7 grunde til, at jeg elsker at bo småt

Der er selvfølgelig ting, jeg holder knap så meget af ved at bo småt. I enkelte anledninger savner jeg eksempelvis, at vi ikke kan holde en kæmpefest herhjemme. Men overordnet set, ja, så elsker jeg at bo småt. Virkelig og dybtfølt. Så meget, at jeg (som landet ligger nu) ikke drømmer om, at bo på mange flere m2, når vi en dag flytter. Dét jeg savner ved vores hjem er et udendørsområde – ikke at have mere plads indendøre.

Jeg ved, at det ikke er klassisk. I hvertfald ikke, hvis man tror på diverse boligprogrammer.. Den klassiske drøm (som fremstilles dér, altså) er ofte en stor bolig på + 150m2. Jeg selv drømmer mest af alt om noget i nærheden af 100m2 til vores familie på fire. Og det er der mange grunde til..

Nu skal I høre, hvorfor jeg elsker at bo småt:

Vi er tæt sammen.
Vi bor 4 mennesker på 70m2. Hvoraf meget af pladsen går på en lang gang og trappeafsats. Så altså en klassisk 2-værelses københavnerlejlighed med et lille badeværelse og næsten endnu mindre køkken. Men fordi vi bor småt, bruger vi det meste af vores tid tæt sammen herhjemme. Vi ved altid, hvor hinanden er. Der er ligesom ikke noget sted at gemme sig. Bevares, det kan være liiidt svært at få arbejdsro, hvis der skal arbejdes lidt mens børnene er hjemme, men hjemmets indretning understreger dét som jeg ser som hjemmets primære opgave; At være hjemsted for vores familie. Sammen. Det ville ikke give lige så meget mening for mig (særligt med børn der er meget små), at kunne sidde i hver sin ende af en stor villa.
Vi begrænser vores ting til ‘det vigtigste’.
Ofte hører ham om, at des mere plads man har, des mere fylder man det ud. Jeg ved det selv fra vores kælder- og loftrum. Der går ikke længe fra jeg ryddet ud, til at nye ting bliver parkeret’ der. Her i lejligheden har vi ikke meget plads at fylde ud, så det sætter sin egne begrænsninger; der er ikke plads til at købe overflødige ting. Ingen plads til ‘hvad nu hvis’-ting eller ‘vi parkerer det lige her’. Nej, hvis vi ønsker os noget til hjemmet, er det ofte på bekostning af noget andet, som vi så giver videre til andre. Den tanke kan jeg godt lide. At vi ikke ‘bare’ skraber til os af ting, men at vi hele tiden skal (re)vurdere, hvad vi ejer, og hvorfor. Fordi ting har værdi – og derfor vil jeg helst have færre særligt udvalgte ting.
Det samme gælder i øvrigt tøj.
Også her synes jeg, at det er virkelig rart at leve med ‘det mest nødvendige’ og være tvunget til (af pladsmæssige årsager) ikke at falde i ‘mer’-mer’-mer’ -fælden’. Desuden oplever jeg faktisk at jeg ved færre stykker tøj improviserer mere. Jeg fanger mig selv i oftere og oftere at kombinere på kryds og tværs af min begrænsede garderobe; en kjole bliver til en nederdel med en strik udover, og en trøje giver lige pludselig en anden trøje nyt liv, hvis den tages på indenunder osv. Men det er ikke kun her min opfindsomhed bliver trænet;
Vi skal tænke kreativt i forhold til funktioner.
Fordi pladsen er sparsom, skal vi som sagt også spare på møblerne. Men de møbler vi har, skal der også være en særlig funktion ved. Mange af vores møbler er eksempelvis multifunktionelle – som vores slagbænk og vores reolsystem. Men ikke kun i mængden af funktioner, men også i placeringen af dem (som i vores nyindrettede soveværelse), gælder det, at vores indretning og hjem bliver ‘skræddersyet’ til vores behov og vores livsstil. Dét gør at vores hjem føles ekstremt personligt for os. Fordi det (med tiden – for det tager tid!) føles som om at vores hjem går hånd i handske med os. Dén kompromisløshed ville vi ikke være tvunget ud i på samme måde, hvis vi svømmede i plads.
Et stort plus er helt klart også, at der er mindre plads at gøre rent.
Det kan godt være, at nullermændende hurtigere ses, fordi vi bevæger os de samme steder hele tiden alle mand, MEN en rengøring tager virkelig ikke lang tid. På en halv time kan stort set hele hytten være rengjort. Dét er et kæmpe plus for mig, hvis jeg skal være helt ærlig. For jeg gider virkelig ikke at bruge timer på rengøring. Og når den dag kommer, at vi skal flytte, har jeg ikke lyst til at bruge meget mere tid på indendørs rengøring. Dé timer vil jeg meget hellere ligge i en kommende have!
Det samme gælder rod. Der er simpelthen mindre plads at rode på.
Jo, jo, det kan godt være, at vi oftere skal lægge ting på plads, men at rydde op i bund, det skal vi meget sjældent. Simpelthen fordi har ‘plads’ til at rode i et helt rum. Vi har brug for dets funktion hver dag. Derfor skal det være nogenlunde ryddet. Men jeg ser det som sagt ikke som nogen belastning, at jeg ikke bare kan samle til bunke, men tvært i mod som en fordel, at det er noget som ‘holdes nede’. For et nogenlunde opryddet hjem gør også, at vi altid føler os ‘klar’ til at få gæster eksempelvis. Alt dette er med til, at det føles hjemligt hele tiden. Hver dag.
Derudover er der, som det sidste – i tråd med alle punkterne ovenfor – den daglige påmindelse om, hvad der er vigtigt for mig. For os. Og i yderste instans hvilket liv, jeg/vi ønsker at leve..
Dette gælder både i forhold til, hvilke ting jeg ejer, hvad jeg bruger tid på, men også en reminder om, hvilken livsstil vi som familie lever. For ændres vores behov, ændres vores hjem. Ændres vores livsstil, kan du se det i vores hjem. Eksempelvis bruger jeg lige nu ret meget tid på skriverier som disse – og derfor har vi fået os et skrivebordshjørne. Vi kan ikke ‘bare’ få et ekstra værelse. Nej, vi har de m2, vi har, og deres værdi bliver for mig næsten kondenseret ind til ekstra meget værdi . Fordi ikke bare hver m2 men hver cm2 har stor værdi. Funktionen af al pladsen er noget jeg ofte tænker over. Fordi vi må bruge dét vi har på bedste vis. (Som det også gælder med vores liv og tid, hvis vi skal sætte tingene lidt på spidsen.)

For mig er denne hyppige selvreflektion meget mere end guld og m2 værd!