• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    OM AT BLOGGE, TANKESPIND · 25. juli, 2020

    Når jeg puster ud, trækkes vejret ind..

    Der er noget skørt over dét at udgive en blog. At udgive noget på det store internet uden egentlig at vide, hvem der læser med. Men at vide, at hvem som helst potentielt kan læse med. For nogle dage siden udgav jeg eksempelvis et slags suk. Og det sker ikke så sjældent, at den slags sniger sig ind herinde. Jubelråb og begejstring sniger sig også ind. Kombineret med inspirationsindlæg, større mere grundlæggende tanker om, hvilket liv jeg vælger at leve mig, og så er der selvfølgelig (og slet ikke at forglemme) alle DIY-indlæggene. Alle typer af indlæg har jeg kær, men sværest er det dog at udgive suk-indlæggene. Simpelthen fordi jeg i højere grad end med de andre tænker “jamen, hvem vedkommer det egentlig?” (Den tanke tænker jeg i større eller mindre grad med dem alle, men des mere jeg deler, des sjældnere tænker jeg det dog. Men. Ikke i lige så grad med suk-indlæggene. For hvem vedkommer det, og hvorfor skriver jeg dem?)

    Det første af mine spørgsmål kommer jeg nok aldrig til at kunne svare på..

    Jeg mener bare; jeg kan jeg jo ikke vide (eller have garanti for), om dét jeg siger, vil kunne vedkomme modtageren!? Sådan er det i small talk med fremmede og dybe samtaler med tætte relationer – OG i denne kommunikations-konstallation, hvor jeg skriver ud i æteren. Og hvor alle har ret til at kommentere nedenfor. Og med mindre I kommenterer, vil jeg aldrig vide, om det, jeg sender ud preller af som regndråber på en bilrude og hvad der (måske) vil blive husket i lidt mere end dén tid, det tager at læse det. Nu er det jo ikke fordi jeg vil pålægge mig selv det ‘ansvar’ at sige noget meget tungt og effektfuldt til flere mennesker, men jeg håber at I forstår associationen. Man kan aldrig vide!? 🙂

    .. For er det ikke et vilkår, at vi ikke aner, hvordan dét vi siger vil blive modtaget? Dét, som jeg kan være lidt mere klog på, er, hvorfor jeg siger, hvad jeg gør. Det er jeg til gengæld også den eneste der ved. Jeg kan eksempelvis have noget på hjerte, som jeg MÅ ud med, når jeg deler de lidt større livsvalg, og jeg kan være så begejstret, at jeg ikke kan lade være med at dele et tip eller en DIY. Og så kan jeg trænge til at puste ud, dele det tunge eller bare få luft… som når jeg sukker.. med ord på herinde.

    Disse suk kan jeg ikke vide, hvordan vil blive modtaget. (Men jeg kan bekymre mig om det.) Hvad jeg kan vide er dog, hvad det gør ved mig at sende det afsted.

    .. Som afsender. I dag kom jeg til at tænke på det som om, at jeg puster luft ud. Den ene og naturlige del af at leve og ånde. Før børn og graviditeter læste jeg musikvidenskab og gået til sang. En meget anvendt vejrtrækningsøvelse på studiet (og i det hele taget, er mit indtryk) er, at puuuuste al luft ud af lungerne. For at vente på kroppens helt naturlige reaktion. For hvad sker der så? Der sker dét, at når lungerne er HELT tømt.. (og man eventuelt har holdt disse lunger tomme så længe, man kan..) så MÅ man trække vejret ind igen! Der er ingen vej uden om. En puuuusten ud (eller et dybt suk) vil altid efterfølges af en mindst lige så kraftfuld indånding.

    Og sådan fungerer mine internet-suk for mig..  Som en ventil. Som en handling der gør mig i stand til at indånde luften lidt mere dybt og frit. Kort tid derefter. For at sætte det lidt mere tunge.. fri.

    // S

  • COMING UP »

    Tip: Fra sommerferierester til DIY's

    LÆS OGSÅ

    • Helle!
    • skulderklap eller skadeklap?
    • Hvem er jeg, når jeg er færdig?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Når folk spørger ‘hvad arbejder du med?’ Og jeg s Når folk spørger ‘hvad arbejder du med?’ 
Og jeg svarer ‘jeg arbejder med mig selv og mine dæmoner..’ og tager en slurk af kaffen 🤓
    Jeg prøver virkelig at være bevidst om, hvordan je Jeg prøver virkelig at være bevidst om, hvordan jeg bruger min arbejdstid. Og jeg synes, det er vildt spændende hele tiden at blive klogere på, hvordan jeg tilrettelægger mine arbejdsdage, så de spiller bedst muligt. Jeg ved fx, at jeg koncentrerer mig bedst om fokusopgaver tidligt på dagen. Men jeg ved også, at hvis jeg åbner mailen eller momsen som det første, bliver det ikke nødvendigvis den mest produktive dag. (Fordi det er opgaver som hurtigt kan sluge en hel dag). 

