Intet gik helt som det skulle denne uge. Samtidig er alt, som det skal være. Er det ikke sådan det er, når man har syge børn? På den ene side gør det, at alt står helt klart; hvad der er vigtigst. Vi er ikke alvorligt syge. Og det der således ikke er lige så vigtigt, bliver på den anden side ret så sløret og (om)tåget. Sådan har jeg det i al fald. Omtåget, træt og uden evne til helt at fokusere, nåede vi søndag aften. Uden overdrivelse, tror jeg ikke, at jeg har haft mere end 10 minutter til at sidde ned før nu. Mine børn sover dog nu, men jeg ved også, at det kan være et spørgsmål om minutter før jeg hører fra den ene igen. Så snart de kvækker, er mit fokus straks ét sted. Dét sted det, skal være. Jeg vil derfor gøre det kort. Uden for mange ord at falde over. Bogstaverne dansker danser allerede. Jeg vil - lige på vippen af weekenden - vise lidt af dét, jeg har gået og varmet mig på, rent visuelt. Et slags weekend moodboard. Fordi jeg trænger til weekend. Haha. Og fordi jeg håber på LÆS MERE
DIY: Vatrondeller (af håndklæde)
Dette indlæg har jeg sådan glædet mig til at udgive. For ej, hvor det dog bare fylder mere og mere hos mig at leve på en måde, hvor jeg udnytter dét jeg har lige ved hånden frem for at indkøbe nyt.. Hvis jeg skal være helt ærlig, så startede jeg dog med at undre mig lidt over dét der med genanvendelige vatrondeller, første gang jeg stødte på det. For kan det ikke tage lidt overhånd dét med at skulle skære ned og tænke klimavenligt hele tiden? Des mere jeg tænker over det, des mere er svaret på dét spørgsmål "NEJ" for mig. For det giver mig et kick at sætte ind, hvor jeg kan. Jeg nyder helt ærligt at gentænke det dér med at være en forbruger i et forbrugssamfund. Og selvom en vatrondel er en lille ting, så giver det mig en følelse af at tage sagen i egen hånd, og faktisk gøre noget (fordi mange bække små..). Og også fordi; hvis ikke det tæller, hvad tæller så? Hvis ikke jeg gør noget, hvem gør så? Og fordi; hvis jeg kan lave noget selv, hvorfor så ikke? Derfor kommer her en DIY-guide LÆS MERE
2 år (!), næsten glemt, men slet ikke glemt.
I går fyldte bloggen her 2 år. 2 ÅR!? Tænk sig. Jeg havde nær glemt det. Eller det vil sige; jeg har gået og bildt mig ind, at datoen for første indlæg var d. 18. august, og at d. 18. august først var engang i næste uge. Haha. Så med to forkerte antagelser (første indlæg var d. 17. august og datoen i dag er d. 18.), har jeg vel nærmest husket fødseldagen? Lige som at minus og minus giver plus? Haha. På en måde så indkapsler denne lille næsten-glemthed ret godt den seneste tid. De seneste måneder, ja, vel nærmest det seneste år; en lidt tåget, distræt mig, som mest af alt har været i mit hovede og i min krop. Barselshjerne, manglende søvn, for få timer i døgnet, for få hænder har været gennemgående. I foråret var jeg inde at se teaterstykket "Mødre", hvor en replik lød; "jeg har mistet mine arme, men til gengæld fik jeg en favn." Og sådan har det været; mine arme har ikke kunne eller skulle bruges på andet end mine børn. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har været det helt LÆS MERE
Ting jeg er bange for. Og ikke er.
