• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, indretning · 27. februar, 2020

    DIY: hylder som skrivebord!?

    Jeg har simpelthen fået lavet mig et kontorhjørne. Endda et rigtig compact-living-venligt ét af slagsen. Det krævede, at jeg havde armene ret højt hævet over hovedet, men de har altså sat sig fast deroppe. Af ren begejstring. Kort sagt gik jeg ned i mit lokale byggemarked, købte nogle jernskinner, nogle hyldeknægte, fik skåret tre hylder, og gik hjem for at montere hele molevitten. Lyder det let? Det var faktisk lettere end jeg troede..  Men hvis du gerne vil kende lidt flere detaljer, beskriver jeg processen lidt mere i dybden nedenfor. Men først lidt kort om idéen bag:

    Det smarte (hvis jeg selv skal sige det) ved dette system er, at alle hylderne kan flyttes op og ned på jernskinnerne alt efter behov. Jeg ved dog godt, at man i praksis ikke kommer til at rykke rundt på alle hylder hver dag. Derfor er de to øverste hylder tiltænkt opbevaring, mens tanken med den nederste hylde er, at den ‘former’ hjørnet alt efter behov og situation. Tanken er, at jeg kan hæve den nederste af hylderne, når jeg ønsker at hjørnet skal fungere som et læse- og lænestolshjørne. Jeg kan sænke den til en (stående eller siddende) skrivebordshøjde, når jeg ønsker at bruge ‘kontoret’ til mig selv, og når børnene er i kreahumør, kan det sænkes helt ned til deres højde. Et ægte tre-i-én-kinderæg.

    DIY-guide til hyldekontoret:

    Remedier:

    • 2 x hyldeskinner – de kan fås i de fleste byggemarkeder under forskellige navne. Mine er disse – købt i næsten 2 meters højde fra Silvan.
    • 6 x hyldeknægte – spørg eventuelt til råds om dybden af disse i forhold til dine hylders dybde. Igen er mine disse (i dybde 32cm) fra Silvan.
    • 3 x hylder (mine er alle 40cm dybe og de to øverste er 130cm lange, mens den nederste er 105 cm lang). Jeg valgte krydsfinér i den lysteste og stærkeste kvalitet (måske var det birk?) i 12mm’s tykkelse.
    • Skruer til montering af skinnerne i væggen og skruer til montering af hylderne på hyldeknægtene. Eventuelt også rawplugs til monteringen i væggen.

    Det går jeg ud fra, at du har:

    • En boremaskine med tilhørende bor (evt. med slagbor, hvis din væg kræver det).
    • En skruetrækker eller skruemaskine, som passer til dine skruer.
    • Et vaterpas (gerne et lidt længere slags).
    • Evt. en sav til at skære hylderne til med – hvis ikke du vælger den letteste metode, og får byggemarkedet til at skære dem ud for dig. Det var det sidste, jeg gjorde.
    • Evt. lidt sandpapir til hyldernes kanter, så du ikke river dig på dem.
      Et lille tip: hvis ikke du har ovenstående selv, så spørg endelig rundt hos familie, venner eller naboer. 

    How to: 

    1. Først skal du beregne præcis, hvor du ønsker skinnerne skal placeres – mål op med vaterpas, og marker på væggen, hvor skinnerne skal skrues i væggen.
      Dette er en smags sag, men min tanke var, at jeg gerne ville have, at mine hylder var helt inde i hjørnet – op ad væggen til højre, og at hylderne fik et lidt svævende udtryk ude til venstre. Derfor er skinnerne placeret hhv. 35 og 70 cm. fra væggen til højre. 
    2. Forbor hullerne, og skru de to skinner i din væg.
    3. Nu skal hylderne monteres på hyldeknægtene. Hæng to hyldeknægte på skinnerne – i samme højde naturligvis – og læg én hylde ovenpå de to knægte.
    4. Tag en lang skrue op gennem de to ‘monteringshuller’ i hyldeknægtene, så du laver et lille mærke i træet. Marker eventuelt efter med en blyant, hvis markeringen er svær at se. Forbor herefter et lille hul med et tyndt bor i hver markering.
      Vær opmærksom på, at hylderne skal have lidt luft (1-2cm) ind til skinnerne i væggen, for at kunne vippes af og på skinnerne. 
    5. Herefter skrues hyldeknægtene fast på undersiden af hylden. Det samme gøres med de to andre hylder.

    .. Og så er det simpelthen blot at tage hylderne eller skrivebordet i brug, lige som det gør dig glad.

    .. Og således fik jeg altså både opfyldt mit ønske om et minimalistisk kontor og mere opbevaringsplads til børnenes legetøj ✨?

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip: ituslået keramik i ny funktion

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Store gækkebreve til ophæng
    • Den dér BUJO
    • År 2020 i DIY’s

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    … at sammenlægge vores tidligere soveværelse med v … at sammenlægge vores tidligere soveværelse med vores køkken, så vi fik ét leverum (kan ikke lide ordet køkkenalrum🥸). Men faktisk var beslutningen meget hurtig og ugennemtænkt; Vores andelsforening skulle have altaner, og pludselig skulle vi flytte hele køkkenet og pakke alt ned, for at de kunne bryde gulvet op og montere altanen. Og da de var i gang, og vi alligevel havde pakket alt i kasser, og havde støv over det hele, tænkte vi; er det nu? Der gik måske 1 uge fra beslutning til at væggen var væltet (tak venner)! Men vi har ikke fortrudt et sekund. Og faktisk er jeg i tvivl om, om vi ville have boet her i dag, hvis ikke det var for dét her rum.. ☀️

#småhjem #livetpåfemte
    Jeg tror, jeg har besluttet hvilken farve, jeg ger Jeg tror, jeg har besluttet hvilken farve, jeg gerne vil male slagbænken.. 💙

#livetpåfemte #slagbænk #småhjem
    Jeg spinder mit hår, som jeg spinder mit garn 🤭 Må Jeg spinder mit hår, som jeg spinder mit garn 🤭 Måske den letteste ‘fletning’, jeg kender 👆 Twist den stramt, twist den loose, og få to vidt forskellige udtryk.

Ps. Okay, jeg spinder ikke mit eget garn (endnu), men eftersigende er det sådan her to-trådet garn spindes / twistes. No wonder jeg har følt et særligt bånd med den her frisure 🤓
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in