Jeg tror, vi bliver!

Jeg har før talt om min kærlighed til vores lille lejlighed. Vores lille sted. Vores Hjem.
Det første sted vi har købt. Det første sted vi flyttede ind i samtidig sammen. Mig og min kærlighed. Mit barns første hjem.
Det er det første sted, jeg rigtig har kunne gøre ved, hvad jeg ville. (Okay, hvad vi ville. Men jeg vil mest i forhold til vores indretning. Det ved vi begge to 😉 )
Det er det første sted, som vi ikke skal ud af, efter en fremlejningsperiode. Men et sted, som vi kan blive i, så længe vi vil. Og det har vi været i tvivl om. Hvor længe vi ville og kunne blive..

Vi har to værelser, som lejligheden på kvisten er indrettet nu. I sin tid var det treværelses, men to af værelserne er blevet slået sammen til én større stue. Men det fungerer ikke. Ikke længere. Rumfordelingen er fjollet når vi er tre. En stor stue, men intet værelse til den mindste beboer.
Solen kommer ind i soveværelset, og der er mørkt i stuen.
En lang gang har vi også, som er så smal og lang, at der ingen opbevaring der. Men plads til et langt fint gulvtæppe. Det er dét.

Vi har tænkt på noget større i lang tid, men som tiden går, uden vi får tilbudt eller finder andet, er lejligheden også groet lidt mere på mig. Jeg mener, jeg tror jeg elsker stedet. Jeg elsker udsigten. Jeg elsker det lille badeværelse og vores minikøkken. Det eneste som ikke fungerer er rumfordelingen. Og det kan man jo gøre noget ved?

Det håber jeg i al fald. For ih, hvor vil jeg gerne blive her.