Igennem sommeren har jeg reflekteret lidt over, hvad jeg tør, og hvad jeg ikke tør. Det dér med at holde en break, og stoppe op, ja, det kan gøre, at de første skridt, når man starter op igen, føles som de aller første skridt nogensinde. Vaklende, usikre og uden retning. Ja, og nogle gange... nogle gange, kan den dér øgede bevidsthed om, om jeg virkelig tør, eller om jeg nu ikke tør, spænde ben for mig. Særligt på de sociale medier - men også i 'virkeligheden'. Der er ikke nødvendigvis nogen vild eller større sammenhæng i dét jeg tør og ikke tør. Eller det jeg er tryg og utryg ved. (Eller det er der måske, men ikke lige hvad jeg er bevidst om nu.) Og nogle gange virker det helt paradoksalt og næsten komisk, hvad jeg egentlig går og er utryg ved. Nogle af disse ting ønsker jeg at ændre ved (så de ikke længere er svære), andre lever jeg med, med en rolig accept af, at 'sådan er det bare for mig'. Listen over, hvilke (u)sammenhængende handlinger jeg er (u)tryg ved, lyder således so LÆS MERE
Tirsdagens tip til mikro(bølge)ovnen
Kalder I det egentlig for en mikroovn eller en mikrobølgeovn? Jeg blev selv helt i tvivl om, hvad jeg gør til hverdag, da jeg skulle skrive det her. Det er hverdag, dagen er løbet fra mig med samme hastighed som regnen er silet ned. Men iiih, hvor jeg nyder at være hjemme. Fik jeg sagt det i de sidste indlæg også? Én af de ting jeg dog ikke riiigtig har savnet, ved at være hjemme, er den dér rengøring. Derfor er tips og tricks om netop rengøring altid noget jeg skriver mig bag øret; hvadend der kan effektivisere rengøring er kærkomment hos mig. Så jeg vil gøre det kort og godt (der er nemlig en lille omgang oprydning/rengøring) som står og kalder på mig på den anden side af skærmen).. Tirsdagens tip: Rengør din mikrobølgeovn ved at varme en våd i den i 30-60 sek. OBS: Lad der gå et lille stykke tid mellem opvarmningen og aftørringen, ellers risikerer du at brænde dig på kluden. På den måde vil væsken fordampe let og den varme klud kan derefter bruges til at tørre det ‘opløste’ skidt LÆS MERE
DIY: Lys terracotta-potte
Det er mandag, og hvorfor ikke skyde ugen igang med et DIY-indlæg? For mig findes der næææsten ikke nogen bedre måde at starte en dag eller en uge på. Jeg har længe været ret glad for de lysere terracotta-farver. Det dér lidt støvede naturlook, det kan altså noget, synes jeg. De lidt mørkere (og måske mere klassiske orange-ish) terracottafarver, ja, dem kan jeg ikke helt komme overens med. Endnu i al fald. Til trods for dette, har jeg et par af netop de mørkere stående, som jeg dog ikke har nænnet at skille mig af med. Jeg har haft en idé om, at dem kunne jeg da godt trylle om til det lidt lysere look!? Upcycle dem, som det vel hedder? Og i weekenden fik jeg simpelthen gjort det. Endelig. Dét lille DIY-projekt vil jeg dele med jer her: Remedier: En (klassisk, mørkere) terracotta-krukke Hvid lakbejdse (i øvrigt samme slags som jeg brugte til mit sildebensbord). Min købte jeg i Flügger, og det er denne slags. En gammel sok En plastikpose eller en plastikhandske En smule LÆS MERE
Underholdning til de små pauser #3
Det er fredag. Og fordi vi er hjemme igen, som jeg skrev lidt om i går, betyder det for vores del også hverdag igen. Jeg forsøger dog ihærdigt at forlænge feriestemningen. Dén stemning der gør, at vi da naturligvis 'bare lige' bruger ekstra tid med familie og venner. Eller har ekstra kort betænkningstid på at tage på tur ud i det blå. Og så forsøger jeg ikke mindst at holde fast i 'opladningstiden'. Tiden uden al for meget praktik, men ofte med en varm kop kaffe og lidt let(tere) underholdning. I virkelighede lader jeg også usandsynligt meget op ved at lave DIY's og andet med mine hænder, men i dag skal det altså handle om den lidt mere stillesiddende type opladning - hermed et nyt indlæg om underholdningen til de små pauser: De første kærester på DR - en dokuserie til alle os som mødte vores kærester i gymnasiet, eller bare til alle som blev forelskede i den periode. EJ, hvor er det sjovt, skørt og ungt at se på. Jeg har endnu ikke set alle afsnit, men jeg kommer simpelthen ikke LÆS MERE
skulderklap eller skadeklap?
Vi er hjemme igen. Hjemme efter små (eller store?) fire uger i sommerhuslimbo. Hjemme med en vaskemaskine, som kører på fjerde vask i skrivende stund. Hjemme i egne rammer. Hjemme hvor alting har en plads. Pånær mine tanker. De flakker stadig lidt omkring, men der er ro på vej. Det gør vores hjem nemlig ved mig. Årh, hvor jeg dog faktisk har savnet vores lille hjem. Ganske som jeg forudså. Jeg har tilladt mig at trække stikket den seneste tid. Tjekket mindre ind på de sociale medier og bloggen her end jeg vel nogensinde har gjort, siden jeg startede den. Årsagen var i starten praktisk; ferie med børn tager tid og fokus. Men også fordi jeg har trængt til det. Mit hovede har været sådan lidt.. rundtosset. Jeg har skrevet og produceret og løbet rundt. Mest af alt har jeg følt mig som en hovedløs (og ferietrængende) høne, som ikke har vidst, hvilken vej jeg skulle gå. Årsagerne er nok i virkeligheden mange; et nyt skoleår begynder, og selvom jeg ikke går i skole længere, så giver det LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 32
- 33
- 34
- 35
- 36
- …
- 83
- Next Page »
){kind=link}
, næsten glemt, men slet ikke glemt.){kind=link}
ovnen){kind=link}
