Igen i år har jeg kastet mig ud i et hjemmelavet kalenderlys. Sidste år var julen nærmest aflyst for herhjemme;Vi byggede om og var ekstremt sygdomsramt, så alt var begravet i enten kasser, støv eller snot. Så i år har jeg glædet mig ekstra meget til kalenderlyssæsonen. Og heldigvis var det lige så sjovt, som jeg huskede det. Selvom jeg da også fik lidt sved på panden, fordi jeg havde glemt vigtigheden af detaljerne i 'opskriften'.. Blandt andet er temperatur, materialer og højde ret så væsentlige elementer for at lyset kan lykkes. Og i anledningen af, at jeg i dag har delt en video af, at jeg laver årets kalenderlys, vil jeg også her lige ridse (høhø) detaljerne for det hjemmelavede kalenderlys op: Materialer: Derudover er fremgangsmåden enkel: Rigtig glædelig snart-december fra mig LÆS MERE
Lyskæde på altanen – juleedition
Noget af det første jeg fik til vores nye altan var en lyskæde. Faktisk fik jeg den i gave allerede før vores altan var færdigmonteret - så meget glædede jeg mig til at indtage altanen med lyskæder. I foråret monterede jeg derfor lyskæden som en slags sommerhimmel hængt op i bambusstænger over altanen. Da dét skete for et halvt års tid siden, så det sådan her ud. Men da stormen(e) indtog Danmark for et par uger siden, tog jeg den ned. Og i denne uge bemærkede jeg, at mine naboer er begyndt at hænge julelys ud, og jeg fik igen lyst til lys på altanen. Og pludselig slog det mig (jep, nogle gange tager det lidt tid heroppe på 5.), at jeg da bare kunne hive min sommerlyskæde ud og gøre den mere julet. Det har jeg nu forsøgt ved helt simpelt at sno den omkring gelænderet på altanen. Der er nu noget helt vildt tilfredsstillende ved at kunne bruge én genstand til mange forskellige lejligheder og årstider. Denne kæde (som i øvrigt er købt hos IKEA) går så fint både til sommer og efterår og LÆS MERE
Intet at tabe?
Hvad hvis jeg skrev, som om jeg intet havde at tabe?Jeg har snart været selvstændig i 2 år. Først som freelancer på diverse indretnings- og skriveopgaver. Sidste år sprang jeg ud som 100% selvstændig, da jeg gik all in på mit strikkebarn nakedknit. Jeg har altid bekymret mig meget. Tænkt meget. Men jeg har pludselig følt mig rystende nervøs meget ofte. Måske fordi der pludselig var en masse at tabe? Hvis du har lyttet til min lille podcast, som jeg lavede med min ven, nabo og radiovært, Sofie, ville du nok kunne høre det på min stemme. Den seneste tid har mit arbejdsliv været til genovervejelse. Ikke fordi noget lukker, slukker eller falder fra hinanden, men fordi jeg er blevet klar over, at jeg skal rykke rundt på nogle brikker i mit arbejdsliv, så jeg ikke længere er så ængstelig. Jeg har brug for at sove bedre om natten. Trække vejret mere frit. Og med at trække vejret frit, følger lysten til at ytre mig frit herinde igen. Men jeg skal lige ryste nerverne af mig. (Dette skriv er LÆS MERE
DIY: Efterårslyskæde
Stearinlys, efterårsfarver, lydskæder og suppe til aften er lige min kop te. Og da mit ene barn kom hjem med en pose fuld af japanske lygter, og sagde de skulle på snor, kastede jeg mig i weekenden ud i at lave en efterårslyskæde. DIY: Efterårslyskæde med japanske lygter Materialer: How to: Stik to huller i toppen af hver japanske lygte. Brug den tykke nål dertil, og pas på at lyttere ikke bliver trykket flade. Træk nu de japanske lygter på lyskæden én ad gangen. That's it. Foto af proces Er din lyskæde lige så lang som min, kræver det lidt tålmodighed. Men de små korte lyskæder med 10 lys er nok mere overkommelige. Eller du kan springe enkelte dioder over, for et mere tilfældigt og luftigt look og for at få lygterne til at række endnu længere. Glædelig, lysende, hyggeligt, efterårs(halloween) 🎃 LÆS MERE
Genbrug af ituslået keramik
