Godt nytår. Og et godt nyt år?

Godt nytår! Og velkommen tilbage. I et nyt år.

Jeg er ret vild med nytår. Særligt fordi det giver mulighed for en frisk start. Og friske start(e?) er så dejlig barmhjertigt. At sige tak og farvel til noget. Og goddag og velkommen til noget nyt. Det er godt. Mindst én gang om året. Alligevel har jeg fundet det svært at sammenfatte 2020 i ét enkelt kort indlæg. Og selvom jeg har forsøgt at holde mit udpluk af “farvel” og “goddag” til tre styks, er det altså blevet lidt langt. Jeg håber, at I har savnet mig tilstrækkeligt til at komme igennem. Og ellers? Så ses vi forhåbentlig i et lidt kortere skriv en anden dag 😉

Jeg nåede det meste af, hvad jeg havde håbet i 2020.
Plus en ferie..

.. Lige bortset fra at sige “god jul” og “hey, jeg holder lige en lille offline juleferie”, altså. Til det kom julen for hurtigt. Eller mine gøremål op til jul var for mange. Men en julekalender fik jeg fyret af – særligt for fuld udblæsning ovre på Instagram. Og det er jeg faktisk ret stolt af. I 24 dage postede jeg (mindst) én gang om dagen: Det er vilde sager for én som mig, som skiftevis er genert og har kolde fødder over at ‘være på’ online.
Så ja, jeg trængte til den juleferie. Ovenpå julekalendermåneden. Ovenpå 2020 i det hele taget. Og at tilbringe 10 dage væk fra sociale medier gjorde mindst lige så godt, som at mærke al den søde opmærksomhed, som julekalenderen bragte med sig.

At jeg derudover nåede en hel “klassisk” ferie til de varme lande i 2020 er også ret utroligt at tænke på. For præcis et år siden luftede J for mig, om vi skulle drage på ferie med børnenes oldemor og bedstefaster. Jeg var med på idéen, men synes også at en februarferie var et lige friskt nok bud.. “Skal det være lige nu? Hvad med påsken, giver det ikke bedre muligheder for at finde varmt vejr!?” Men jeg kunne mærke, at han var opsat på at komme afsted, og jeg lyttede. Og det er jeg altså ret tilfreds med. Vi nåede simpelthen en tur til sydens sol i starten af år 2020. Året, hvor de fleste kiggede langt efter andre himmelstrøg. Mig selv inklusiv – særligt her i vintermånederne i slutningen af året..

Men tilbage til Danmark. Til nutiden.

Tilbage i mit internet-hjem. I et nyt år.
Med nye (og gamle) drømme..

Der var helt åbenlyst også virkelig meget, som ikke gik, som jeg havde håbet i 2020. Jeg ville så gerne have været foruden de nye tungere bekymringer. Foruden de evindelige overvejelser om, hvad der er okay. Og hvad der ikke er. Savnet til mine venner og min familie ville jeg også gerne have undværret. Men at undvære understreger også dets værdi, ikke? (Jeg var en krammer før 2020 ramte, og når vi alle har fået en vaccine bliver en endnu hårdere krammer!) Derudover var sidste års store drøm, at jeg skulle begynde at arbejde igen. Men 2020 udskød disse drømme lidt endnu. Samtidig fik jeg så meget i tilgift i 2020. Jeg fik et (til en start ‘tvungen’) mod til at holde begge børn hjemme. Jeg turde ytre mig mere frit om lidt ømme emner som økonomi og moderskab. Og så fik jeg nyt mod på videoformatet via reels.
(Sidenote; at øve mig på videoer var faktisk et ret stort håb for mit 2020. Et slags blog-nytårsforsæt, faktisk ..)

I 2020 blev de fleste af jordens beboere tvunget til at stoppe op.
I bogstaveligste forstand. Tvunget til at tage det hele i egne hænder og granske det i udstrakt arm.

Mit liv var dog i forvejen lidt ‘stoppet op’ fordi jeg gik hjemme med vores søn på (i foråret) 1,5 år. Ikke at mit liv stod stille. (Sidder nogle 1,5-årige nogensinde stille?!) Men jeg var i forvejen lidt på sidelinjen af det klassiske “hverdagsræs”. Men at tage min ældste ud af børnehaven var ikke noget, jeg havde overvejet et sekund før Corona. Jeg havde ganske enkelt ikke tænkt det som en mulighed. (“Må man dét?“) Men det måtte vi. Det skulle vi. Og det kunne jeg. Til min egen kæmpe store overraskelse. Og derfor fortsatte hjemmelivet en god rum tid efter, at det hele var åbnet op igen.

At drømme nye jobdrømme og at drømme om grønt græs under nørrebrosålerne har til gengæld været en drøm for mig længe før Corona.

Men 2020 gav mig en smagsprøve på min drøm. For en stund flyttede vi i sommerhuset – isolerede os med hjemmearbejde, DIY’s og børn hjemme i flertal. Det hele blev meget lettere af at flytte fra 5. sal og ned til jorden. Ned til udeareal, sommer og en sandkasse. Og i slutningen (bemærk; det krævede virkelig øvelse!) af perioden tænkte jeg, at “sådan et liv vil jeg gerne leve”. Faktisk græd jeg også lidt over tanken om, at det skulle stoppe. At min mand en dag skulle afsted igen og at mine børn skulle det samme. Men vurderingen af, hvad vi “skulle” og “kunne” var simpelthen blevet meget mere fleksibel og fri i løbet af året der gik. Det var også grunden til, at vi holdt begge børn hjemme helt til efteråret. For tid sammen er og bliver min største valuta. Mens kreativ udfoldelse og skriblerier (i endnu højere grad end før) blev mit helt eget åndehul i året der gik. Og græs under tæerne og vind i træerne? Dét gav mig og min familie en ro, som jeg ikke kendte før år 2020.

Mine drømme om et kreativt job, som giver mig energi og mulighed for frihed til hjemmedage med børnene ligger derfor aller højest på listen over drømme og håb for 2021.
Sammen med det dér græs, ik?

Hvilke håb mon du går ind i 2021 med?