• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, KLIMA, Minimalisme · 30. april, 2020

    DIY: Muslingeuro

    Fra at have været fuld af gåpåmod og vælte mig i idéer, er jeg næsten blevet væltet omkuld af mængden af netop.. idéer. Ha. Kender I mon dét, at idélisten lige så stille lister sig op på at være så uendelig (og uoverskuelig) lang, at det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Og hvor man skal stoppe. Sådan har jeg haft det lidt de sidste par dage i sommerhuset. Så selvom jeg havde håbet at nå at lave et mini-brændeskur i går, lod jeg regnen sende mig et signal om, lige at trække mig tilbage og gøre noget andet. Noget som var småt, overskueligt og ikke mindst sjovt. En anden dag ville jeg helt sikkert synes at et brændeskur var sjovt. Men dét der med at stå midt i regnen og blæsten med en stor opgave på helt nyt (tømrer)territorium, var ikke helt så sjovt lige den dag. Og hvis der er noget, som skal holde mig og min begejstring kørende i sommerhus-projekterne, er det vel, jeg skal lades op af min DIY-projekter?

    Så brændeskuret måtte vige for en lille muslingeuro. Jeg tænkte, at uroen ville tage meget kort tid, men det viste sig altså at tage liiidt længere tid end jeg beregnede. Mit håb er, at en guide vil gøre processen lidt hurtigere for andre. Og det er netop denne muslingeuro, jeg gerne vil dele med jer i dag:

    DIY-guide til muslingeuro

    Materialer:

    • Muslingeskaller i forskellige størrelser. Jeg brugte 21stk, som jeg inddelte i de tre kategorier ‘store’, ‘mellem’ og ‘små’. Men. Hav en del ekstra, hvis nogle skulle gå i stykker undervejs.
    • En broderiring eller en hvilken som helst anden ring. Form eventuelt én af lidt tyk ståltråd, hvis ikke du har en broderiring inden for rækkevidde.
    • Lidt snor eller garn.
    • En saks
    • Et lille bor og en boremaskine.

    STEP-BY-STEP:

    1. Forberedelser og ophæng:
    2. Bor først et lille hul i alle muslingeskallerne.
      Jeg forsøgte at placere mit hul ca. midt i, da jeg vurderede at færrest muslingeskaller knækkede på denne måde. Men hav nogle ekstra klar. Der er garanteret nogle, som vil knække, når du forsøger at bore hul i dem.
    3. Hæng din uroring op i tre eller fire tråde. Saml trådene, så ringen hænger lige. Med de samlede snore skal du nu lave en løkke, som uroen kan hænge i. Bind enten blot en knude på det dobbelte bundt af snore eller lav en ‘gathering knot’, som jeg har gjort. Jeg var inspireret af denne youtube-guide til macraméknuden.
    4. Hæng nu ringen op i din nye løkke, så du kan arbejde med uroen nedefra.
    5. Klip 7 lige lange snore og bind dem om ringen, så de er jævnt fordelt. Skjule (dobbelt)knuderne så godt som muligt på indersiden af ringen.
    6. Nu skal muslingeskallerne monteres nedefter i en spiralform;
    7. Start ved én snor, og bind en stor muslingeskal på denne. Bevæg dig nu rundt fra snor til snor; placer den næste store muslingeskal på snoren ved siden af, et lille hak nedad.  Fortsæt sådan hele vejen rundt, så muslingeskallerne ‘falder’ nedad i en spiral.
      Jeg sigtede efter at den sidste muslingeskal sluttede i den højde, jeg gerne ville have at anden runde skulle starte i. På den måde vil uroen syne af én lang spiral. 
    8. Når du er nået hele vejen rundt med de store muslingeskaller, er det den mellemstørrelse muslingeskallers tur. Placer den første muslingeskal lidt over midten på din snor og bevæg dig nedad og rundt på samme måde som med de store muslingeskaller.
    9. Præcis det samme gøres med de mindste skaller.
    10. Hæng eventuelt muslingeuroen et sted, hvor du kan kigge en del på den den næste dags tid, og juster eventuelt skallerne lidt op og ned, så spiralen ser lige så fin ud, som du synes den skal.
    11. Klip den resterende snor af, så hver af de 7 snore slutter med en muslingeskal.
    12. Nu er der kun tilbage at placere muslingeuroen lige dér, hvor du synes, at den vil passe aller bedst ind. Eller give den som gave – uroer (se også min fugleuro her) er også en perfekt (barsels)gave, hvis du spørger mig ?

    Rigtig god fornøjelse..

    Kærligst Sarah

    Ps. Som det måske kan ses her, i sommerhusets børneværelse, forsøgte jeg at montere skallerne på lidt forskellige måder. De øverste store forsøgte jeg at binde fast, ved at lade dem ‘svæve’ ovenpå en knude på snoren. De yderste hang jeg med en knude ‘om hullet’. På den måde pegede de lidt mere nedad – i stil med denne uro. Men som med alt andet, er der jo kunstnerisk frihed til selv at afgøre, hvad du synes ser pænt ud 🙂 

  • COMING UP »

    For resten.. #17

    LÆS OGSÅ

    • Inspiration til børnesenge
    • Min krise med forbrugersamfundet.
    • DIY: Planteophæng – også til toiletruller?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in