Ting går i stykker. Mere end jeg ville ønske, det var tilfældet. Særligt ituslået keramik har jeg samlet mig rigeligt af over de seneste år. Men de ting, som jeg ærger mig gul og grøn over går i stykker, genbruger jeg så vidt muligt. Står de til at redde med lim og glimmer, så gør jeg dét. Denne urtepotte bruger jeg flere år efter, at den blev limet sammen. Med keramik til spisning er det dog oftere lidt sværere, synes jeg. Både fordi det skal holde til opvask og varme spiselige sager, men også fordi jeg ikke helt er dus med tanken om at drikke eller spise af noget, der har lim i sig. Derfor har jeg nærmest gjort det til en sport at finde på alternative måder at bruge min ituslåede yndlingskeramik på herhjemme. Og det er netop dét dagens simple tirsdagstip skal handle om; 5 idéer til genbrug af ituslået keramik: Jeg bruger ituslået keramik som tandbørste, til skriveredskaber, til make-up-opbevaring, til (tørre) planter og til smykker. Sig endelig til, hvis du LÆS MERE
Ny start, ny DIY-familiekalender
Jeg elsker nye begyndelser. De er så barmhjertige og håbefulde. Og hvad rimer bedre på en ny start end en hjemmelavet DIY-familiekalender til væggen? Ikke ret meget i min bog. Og første dag her efter efterårsferien føles som en ny begyndelse. Særligt efter en god, rar og opladende ferie, som jeg faktisk synes jeg fik i sidste uge. Her er mit bud på en DIY-familiekalender: Herhjemme har jeg printet familiekalenderen ud i A3-format for et endnu større overblik. Layoutet dur dog til hvilket som helst opretstående A-format. Jeg har her kombineret en kalender- og madplanen i ét. Kalenderen har jeg sat i en glasramme. På den måde virker glasset fuldstændig som et whiteboard, og der skal kun bruges ét print til alle (årenes) uger. Til at skrive derpå kan man enten bruge en whiteboard-tusch eller en posca-pen, som jeg bruger. Designet af familiekalenderen har jeg holdt helt simpelt, fordi indholdet som regel ikke er særlig simpelt med fire menneskers planer i ét ark;) Arket kan du LÆS MERE
5 DIYs til efterårsferien
Efterårsferien står for døren og det er uden tvivl min yndlingsferie af dem alle. Et åndehul uden anden grund end at se tiderne skifte. Og stoppe op midt mellem sommer og jul, naturligvis. I år er ferien særligt tiltrængt, synes jeg. Men det tror jeg nu nok, jeg synes hvert år ligeomkring nu. Den falder på et tørt - eller regnfuldt - sted! Og mine fingre kribler for at skrive lange lister over, ting jeg drømmer om for ferien. Men jeg stopper mig selv, og skriver denne simple DIY-guide i stedet: For jeg ved, at dét jeg trænger allermest til er at tage den med ro. Tøffe rundt i nattøj. Danse lidt rundt på strømpesokker. Se regnen trille ned ad ruden. Spille brætspil med mine mennesker. Strikke lidt, læse lidt, se film i sofaen. Blive blæst i gennem af eftårsluften. Trække vejret dybt. Jeg ved også med mig selv, at jeg lader mest op ved at have noget mellem hænderne. Og hvis du trænger til at lade op på samme måde - eller bare søger lidt inspiration til en efterårsferie uden planer - så LÆS MERE
En nedskalering af de store..
Vi er ved at få altan. Og selvom det i sidste ende betyder flere (og udendørs) m2 at sprede os på, skal vi inden da klemme os sammen i stuen - alle 4 mand, alle vores ting. Køkken og indbyggede møbler inklusiv. For at altanen kan monteres, skal gulvet nemlig brydes op i både køkken og soveværelse(r). Det føles som den største omgang Tetris jeg nogensinde har været med til. En omgang Tetris som samtidig føltes unødvendig omstændig, da den stod på for lidt mere end en uge siden. Jeg blev slået af, hvor mange ting vi ejer. Og faktisk blev jeg helt utilpas ved det. Jeg holder meget af ting, men jeg holder endnu mere af at eje få ting. Processen af at sortere fra og ud, gennemgik jeg for snart 5 år siden første gang. Imellemtiden er der kommet endnu et barn til, flere forskellige jobs på min side, og også børn og interesser som er vokset over tid. Vi ønsker os simpelthen færre ting denne jul - for at få mere plads, luft og letter orden. Derfor har vi gjort os umage for at pakke alt ned i LÆS MERE
- 1
- 2
- 3
- …
- 83
- Next Page »