi jeg også selv holder af at finde nogen at spare med. Og at konkretisere mine observationer og erfaringer undervejs tror jeg er sundt for mit fokus i jagten.

    Først og fremmest kigger jeg efter lyset i en bolig..

    Jeg har i løbet af mit liv boet 6 forskellige steder. Det er måske ikke så meget, men jeg har alligevel samlet mig lidt empiri om, hvordan jeg trives i forskellige ‘settings’. Eksempelvis har jeg boet i en stuelejlighed på Islandsbrygge, hvor jeg knap kunne se himlen, stod jeg på tæer i vindueskarmen. (Gårdene var smalle og jeg boede lige ud til skraldespandene.) Her, hvor vi bor nu, er mere end halvdelen af vores vinduer fyldt af himmel, når vi kigger ud. Og under himlen kan jeg se hustage. Udsigt betyder noget.  Men lyset betyder endnu mere; På Islandsbrygge havde jeg en følelse af at bo i et musehul (vist nok min bedstefars formulering efter et besøg der). På Nørrebro har jeg en følelse af at bo på en bjergtop. Lyset giver mig energi og udsigten perspektiv. Jeg håber aldrig, at jeg igen skal leve uden.

    Og med lyset kommer luften..

    For selvom lyset, som strømmer ind ad vinduerne, betyder meget, så betyder det også noget, at der er noget luft og højde i rummene at lyse op. Vi har relativt højt til loftet herhjemme nu, og det betyder virkelig meget for den rummelige fornemmelse. En hel del af min familie er høje (2m er nærmest gennemsnittet i mandehøjde). Men derudover gør de ekstra m3 også noget for indretningen. Var det ikke for den høje lofthøjde, havde jeg eksempelvis ikke på samme måde kunne indrette i højden på børnenes værelse. Det er intet krav, at der er helt lige så højt til loftet som vi har nu, men form for højt til loftet er en drøm.

    Et hjem med originale detaljer..

    Beskrivelsen “ældre charme” kan måske virke lidt fluffy. Og jeg har dog også selv haft lidt svært ved at håndgribeliggøre det, når jeg har skulle sætte ord på. Men gennem de sidste måneder er det gået op for mig, at jeg eksempelvis kigger efter originale gulve, originale døre og originale trapper (skulle der være dette). Derudover har det været en stor fornøjelse at følge med i Signe Wennebergs jagt efter et nyt, gammelt, bevaringsværdigt hus. Her har hun eksempelvis listet en hel række af detaljer op, som man med fordel kan kigge efter, hvis man drømmer om ældre, velbevarede boliger.

    En have med samme historie..

    Det er dog ikke kun huset jeg drømmer om. Det står nok de fleste klart, som har hørt mig pippe om et hus. Det er helt klart lige så meget haven. Og den ældre historie drømmer jeg meget om også vil høre med til den have, vi en dag forhåbentlig finder. Jeg drømmer om træer, som kan give skygge og måske endda frugter. Jeg var 8 år da mine forældre anlagde deres grund til en have fra bunden: Det er mere end 20 år siden nu, og den er fin og høj, haven. Men det har taget tid. Lang tid. En have med allerede voksne planter vil forhåbentlig bidrage til kroge i haven, så jeg  her kan indrette udendørs rum. Og ikke mindst, så min iver efter en grøn og frodig plet kan gå i opfyldelse så snart, vi en dag flytter ind..

    Hvor jeg dog håber (og drømmer.. I know)..

    Photo credit; DEAR DESIGNER’S BLOG

    // Sarah
  • COMING UP »

    DIY: Stearinlys.. af rester

    LÆS OGSÅ

    • Pynt påskebordet ?
    • To år og to uger med DIY’s
    • Miniguide: Hold grønne planter i live

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ne Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ned om, at nøglen til at bo småt er at sortere ud og eje mindre, kan jeg ikke komme udenom det; 

vi mangler opbevaringsplads! 

