• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY · 26. januar, 2020

    DIY: uro med fugle

    En af mine aller kæreste og næreste veninder har netop født, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind for at få lov til at snuse til, kysse på og holde om bebsen. Og høre alt fra morens mund. Og så glæder jeg mig sådan til at overlevere denne uro med fugle, som jeg har lavet lige præcis til hende. Uanset om det er første gang eller 7. gang, så er der altså bare noget helt vildt over, at et nyt mennesker lander, og at man kan få lov til at holde det. Holde om det og holde af det.

    Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget lidt tålmodig, så mens ventetiden synes lang, får jeg tiden til at gå med at lave en lille barselsgave. Det kan være lidt et sats med hjemmelavede gaver, men denne gang er jeg nogenlunde tryg i min sag – min veninde har nemlig selv pippet om en uro.  Og selvom jeg fik helt frie tøjler til udformningen, var der dog én ting min veninde fik mig til at love; at jeg ikke ville gå ud og investere i materialer. Og dét løfte har jeg faktisk overholdt. Jeg har lavet uroen af materialer, jeg allerede havde herhjemme. (Ganske som jeg havde af ambition for denne jul.) Og på den måde er uroen enkel rent materialemæssigt, men også ret minimalistisk rent visuelt. Sådan som jeg kan lide det.

    DIY URO med fugle

    Remedier:

    • 3-4 ark tykt karton
    • 3-4 stykker silkepapir med tryk/mønster (mine er fra gemmerne, men i sin tid købt i Søstrene Grene og jeg brugte 3 forskellige slags mønster)
    • Tykkere snor – jeg anvender (som altid) tyk bomuldsgarn købt i Panduro Hobby
    • En broderiramme. Min er købt i Søstrene Grene, men fås mange steder.
    • Derudover en fugleskabelon – print eventuelt min due ved at trykke her.

    Derudover brugte jeg:

    • En saks
    • Lim (gerne flydende da jeg synes, at det hæfter bedst og er lettere at variere i lag)
    • En blyant


     Step-by-step:

    1. Print først skabelonen ud på et stykke papir, og klip den ud.
    2. Aftegn fuglen efter skabelonen på kartonnet. Der går 2 fugle per fugl du har hængende på uroen – én på hver side af snoren. Jeg klippede dermed 12 kartonfugle ud for at opnå de 6 jeg ønskede på uroen.
    3. Nu skal fuglene limes på silkepapiret.
      Dæk hele kartonfuglen med lim, og placer den ovenpå bagsiden af silkepapiret, og glat ud. Brug ikke for meget lim her, så silkepapiret risikerer at komme til at bule eller revne, når du udjævner.
      Vær opmærksom på, at du for hver fugl skal bruge to fugle, som er spejlvendt af hinanden. Sørg derfor for at lime silkepapiret på den rigtige side af fuglen, så du har to spejlvendte fugle med silkepapir på pr. hængende fugl.
      Som du kan se brugte jeg 3 forskellige typer silkepapir, og lavede to fugle i hvert mønster. Hvad du gør, er op til din fantasi og smag 🙂
    4. Lad fuglene tørre på silkepapiret.
    5. Klip derefter de nu silkepapirsbeklædtefugle ud langs kartonkanten.
    6. Læg fuglene ud parvis. Nu skal fuglene limes omkring snoren.
    7. Klip derfor først to 6 længere snore til at ‘montere’ fuglene på.
    8. Én fugl laves ad gangen; påfør lim på den ene side af fuglen, og læg en snor ned over fuglen, som vist på billedet nedenfor. Fugt eventuelt også snoren med lim, og læg den anden ‘halvdel’ af fuglen ovenpå snoren. Pres til, og hold fuglen op, så du kan se, hvordan den “flyve” på snoren. Justér, så fuglen får den ‘retning’ du ønsker og læg eventuelt i pres lidt tid. Gør det samme med de 5 andre fugle.
    9. Mens fuglene tørrer på snorene, kan uroens ophæng laves: Klip 3 længere snore, og bind dem om broderiringen. Knuderne skal fæstnes mod indersiden af ringen. Fordel snorene jævnt på cirklen og saml snorene i en højde over ringen, som du synes er pæn.
    10. ‘Fold’ de tre snore om, så de udgør en løkke (på ca. 8cm) og tag en fjerede snor. Denne snor skal holde løkken sammen. Jeg fulgte denne macramé-guide til en såkaldt “gatherhering knot”. Justér eventuelt de tre snore igen, så ringen hænger lige.
    11. Nu skal fulgene hænges på ringen – hæng to mellem hver af ophængssnorene, og varier højden på fuglene. Fastgør dem med et par knuder på indersiden af ringen.
    12. Nu er uroen færdig og kan hænges op i en snor eller krog – lige hvor hjertet begærer det.

    Hvis I følger denne guide, så tag mig endelig på instagram. Og hvis der er noget som helst, I er i tvivl om, så sig endelig til. Jeg elsker at høre fra jer.

    Jeg håber sådan, at søndagen har været god ved jer.

    Kærligst Sarah

  • COMING UP »

    Jeg er den. Alene.

    LÆS OGSÅ

    • DIY: påskeæg for små og store
    • DIY-kunst for alle
    • DIY: Vægur!

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in