Værd at huske fra første kapitel af coronakrisen?

Det er mandag aften. Mandag og 2. påskedag. Og selvom vi ikke har set hverken venner eller familie i snart 4 uger – heller ikke i påsken – er jeg lidt vemodig. I morgen skal min mand for første gang i næsten 4 uger fysisk afsted på arbejde. Vi andre bliver fortsat hjemme. Ret beset er det jo ikke nogen ny situation for hverken mig eller min søn. Men vores datter holder jeg altså fortsat hjemme. Der er kun 1/4 pladser som åbnes op i hendes børnehave, og eftersom jeg er hjemme (og vi alle trives godt her), lader vi pladserne i børnehaven gå til nogle andre.

På en måde føles det skørt at være vemodig. For shoot de sidste uger har været hårde – jeg er i skrivende stund så træt, at jeg er en lille smule skeløjet, er jeg sikker på. Og de næste uger kommer jo egentlig til at minde en del om de foregående. (Min mand skal kun afsted få gange om ugen) . Men der er noget ved mig, som har lyst til at holde fast ved en del af dét, som sansynligvis vil gå over i historiebøgerne som ‘det første kapitel af coronakrisen’ – perioden hvor alt lukkede ned. Hvor vi alle stoppede op. Og selvom jeg ikke kan holde  hverken tiden eller følelsen fast, så kan jeg gøre det næstbedste; skrive. Så i dag – på tærsklen til en ny hverdag (igen) – har jeg nedfældet et par..

.. ting, jeg har sat ekstra pris på i de foregående uger:

• .. at kunne skiftes med min mand til at sove videre selvom vores levende søn af et vækkeur kalder.
• .. at kunne drikke rødvin på en tirsdag og en onsdag, uden på nogen måde at tænke, at den slags kun hører sig til i weekenden.
• .. samme historie gælder i øvrigt is.
• .. og påskeæg.
• .. at kunne kalde på min mand, hvis det hele brænder på.
• .. at kunne få en lille kaffepause, selvom begge børn er vågne.
• .. at mine børn ikke skal savne deres far. Eller mig.
• .. al den teknologi, som tillader facetime og andre opkald af den art.
• .. instagram. Jep. jeg ved, at jeg har nævnt det.
• .. min mands nyfundne interesse for indkøb  af vine til vores (nu alt for lille) vinreol.
• .. nethandel. Det er smart, det er det altså.
• .. vores sommerhus. Åh, vores sommerhus! (Og lad det så lige blive varmt igen snart, så vi kan stikke derop, ikke?)
• .. at bo småt. Mest fordi vi har mindre plads at gøre rent og rydde op HELE tiden, når vi er hjemme allesammen. Mindst fordi det virkelig er svært at indrette et hjemmekontor og en børnehave i en lille lejlighed på 2,5 værelse.
• .. at vi alle er sunde og raske.
• .. at have bedsteforældre, som jeg kan ringe sammen med og som jeg savner.
• .. at have børn, som i minutter (!) ad gangen kan lege sammen. Og grine.
• .. at vi har en god kaffemaskine.