<3 There you have it:
… Årsagen til, at jeg har været så træt. Været syg. Og ja, været et lidt andet sted. Nemlig lige her i min voksende krop. En krop, som pt. gror det andet menneske, den nogensinde har groet.
Jeg er gravid!
Det føles helt igennem heldigt, syret og ikke mindst helt som det skal være. Jeg føler, at dette barn skulle være vores. Ja, jeg føler mig vel nærmest udvalgt. Og jeg glæder mig virkelig meget til at møde det. Sådan for real. For nu må jeg nøjes med at give knockles gennem mit udspilede maveskind. For sparkes igennem, det bliver der efterhånden 🙂
Om få dage er jeg halvvejs. Og jeg har holdt det for mig selv. Så længe jeg kunne.
Mens indlæggene har stået stille udadtil, har kladderne hobet sig op her på min side.
Jeg har skrevet og skrevet, gemt og gemt, og ikke turde udgive. Ikke kunne finde ud af, hvor grænsen går for mig. For hvad er blot personligt, og hvad er for privat? Cecilie skrev det så fint og ærligt i et indlæg for nylig. Hendes skriv satte virkelig ord på mange af de overvejelser, som jeg har gået og tumlet med. Særligt fordi jeg pludselig følte et stort ansvar overfor de mennesker jeg holder af. Og mig selv. Vi skulle passes på. Det skal vi hele tiden, men en graviditet med lidt ekstra bekymringer gør ligesom dét ansvar ekstra tydeligt. Mens det lille væsen svømmer så trygt, og samtidig uforsvarligt, rundt i min mave. Det er min fineste opgave som gravid, at passe på dét først og fremmest. Jeg gør mit ypperste. Men jeg blev pludselig i tvivl om, om det var godt nok. Og derigennem har jeg holdt inde. Holdt vejret. Fordi jeg kun har haft kræfter til at passe på i ‘det virkelige liv’. Kræfterne har ikke rakt til også at bekymre mig om at passe på herinde. Men nu er jeg klar. For jeg gør det godt nok. Det fortæller jeg i hvertfald mig selv dag ind og dag ud.
Jeg er gravid. Jeg er gravid. Jeg er GRAVID.
Og min grundstemning er: HELDIGE mig, at jeg bliver – og er – din mor, lille prut.
Og ja, maven ser væsentlig mindre ud lige her, end den gør, når jeg ikke griner af en ret sjov fotograf.
Og nej, det er ikke kun fordi jeg griner, at både kinder og hager er større 😉
Den sværeste at passe på, er mig selv.
Inspiration til børnesenge
Er det en dreng eller en pige?
Stort tillykke, og al held og lykke til dig og din lille familie!
Tusind tak, Laura <3
Åhhh, hvor er det stort og fantastisk og dejligt at høre!! Jeg glæder mig til en dag at få lyst til én til, gerne snart, så de kommer til at være så tætte som muligt. Hvor lang tid kommer der til at være mellem Jeres så? Knapt 2 år?
Kæmpe stort tillykke! <3
IH, Julie, TAK <3 Ja, det er jo svært at forudsige, hvornår man har mod på det, men for os kom det heldigvis ret synkront. Det føles ret heldigt, synes jeg. Hvis jeg går til terminen, så bliver der 2 år og 1 måned mellem de to.. Jeg gik over tid sidst, men med lægernes trusler om for tidlig fødsel, kan jeg godt tænke, om der bliver lidt kortere imellem dem.. Men lad os nu se <3 Tak igen! Jeg er imponeret over, at du har overskud til at læse med, med så lille et barn selv 😀 SEJT!