Derfor har jeg den seneste tid prøvet at 
dele min dag op i 3 dele, så jeg: 

- starter dagen med en kort session 
af noget praktisk / kreativt. 
(Vildt god start på dagen fordi det kickstarter dagen med energi - særligt hvis et punkt som endda er håndgribeligt og kommer i mål før kl. 9. Så sidder den ligesom i kroppen resten af dagen.) Det kan være at strikke på noget (jeg skal regne ud), ordne noget på værkstedet som her, eller tegne konstruktionstegninger til kommende designs fx. 

- kører fuld fokus på fordybelsesarbejde frem til frokost. 
(Helt klart mine bedste timer, og også opgaver som ofte bliver meget sværere for mig, hvis de kommer til for langt hen på eftermiddagen. Derfor forsøger jeg også så vidt muligt at lægge eventuelle møder om eftermiddagen. Og des mere jeg har praktiseret de her formiddage, des mere hellige er de for mig.) Mine arbejdsopgaver her er fx. opskriftsformidling, konstruktion, designberegninger og konstruktion, konceptudvikling af workshops mv. 

- kører jeg admin efter frokost - og helst først derefter. 
(På den måde har jeg en naturlig bagkant på mails, kundeservice, moms, some osv., fordi min arbejdsdag har en bagkant.) De her opgaver er gode at have en bagkant på. Plus, når så de er klaret til er det et flueben at slutte dagen af på også. (Modsat opgaverne midt på dagen, som ofte tager flere arbejdsdage før de er i hus.)

🤓
    Okay, jeg har måske fået et lampeflip. Men. Vi man Okay, jeg har måske fået et lampeflip. Men. Vi manglede lys på værkstedet, og det her emmer da af strikkestudio, gør det ikke? Jep, jeg stadig i tvivl om, om det er et værksted, et studio eller noget tredje. Men uanset, passer den da ret godt ind, ik? 

Materialer: 
1 led-strip 
1 flex rør (Ø 102, Længde 3 M) 

Tid: 
20 min 

Inkl udpakning, 
at gennemskue fjernbetjeningen til led-lyset 
og at tape lyset fast i begge ender af flex-røret 💡

#diylights #livetpåfemte #diylamp #staystrangediy
    Jeg stemmer for, at ‘burde’ slettes fra ordbogen. Jeg stemmer for, at ‘burde’ slettes fra ordbogen. 
Det var bare det.
    For et år siden var jeg begravet i strikkebogens s For et år siden var jeg begravet i strikkebogens sidste rettelser, og i glimt var jeg nervøs for, om det hele ville falde til jorden til sidst. Det har jeg åbenbart en tendens til med store skriftlige afleveringer. 

Klip til, at vi i weekenden var på Bogforum med vores @nakedknit-bog, @angelkirkegaard og jeg. Og intet blev, som jeg havde regnet med. Fx havde vi ikke lige fået at vide, at der var skærme bag scenen, og havde måske heller ikke helt fanget HVOR stor en scene, vi var blevet tildelt søndag. Og eftersom vores lørdagsstrik blev en stille og intim affære med 3 meget søde deltagere, var vi faktisk mest af alt indstillet på at holde workshoppen for vores familie og gå hjem igen med garn og flyers under armen. Men Bogforum tog fusen på os, og vores ambitiøse antal flyers (om hvilke jeg lige havde sagt; ‘i det mindste har vi dem til en anden god gang’), viste sig at være alt for få. 

Jeg har i forvejen en oplevelse af aldrig helt at kunne regne ud, hvilke strikdesigns der virker, og Instagram er også lidt af et lotteri. Og sådan er det åbenbart også med events og workshops. Men what a ride det er.
    Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg er sådan e Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg er sådan en, som steamer eller stryger mit tøj. I virkeligheden er jeg mere sådan en, som tester grænserne for, hvor krøllet tøj faktisk kan blive, før man ligner en papirskugle. Noget jeg tænker på, om jeg begynder at blive for gammel til? Til gengæld så jeg det her twist for nogle måneder siden hos @_princessemag og siden da har det været en favorit hos mig. Plus. Man ser næsten ikke, hvis skjorten ikke er strøget 🤌🤍
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in