Klart omtåget.

Intet gik helt som det skulle denne uge. Samtidig er alt, som det skal være. Er det ikke sådan det er, når man har syge børn? På den ene side gør det, at alt står helt klart; hvad der er vigtigst. Vi er ikke alvorligt syge. Og det der således ikke er lige så vigtigt, bliver på den anden side ret så sløret og (om)tåget. Sådan har jeg det i al fald. Omtåget, træt og uden evne til helt at fokusere, nåede vi søndag aften. Uden overdrivelse, tror jeg ikke, at jeg har haft mere end 10 minutter til at sidde ned før nu. Mine børn sover dog nu, men jeg ved også, at det kan være et spørgsmål om minutter før jeg hører fra den ene igen. Så snart de kvækker, er mit fokus straks ét sted. Dét sted det, skal være. Jeg vil derfor gøre det kort. Uden for mange ord at falde over. Bogstaverne ~~dansker~~ danser allerede.

Jeg vil – lige på vippen af weekenden – vise lidt af dét, jeg har gået og varmet mig på, rent visuelt.
Et slags weekend moodboard. Fordi jeg trænger til weekend. Haha. Og fordi jeg håber på en uge i lidt mere weekend-mode end den seneste uge.