• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, HJEMLIG INSPIRATION, indretning, Minimalisme · 13. januar, 2021

    År 2020 i DIY’s

    Der er intet så godt som at kickstarte et år (halvt inde i en måned), med at se tilbage på alt dét, som faktisk skete året før. Der er gået et år siden, jeg sad her sidst. Altså ikke herinde (på bloggen), men siden, at jeg sidst sad og funderede over dét år som var gået. Nu er år 2020 også “gennemført”, og selvom jeg allerede én gang har kigget tilbage, er jeg endnu ikke helt færdig med at evaluere 2020..

    For indimellem alt det gode, skræmmende og nye – som for min del blandt andet var at have to børn hjemme, finde en vej til et job, og bo midlertidigt i sommerhuset – var også en hel del DIY’s. I starten af året og med lockdownen var det DIY-ambitionerne, som røg først. Der var simpelthen hverken tid, plads eller overskud til større projekter. Men som jeg nu sidder og kigger tilbage over min DIY-oversigt, er det ret tydeligt, at meget alligevel blev til virkelighed. Også ting, som jeg ikke havde forestillet mig, da jeg gik ind i året. (Også mange flere, end der kan være i dette indlæg.) Og med dén påmindelse til mig selv – om at der kan ske meget mere på et år, end jeg har fantasi til – vil jeg nu begive mig ud i en lille tour de 2020-DIY’s.

    De DIY’s som bedst kendetegner mit 2020 er:

    Fugleuroen

    Uroen med flyvende fugle lavede jeg sidste januar. Men det ikke kun på grund af dens tilblivelsesdato, at jeg nævner den først. Af alt jeg har lavet, har denne en helt særlig plads. Jeg lavede den til en af mine aller tætteste veninder. Da hun kort efter nytår blev mor for første gang, havde hun ønsket sig en uro af mig. Og den slags skulle hun ikke sige to gange. Og når jeg tænker tilbage, er det nok dén DIY, jeg har været mest kritisk overfor i processen. Det var som om, jeg gik den igennem 100 gange flere gange end jeg ellers gør. Både fordi den var til et lille nyt menneske OG fordi den skulle hjem og bo hos en anden familie. Alligevel gør den mig aller gladest fordi den minder mig om, hvor gode og fine venner jeg har. Venner som hepper på mig, og gerne vil have noget, jeg har lavet til at flytte ind hos dem. Dét gør mig glad.

    Hylder som skrivebord

    Det er helt skørt at tænke på, at jeg ikke havde disse hylder i vores stue for bare et år siden. For mig er de blevet stuens hjerte (sammen med spisekrogen). Og at tænke på en stue uden dette lille hjørne føles tomt. Og også lidt rodet. Ha. For hylderne er simpelthen så gode til at “sætte af vejen” på. Men også virkelig gode at sætte planter på (pga. lyset der) og ikke mindst at holde effektiviteten højt. Særligt i denne tid. Siden hylderne blev lavet tilbage i februar er denne lampe kommet til. Derudover har jeg ikke ændret så meget, siden jeg lavede DIY-guiden her. Ud over at give kanterne en let omgang med sandpapir. Derudover var hylderne her også min debut med en såkaldt DIY-video, og netop videoer var noget, som kom til at præge mit 2020 ret meget. Særligt på min lille instagram. (Hvordan jeg får dem herover eller på youtube må høre 2021’s to-do’s til..)

    Påskeører eller påskeharer

    Ingen DIY-gennemgang uden at nævne højtiderne. For som børnene er blevet større, kan jeg i endnu højere grad lide at pynte op til årets højtider. Særligt påske og jul. På en måde er disse påskeharer også ret sigende for året der gik; Jeg måtte bruge, hvad jeg (alligevel) havde derhjemme, og ofte også lave tingene med børnene ved siden af eller som hjælpere. Og selvom det testede både mit overblik og min fantasi mere end nogensinde, så blev der produceret adskillige typer påskepynt i år. Disse er dog mine favoritter. Ikke mindst på grund af den store mængde glimmer på den forreste af dem.

    Et brændeskur

    Og apropos at lave tingene med børnenes hjælp, blev brændeskuret her bygget af mig, min mand og børnene (og på 3.dagen også min svoger og svigerfar). Vi boede som sagt midlertidigt i sommerhuset hen over foråret, og efter at være landet i det landlige liv deroppe, fik jeg sådan en kriller i fingrene efter at rydde op, ordne og bygge. Blandt andet har jeg i flere år haft lyst til at lave et brændeskur til brændet. Men hver gang har jeg stoppet mig selv ved tanken. ‘Jeg er jo ikke tømrer’ og ‘hvad ved jeg om, at bygge større møbler’ har holdt mig tilbage. Så at det lykkedes – og endda lykkedes som et familieprojekt – skal helt klart med i mine mindeværdige DIY’s fra 2020. Foruden at det altså kickstartede mit mod på at bygge flere andre ting i sommerhuset.

    Den høje børneseng

    Fra ét stort og bygget møbel til et andet… Sengen på børnenes mikroværelse var uden tivivl alle de søvnløse nætter, svedende håndflader og snitsår værd. Måske nærmest siden, at vi fandt ud af, at vi ville blive boende i vores lille lejlighed med to små børn, har jeg tænkt, at vores datter måtte have sig en halvhøj seng på sigt. Simpelthen for at pladsoptimere og udnytte vores få soveværelseskvadratmeter bedst muligt. At jeg selv skulle bygge den, tog dog liiiidt længere tid for mig at blive overbevist om. Jeg troede simpelthen ikke på, at jeg ville være i stand til atbygge noget, som jeg kunne sove trygt om natten med, at min datter sov i.. Men takket være min kære faster (og telefonvejledninge fra en onkel), lykkedes det. Og pludselig føles lejligheden og værelset her slet ikke så småt alligevel..

    Fra flaske til lysestage..

    Året 2020 blev – som alle andre år – sluttet af med en håndfuld jule-DIY’s. Men særligt denne lysestage, lavet af en gammel ginflaske, har fået meget kærlighed og opmærksomhed på de sociale medier. Til min egen ret store overraskelse. Videoen af dens tilblivelse blev taget 5 minutter i hente-børn-tid, og selvom jeg blev glad for resultatet, tænkte jeg, at den måske ikke heeeelt var “avanceret nok” til at vise frem på video. Men det var ca. 270.000 mennesker uenige med mig i. Men mest af alt mindede lysestagen mig på kærligste vis om, at DIY’s ikke behøver at være så komplicerede eller avancerede. Nogle gange er det de små ting, som gør hele forskellen. For en DIY. I en hverdag. I et hjem.

     

    <3

     

     

  • COMING UP »

    Min kalender 2021: en bullet journal (igen).

    LÆS OGSÅ

    • DIY kalenderlys..
    • Tirsdagens tip til en hjemmelavet tavle
    • Tilbage.. med sved under armene

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in