En nedskalering af de store..

Vi er ved at få altan. Og selvom det i sidste ende betyder flere (og udendørs) m2 at sprede os på, skal vi inden da klemme os sammen i stuen – alle 4 mand, alle vores ting. Køkken og indbyggede møbler inklusiv. For at altanen kan monteres, skal gulvet nemlig brydes op i både køkken og soveværelse(r).
Det føles som den største omgang Tetris jeg nogensinde har været med til. En omgang Tetris som samtidig føltes unødvendig omstændig, da den stod på for lidt mere end en uge siden. Jeg blev slået af, hvor mange ting vi ejer. Og faktisk blev jeg helt utilpas ved det. Jeg holder meget af ting, men jeg holder endnu mere af at eje få ting. Processen af at sortere fra og ud, gennemgik jeg for snart 5 år siden første gang. Imellemtiden er der kommet endnu et barn til, flere forskellige jobs på min side, og også børn og interesser som er vokset over tid.

Vi ønsker os simpelthen færre ting denne jul – for at få mere plads, luft og letter orden. Derfor har vi gjort os umage for at pakke alt ned i kasser. Kasser, som vi har kategoriseret og sat labels på. Disse kasser har vi så sat i bunker – en klædeskabsbunke, en køkken-bunke, en underholdnings/legetøjsbunke, en fritidsbunke, en bogbunke osv. for på den måde at helt visuelt at kunne se, hvad vi ejer og i hvor stor en mængde.

Nedskalerings-udfordringen..

Vores tanke er – ud fra disse bunker – at udfordre os selv og vores egendele. I løbet af de uger, hvor vi skal bo i(blandt) kasser, vil vi se, hvor meget vi bruger. Tanken er, at dét vi bruger i løbet af de næste uger, vil vi beholde. Resten må videre og gøre andre glade. En slags nedskalering. Lidt ligesom, når vi pakker til en lang ferie, og tager alt sine yndlingssager med… På de rejser føler jeg mig altid dejligt lettet. Fordi det hele er forsimplet. Og den følelse ønsker jeg mig sådan herhjemme. Igen.

Ønsk os gerne held og lykke. Jeg tror, vi får brug for det!