• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    BILLIGE TRICKS, DIY, GRØNT HJEM · 12. august, 2019

    DIY: Lys terracotta-potte

    Det er mandag, og hvorfor ikke skyde ugen igang med et DIY-indlæg? For mig findes der næææsten ikke nogen bedre måde at starte en dag eller en uge på. Jeg har længe været ret glad for de lysere terracotta-farver. Det dér lidt støvede naturlook, det kan altså noget, synes jeg. De lidt mørkere (og måske mere klassiske orange-ish) terracottafarver, ja, dem kan jeg ikke helt komme overens med. Endnu i al fald. Til trods for dette, har jeg et par af netop de mørkere stående, som jeg dog ikke har nænnet at skille mig af med. Jeg har haft en idé om, at dem kunne jeg da godt trylle om til det lidt lysere look!? Upcycle dem, som det vel hedder? Og i weekenden fik jeg simpelthen gjort det. Endelig.
    Dét lille DIY-projekt vil jeg dele med jer her:

    Remedier:

    • En (klassisk, mørkere) terracotta-krukke
    • Hvid lakbejdse (i øvrigt samme slags som jeg brugte til mit sildebensbord). Min købte jeg i Flügger, og det er denne slags.
    • En gammel sok
    • En plastikpose eller en plastikhandske
    • En smule sandpapir

    Sådan gjorde jeg:

    1. Først og fremmest sørgede jeg for at terracotta-krukken var ren og tør. Dernæst tog jeg alle mine remedier, og placerede mig et sted med GOD udluftning. Aller helst udenfor.
    2. Dernæst tog jeg først plastikposen på hånden (som en handske), og dernæst den gamle sok udover posen. Det er vigtigt ikke at røre ved lakbejdsen – den er meget hård ved huden og er svær at få af.
    3. Tag nu låget af lakbejdsen, sæt sokken (som er på hånden) for flaskens åbning, og vend kort flasken på hovedet, så du får lidt lakbejdse på sokken.
    4. Begynd nu at ‘male’ krukken med lakbejdsen. Jeg synes at det var lettest at tage én side af krukken af gangen, og at stryge i vandrette ‘penselstrøg’ med sokken. Men dét med retningen er helt op til én selv. Jeg har også set nogle med skrå og lodrette ‘penselstrøg’. Dét ser også virkelig fint ud.
    5. Fugt sokken, når du synes, at sokken ikke afgiver farve mere. Farv krukken lidt ad gangen og vent mellem hvert ‘lag’. Bejdsen suges ind i leret, og syner kort efter påførelse ikke lige så hvidt, som det gør ved første øjekast.
      Leret når dog et mætningspunkt, hvor det pludselig tager imod og bliver hurtigere hvidt end tidligere i processen. Så gør det lidt ad gangen og hav lidt tålmodighed.
    6. Når krukken har den hvidlige tone, du ønsker, slå da en knude på posen med sokken inden i, og smid begge dele ud. (Det kan være selvantændende, så det er vigtigt med knuden og derudover at det ikke placeret i sollys!)
    7. Lad nu den farvede krukke stå til tørring indtil den føles knastør.
    8. Tag til slut den lille snut sandpapir, og slib med let hånd over de værste ‘overgange’, eller de steder, hvor du synes, at det er blevet for hvidt eller shiny. Gør også dette lidt ad gangen til krukken får den rette ‘patina’, som du ønsker.
    9. Og SÅ er der ikke andet tilbage end at tage krukken i brug til lige det (grønne), du ønsker.

    Kærligst Sarah

    Ps. den bagerste krukke på billedet ovenfor er købt, som den ser ud, men giver et fint indtryk af, at den hvidlige effekt også klæder andre farver ler.

    Husk at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst til den slags.

  • COMING UP »

    Underholdning til de små pauser #3

    LÆS OGSÅ

    • DIY: regnbuesky af ispinde
    • DIY: enkel opslagstavle
    • Julekalender på vej…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in