Ti x vigtig viden (eller ligegyldig info) om mig

Noget jeg igennem al min blog-læsetid har fundet virkelig underholdende er at læse om andre menneskers små tilbøjeligheder eller særheder. De dér små ting som gør os til os. Dig til dig. Mig til mig. Jeg trækker altid på smilebåndet over, hvor ens og forskellige vi alle på én og samme gang, når jeg læse disse lister hos andre. Men jeg må også indrømme, at jeg ved første møde med en sådan liste, blev slået af en “sådan-en-liste-kan-jeg-da-ikke-komme-på-om-mig-selv-overvældelse.” Og derudover en følelse af, ikke at være helt lige så særlig. Men dét er jo noget sludder. Dét er vi jo alle. Om du dog finder det lige så sjovt at læse en liste om mig, som jeg har gjort om andre, kan jeg ikke garantere ?

Siden jeg begyndte at læse blogs, er der gået nogle år. Og jeg har nu min egen blog. Og har dermed øvet mig i at skrive (og tænke over mig selv) lidt mere jævnligt (jep, bloggerlife). Og dét skal da fejres.
… Med intet at mindre end en liste med ti x “vigtig viden” om mig:

Jeg synes at Barnaby er virkelig uhyggeligt. Jeg bliver decideret sur på min mor, hvis hun sætter det på og falder i søvn under vejs, så jeg må sidde alene i mørket med resten af afsnittet. For jeg slukker ikke. Det SKAL jo løses, det mord..
Jeg spiser smelteost. Råt. Usmeltet. Direkte af posen. HVER gang jeg laver mad med det, gemmer jeg en lille bundsjat (som ikke er så lille endda) for at kunne snacke den under resten af madlavningen.
Jeg vil hellere tørre fingre i mit eget tøj, end at gøre det i andres hjem, hvis ikke det er tydeligt, hvilket håndklæde der er til hænder, og hvilket beboerne bruger som badehåndklæder. Man ved jo ikke hvilket der bliver brugt af hvem – og hvor. (Bare kald mig sart..)
Til gengæld er jeg meget lidt blufærdig. Så lidt, at jeg flere gange har præsteret at hive bukserne ned for åben dør, og sætte mig på toilettet, før jeg kom i tanke om, at der var gæster i huset. Eller at døren til opgangen stadig var helt åben. Hverken gæster eller naboer har dog nået at opdage det.. Tror jeg..
(Ja, jer der har været hjemme hos mig kan nu tænke lidt over, om det er jer ? )
Jeg elsker is. Sådan helt ubeskriveligt. Men jeg er relativ konservativ i forhold til smage. Jeg kan egentlig lide de fleste slags, men jeg bilder mig ind, at jeg har bedst sammenligningsgrundlag, hvis jeg altid holder mig til de samme to smagsvarianter. Jordbær-chokolade-kombien er altid en sikker vinder hos mig.
Jeg er en ret habil cykelrytter.. På en 1-hjulet-cykel.
Jeg føler mig aller smartest med solbriller i håret. Modsat søde MM, som oprindeligt fik mine øjne op for denne type lister, som jeg er midt i.. Jeg ved godt, at det ikke altid SER smart ud. Men jeg FØLER mig altid smart med dem dér i håret ?
Jeg har altid haft langt hår. Én gang var det skulder-langt, men det er også den eneste og korteste gang.
Jeg har altid bildt mig selv (og min mand) ind, at jeg engang var en relativ habil gymnast. Springgymnast, that is. Jeg slog flik-flak mange gange i streg. Og det gjorde jeg. Men som årene er gået, bliver jeg mere og mere i tvivl om, hvor yndefuldt det reelt var. Jeg mener, mine lemmer var i hvert fald 20cm. længere end mine gymnastveninders. Det MÅ have set kluntet ud med sådan en lang bønnespirer (med tilsvarende langt hår).
Vand er noget af det rareste jeg ved. Fodbad, fuglebad, havbad, svømmebad, karbad. Havbad. Bølger. Vand.