• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, HJEMLIG INSPIRATION, KLIMA · 19. marts, 2020

    DIY-møbler som holder

    På baggrund af gårsdagens indlæg, skal det i dag handle om lidt større DIY-projekter. Måske jeg ikke er den eneste, som finder mod og glæde ved DIY-projekter som ‘underholdning’ i denne tid? Og disse lidt større projekter skal nok sørge for et par timers beskæftigelse eller mere..
    (Jeg bliver dog nødt til at indskyde, at jeg skrev dette indlæg før en del fysiske butikker blev lukket ned. Men fortvivl ej.) Alle disse tre DIY-møbler tager udgangspunkt i møbler/materialer, jeg allerede havde herhjemme. Og måske du (også) allerede har en kommode, du gerne vil gøre større og mere rummelig? Eller et gammelt lagen til at sy vasketøjsposer af? Og mangler du noget, kan du måske finde det i din baggårds ‘genbrugsskur’? Eller købe det online. Heldigvis er mange butikker også meget hurtige til at afsende online ordrer disse dage..

    Så lad os kaste os ud i det <3

    Et DIY-sofabord

    Det første DIY-projekt jeg vil præsentere, er mit nok mest tidskrævende DIY-projekt nogensinde; mit flisebelagte sildebensbord. Mest fordi fliserne skal lægges som et puslespil. Men oh, hvilken begejstringsfølelse det gav, da det var færdigt. Det var mere end al tiden værd. Sofabordet med sildebenskakler holder stadig. Det blender så fint og lyst ind i vores stue, og er både gedigent og tidsløst i udtrykket. Jeg har taget udgangspunkt i et gammelt kakkelbord, fjernet de eksisterende fliser og monteret nye fliser, lagt i et sildebensmønster. Hele guiden til sildebensbordet lavet af metrofliser findes lige her. Og hvis du er nervøs for at bevæge dig for meget rundt i fysiske butikker, så bestilte jeg faktisk fliserne online i sin tid – og fik dem leveret til døren <3

    Et alternativ til vasketøjskurven

    Vasketøjsposerne er også en klassiker herhjemme, og måske synet af vasketøj (også) irriterer dig ekstra meget i de her dage, hvor du er ekstra meget hjemme? Personligt har jeg aldrig riiigtig forstået den klassiske vasketøjskurv. For det første fylder den. Og for det andet – hvem kommer så nogensinde ned til bunden af den? Haha. Det eneste der skal bruges til denne DIY er et stort stykke stof. Og sytråd. En sød ven har fulgt denne DIY-guide, og gjorde mig faktisk opmærksom på, at målene passer med et dynebetræk. Så har du et gammelt dynebetræk eller lagen, ja, så behøver du heller ikke her farte land og rige rundt for at kunne kreere et vaskeægte (hi hi) DIY-vasketøjspose. Dét som jeg elsker aller mest ved disse vasketøjsposer er, at de bidrager med en fin og enkel ‘indpakning’ til det ellers rodede vasketøj, at de pladsoptimerer opbevaringen og ikke mindst, at gør at jeg sparer tid på vasketøjet. For ved at have flere vasketøjsposer skal jeg ikke sortere vasketøjet flere gange. Og ja, jeg elsker dem faktisk.

    En kommode bliver til en puslekommode

    Den sidste DIY jeg vil præsentere er min gamle puslekommode. ‘Gamle’ siger jeg både fordi den tager udgangspunkt i en arvet kommode, men også fordi den ikke længere bor hos os. Derfor har jeg desværre heller ikke kunne tage nye billeder af den. For et halvt års tid siden flyttede den op i vores sommerhus. (Dens funktion fejlede ingenting, men der var ikke længere plads til den herhjemme – og vi pusler nu ovenpå vaskemaskinen, som står i et form for kosteskab. Ikke så fotogent. Ha.) Men derfor skal I ikke snydes for denne puslekommode. Eller. I virkeligheden er dét kaldenavn misvisende. Den kan nemlig bruges til hvad som helst andet – hvis du har brug for lidt ekstra hyldeplads og bordpladeplads, ja, så er denne DIY måske noget for dig? Personligt er jeg gang på gang blevet slået bagover, hvor rummelig den er. I et års tid fungerede den herhjemme som opbevaring for TO børns fulde garderobe og puslesager. Og apropos min indledende snak om materialer, er kommoden som sagt en arvet sag, mens hylderne bagtil er lavet af nogle plader, som jeg fandt i bytte-skuret nede i vores gård..

    I må endelig sige til, hvis I har nogen som helst spørgsmål i kommentarfeltet!?
    Og hvis I kaster jer ud i nogle af projekterne, må I eeendelig også sige til eller tagge mig på instagram, hvis I har lyst. Særligt i denne tid, er det meget meget dejligt også at høre fra nogle af jer her online.

    Uanset hvad håber jeg, at I holder modet nogenlunde oppe og finder en ro i at gøre noget, som gør jer glade.

    Det her gør i al fald mig glad.

    Så tak for jer!

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Må vi godt tale om andet end C-ordet?

    LÆS OGSÅ

    • Må man godt rejse med fly?Må man godt rejse med fly?
    • DIY: naturfarvede påskeæg
    • Påskefrokost for 5

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in