.. til vores vinglas. For uanset hvordan vi vender og drejer det, vil vi have vinglas til en fest. Og de glas fylder. Så. Vi (ok særligt jeg) tænker på at hænge vores to Ivar-skabe op i gangen. Du ved, side om side, bare lige over gulvlisten, male dem og en topplade på. 

Spørgsmålet er bare, om jeg komplet ødelægger gangen, som i forvejen er ok smal. Hjælp og inputs er kæmpe velkommen 👇
    Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har jeg simpelthen været så meget i tvivl om, om jeg kan lægge en video som denne op. Fordi det her var en lidt presset dag i selvstændigland, hvor momsen endnu hang over mit hoved, og jeg ikke anede, om min næste måneds løn var hjemme eller ej. Og jeg synes jeg lyder lidt spids. Men jeg gør det. For: Der er helt klart flere dage, hvor jeg kniber mig selv i armen over, at strik blev mit arbejde, end hvor jeg slår mig selv for panden over alt hvad der følger med at være selvstændig. Men sidstnævnte findes også. Og i dét lys deler jeg den her video. (En video hvor jeg apparently hellere ville snakke om ind-fra-højre-opgaverne der lige fyldte der end alt det der normalt fylder i mit arbejdsliv.)

For foruden at designe strik, skal strikkeopskrifterne også udregnes og formuleres (sværere end man tror). Der skal tages fotos og videoer og laves larm og  strategi. Og så har jeg slet ikke talt om nyhedsbreve, kundeservice og samarbejder med garnproducenter, garnforhandlere, teststrikkere og opstrikkere, økonomi og alt muligt andet. Der er 1000 hatte, og det er det jeg elsker - at jeg skal lidt af det hele. Og at alt skal tænkes fra alle vinkler. Jeg er helt vild med, så meget jeg lærer og vokser af det her arbejde! Og jeg forstår stadig ikke, at så mange mennesker faktisk strikker vores designs, at det er muligt!

Men hvis ikke jeg også er med til at sige de andre hatte højt, så kan jeg heller ikke tillade mig at himle med øjnene (det kan man aldrig - sorry, det var en dum dag!) over, at folk tror, at det kun findes en strikkehat i strikkebiksen. Og den snak og det billede af det selvstændige liv vil jeg så gerne blive bedre til at dele mere af. Og det var lige lovlig meget hattesnak - og snak generelt. Nu vil jeg.. rense vores nye kontor ned.. og forhåbentlig strikke bagefter 👋🤓😅
    Det viser sig, at jeg har taget langt flere billed Det viser sig, at jeg har taget langt flere billeder af planter end af gondoler i Venedig. Til mit forsvar har  jeg har været der før - for mange år siden. Så jeg kiggede mere op end ned denne gang. Til gengæld rejste vi med tog hjem derfra - modsat for 14(?) år siden. Og det gik så smooth, at jeg næsten har lyst til at tage tilbage igen snart; 

Togturen strakte sig over 2 dage og 3 tog:
Venedig - München (8 timer) 
(overnatning i München)
München - Hamborg (5,5 timer)
(30 mins skift)
Hamborg - Kbh H (6 timer) 

Jeg kan så mega godt lide tempoet, udsigten og luften der er ved at kunne rejse med tog. Særligt med børn. Desværre var vi for sent ude, (og klart også for sparsommelige) til at tage et nattog på den første strækning. (Vores dagstur fra Venedig-München kostede 750kr for os 4 mod de 3500kr en natkupé havde kostet). Men dagsturen kan også noget, fordi man kan kigge ud, spise mad imens, og gå ture i de uendeligt lange tog. Jeg kunne dog ønske mig endnu flere og billigere nattog i fødselsdagsgave. 

Ps. er der nogen der kan se, hvilket træ der står på altanen på den første video? For sådan ét er måske et mere realistisk ønske?🤞

Pps. Jeg kalder karrusellen her: ‘Venedigs vækst og vasketøj.’ 🎤
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in