Et hjem i (evig) proces

Jeg er i proces med vores hjem.

En proces som har varet… alle de 10 år, vi har boet her oppe under taget på Nørrebro. 

Mine venner og familie laver tit sjov med, at jeg har rykket rundt, hver gang de kommer på besøg. Det er ikke helt løgn. I aften skal vi eksempelvis have besøg af nogen, og der er rykket rundt siden de var her sidst. Nogle af dem har endda efterspurgt, om jeg vil sende dem en notits før de kommer, så de ved, hvad de møder op til. Halvt i sjov, halvt i alvor. Hvilket minder mig om, at jeg måske lige skal sende aftenens gæster en lille besked, før de tropper op. 

Jeg har længe tænkt, at jeg bare liiiige skulle være lidt mere på plads, før jeg igen delte flere billeder herhjemmefra..

.. fordi jeg har været lidt flov over ikke at være mere ‘færdig’. Men er vores perfekthedskultur på sociale medier ikke netop præget af, at vi ikke deler den sårbare, tvivlende og rodede proces, men at vi først stiller os frem i lyset, når alt er præcis, som det skal være (hvadend det er)?

I lang tid, har jeg tænkt, at den lange indretningsproces herhjemme måske skyldtes, at jeg var ubeslutsom og vægelsindet. Eller slet og ret langsom. Og jo, jeg er vægelsindet. Men jeg er også grundig, og vil gerne have tænkt de fleste scenarier igennem før jeg træffer en beslutning. Og faktisk er det ret sjovt at være i den proces. Samtidig med, at det er et Tetris uden lige;

Jeg synes ikke, at det er let at indrette småt

Jo, det er let(tere) økonomisk, men det kan faktisk være ret så svært at finde de rigtige løsninger og den rigtige indretning. Derfor rykker jeg rundt, tester af, tegner, tegner og tænker. Og med jævne mellemrum ændrer behovene sig – børnene vokser, vores arbejdsliv ændres – og dermed ændres vores behov og vores drømme for vores hjem. Og jeg rykker rundt igen. Så hver gang mit hjem er i proces, er det fordi jeg selv er i proces. I proces med at indrette vores hjem, så det passer til det liv jeg og vi gerne vil leve. Her.

Min veninde sagde den anden dag, at det er som om vi er flyttet mange gange, fordi vi har rykket rundt så mange gange. Det er også sandt. For vores liv har ændret sig meget på de 10 år vi har boet i samme lille lejlighed. Vi har fået to børn, jeg er blevet selvstændig, vi har oplevet et større behov for at være udenfor, og fået en altan, og vi har tillagt os stadigt voksende interesser for musik og vin, som også fylder i vores indretning. Og det er en kunst og en ære for mig, at vores personligheder og livsstil afspejles i vores hjem.

Skal vi lege indretning?

Derfor er det også vigtigt for mig, at intet er “endeligt”, når det kommer til indretning. Jeg vil gerne have, at indretning er en leg. Noget der kan moduleres rundt, så vores hjem løbende kan tilpasses det livlige og udviklende liv vi lever os her. Og i det lys er det helt fjollet at gå og vente på, at alt falder på plads herhjemme, for måske findes der slet ikke noget “færdigt”, når det kommer til indretning?

I de kommende måneder vil jeg (igen) dele mere om, hvordan jeg indretter mig, finder på løsninger og prøver mig frem. Det har jeg faktisk ville længe, men det er som om et årsskift ligesom indbyder til en frisk start og frisk vind i sejlene.

Plus jeg har læst, at det kinesiske år 2026 bliver hestens år, frem for den slange, som i følge kineserne stod skrevet henover 2025, og som jeg lærte alt for godt at kende.

Så 2026, lad os ride et godt sted hen.