Hej derude ??♀️ Jeg har ikke sovet sådan vildt godt i nat. Jeg har skiftevist drømt og ligget vågen og tænkt, at al den opmærksomhed og kærlighed der fløj min vej i går, var en drøm. Men det var det altså ikke. Jeg har modtaget søde beskeder fra mennesker, som jeg er mega beæret over overhovedet kigger i min retning. Jeg som troede, at jeg ikke kunne få mere røde ører? Derfor tænkte jeg, at det var helt passende nede på jorden igen at tage en omgang ‘tirsdagens tip’! Ned på jorden igen til mit SU-budget, og til noget af dét jeg indtil nu har skrevet relativt meget om; idéer og tips til indretning. Ikke at jeg er nogen ekspert. Faktisk slet ikke. Men fordi jeg synes det er mega, mega spændende! Jeg poster og kreerer ting lige så meget for selv at blive klogere, bedre og for at søge inspiration. (Så don’t judge ?) Og på min nye arbejdsplads har jeg allerede fået et fif om en hjemmeside, som jeg aldrig før havde hørt om. Den hedder unsplash.com. Jeg har før talt om billeder til væggen LÆS MERE
It’s official… men hvorfor lige mig?
…Dét spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange siden kort før jul. Siden den dag Confetti CPH på stedet sagde ja til, at jeg måtte være med ombord. Den første gang vi mødtes. Det er ærlig talt svært at forblive komplet anonym, omgivet af bloggere og en sej agent, som alle er pænt seje til stories (og instagram og blogs, naturligvis).. Så i dag blev der en story to follow på insta, og mit fjæs kom på.. Naturligvis med min tilladelse! Bloggen her har været komplet anonym indtil nu. Ja, altså bortset fra to veninder, min søster og min mand. Ellers har ingen andre vidst om det her lille eventyr. Jeg turde simpelthen ikke udgive en blog ellers. Jeg ville aldrig – aldrig havde turdet gøre det under mit rigtige navn! Hvad mon folk ikke ville tænke? Men nu er sagen altså den, at Christina Barré har taget mig under sin vinge, og jeg forstår det helt ærligt ikke. Hvorfor mon? Og hvorfor er de alle sammen så søde ved mig? Hvornår fortæller de mig, at det hele bare var en kæmpe LÆS MERE
Slackersøndag og let DIY-lysestage
Glædelig søndag! Jeg har været træt hele weekenden, synes jeg. Så i dag er totalt en gå-i-nattøj-hele-dagen-dag! Selvom der ikke stod sååå meget i min kalender i sidste uge rent aftale-mæssigt, synes jeg ikke at det er mærkeligt, at jeg var lidt træt fredag aften. Jeg havde trods alt afleveret speciale, startet praktik og påbegyndt en mega oprydning af vores hjem. Sådan HELT i bund. Den slags tager kræfter både fysisk og i hovedet. Derudover sover vores datter ikke suuuper for tiden. Eller det vil sige, hun sover... når hun får lov at ligger i revnen, og skiftevis krammer sin mor og far. Og det er hyggeligt, men giver altså ikke så meget (dyb) søvn til mig. Jeg kom sådan til at tænke på, at jeg virkelig ikke håber, at mit indlæg i går lød som om, at man slet ikke må sukke over sit barn. Jeg har bare personligt rigtig svært ved det. Fordi jeg synes det er mit eget valg - og faktisk det bedste valg i mit liv, hvis jeg skal være ærlig. Hun er jo bare et barn, så hun kan jo ikke gøre LÆS MERE
Må jeg spørge om noget?
Der er sket noget vildt. Jeg spurgte nogle damer, som jeg tænkte var way out of my league, om jeg måtte komme i praktik hos dem. Og de sagde ski ja! Kort før jul havde jeg besøg af en god veninde, som endnu ikke selv har børn, og hun spurgte mig, om jeg ikke følte mig låst af, at (dags)rytmerne altid bliver bestemt af hende den yngste. Om jeg ikke savner mig-tid? Og faktisk blev jeg helt overrasket over spørgsmålet. For sådan har jeg aldrig tænkt på det. Aldrig. Måske frygtede jeg det, før jeg poppede min vandmelon af en baby? Men jeg har glemt det. Jeg føler det ikke begrænsende, klaustrofobisk eller irriterende, at det ikke er mig der bestemmer, hvornår jeg har mig-tid. Tværtimod. Den tid jeg har for mig selv, er blevet så meget mere effektiv og dyrebar. Først og fremmest ligger der indbygget i spørgsmålet - sådan som jeg hører det - en lille snert af, at man som forælder er et 'offer' for sit barns rytme og behov. Og dét har jeg meget svært ved at identificere mig med. Jeg ser LÆS MERE
Drastiske midler i brug i jagten på et mere minimalistisk liv!
Det blev en liiidt lang overskrift, men ovenpå sådan en uplanlagt blog-pause (på nogle dage, godt nok, men alligevel), må jeg jo anvende lidt dramatiske virkemidler.. Mon det bare skræmmer væk? ? Noget af dét jeg har glædet mig aller mest til, ved at blive færdig med mit speciale, har været at kunne kaste mig ud i et projekt, som jeg har haft lyst til lige siden Mallorca. Ja, jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jeg har haft mig lidt af en bolig-åbenbaring. For nogle vil det måske være åndssvagt åbentlyst, men 25-øren er altså først faldet hos mig for nylig! Åbenbaringen lyder således: Måske handler vores pladsproblemer ikke om pladsen eller skabene, som vi opbevarer i, men hvad vi putter i den plads vi har? Kort sagt landede vi i en (mildest talt) minimalistisk lejlighed på Mallorca, hvor der kun var dét vi havde brug for. Ingen fuss. Og da vi kom hjem, var det som om jeg gik ind i et hjem fyldt af ting. Jeg blev slået af, hvor mange ting vi ejer og har i vores lille LÆS MERE
Hello from the other side! ?
Og jo, jo, vi er da hoppet ind i et nyt år.. Meeeen jeg taler nu mere om, at jeg er hoppet ud på den anden side af specialet. Tænk! Jeg har afleveret. Signed, sealed, delivered! Altså, hvor det føles rart, syret og slet slet ikke til at forstå 🙈 Sandheden er, at jeg har været helt 'færdig' efter afleveringen. Nærmest som specialetømmermænd. Jeg har været ramt af hovedpine, træthed, ømhed, rastløshed og en tilbagevendende tanke om "husker du nu rigtigt?" Jeg har både sovet længe og til middag, og været inde i opgaven for at tjekke, om jeg nu havde glemt eller husket de ting jeg om natten har ligget vågen over. Og svaret er; jeg har husket det. Jeg har gjort hvad jeg kunne, husket hvad jeg kunne, og det er godt nok. Det skal det være. Så jeg skylder en undskyldning for ikke at have kigget herind! Jeg har virkelig, virkelig savnet mit frirum her, men jeg har simpelthen følt mig helt syg og udmattet, og har i bogstaveligste forstand trængt til at trække stikket. Min krop kaldte. Min LÆS MERE
Ting jeg har lært af mit barn #4
Jeg har før udgivet et par indlæg om, hvad jeg har lært af min datter. Hun lærer simpelthen så meget i disse dage, at jeg næsten ikke kan følge med. Da hun var en lille bitte baby af en kødklump, glædede jeg mig helt ind i knoglerne til, at hun kunne udvise kærlighed gennem kys og kram. Og hold op, hvor det kilder i maven, når hun kysser mig. Eller hendes far. Men på én eller anden måde var jeg forberedt på det, fordi jeg havde brugt så lang tid på at drømme om det.. Noget jeg ikke var forberedt på var, hvor vildt jeg synes det er, at hun nu er begyndt at udtrykke sig verbalt. At hun bliver et menneske, som kan sige sin mening, fortælle hvad hun tænker og føler, og at hun kan male et billede af sin verden med ord. Hun er nu begyndt at forsøge at sige lyde, udtryk og ord. Hun øver og øver og øver. Hun giver ikke let op(!) Dét har fået mig til at (gen)indse noget: Udtryk er det fedeste! I virkeligheden er der to sider af denne lærdom: Det er fedt at udtrykke sig, og udtryk (fra andre) LÆS MERE
Kan man jinxe julen?
Jeg skrev et indlæg juleaftensdag, men jeg fik ikke tid til at trykke 'udgiv'. Fordi. Julen kom. Hurtigere end jeg havde set det ske. Og så har jeg altså haft travlt med bare at være lige midt i julen siden. Så her får I det, uredigeret - blot med en lille tilføjelse til sidst. Et lille indblik i min jul, hvor jeg for første gang har skulle jonglere specialedeadline, jul og livet som mor. Here we go: I min kladdeversion af dette indlæg, står der for neden på skæmen "Sidst redigeret d. 24. december", og jeg er ærlig talt lidt forskrækket over at se det sådan sort på hvidt. Det er jul, og jeg forstår det ikke helt. Jeg føler mig ikke klar, med eller helt i stand til at være her. Vi har nået juleaftensdag. Og jeg har ikke nået alt det jeg troede. Jeg sidder nu og overvejer, om jeg fik jinxet det med forrige indlæg? Når folk før i tiden har spurgt mig retorisk; "hvem lægger også en deadline på en eksamen d. 2. januar?" har jeg i mit stille sind tænkt; "ja, men hvis man stresser LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 67
- 68
- 69
- 70
- 71
- …
- 83
- Next Page »
){kind=link}
