Må vi godt tale om andet end C-ordet?

I går havde jeg skrevet et (ret langt) DIY-indlæg, som jeg planlagde at udgive efter, at børnene var puttet. Men i løbet af eftermiddagen tikkede beskeden ind om, at de to største hoveder i landet (jeg taler selvfølgelig her om statsministeren og hendes kongelige højhed) ville holde hver deres tale til folket. Om C-ordet, naturligvis. Børnene blev puttet ekstra tidligt, så jeg kunne være med fra første sekund. Og dér sad jeg så i stedet med knæene op under hagen og store øjne og holdt vejret. For hvad nu? Hvordan gør vi? Og hvad må vi?

Og pludselig blev det så skørt og mærkeligt at ville til at trykke ‘udgiv’ på et simpelt DIY-indlæg. For who cares egentlig? Så jeg gjorde det ikke. I stedet gik jeg i seng. Med en følelse af, at det både er lidt ømtåleligt og lidt svært at snakke om andet end det store fede (og grimme) C-ord. For hvis det fylder så meget hos mig, mon ikke også det så gør det hos jer? Og er det så på sin plads overhovedet at tale om andet?

Her til morgen var jeg stadig ret presset over situationen. Vores alle sammens Mette har den sidste uge holdt ét pressemøde hver anden dag. Og jeg tror, at den rytme kommer til at fortsætte (sådan ca. i al fald). Og mine bange anelser er, at to af de pressemøder formentlig kommer til at handle om at forlænge ‘bliv-hjemme-perioden’ og i sidste ende måske også et direkte udgangsforbud. Som sagt presser uvisheden mig..

Men der er også noget andet, som presser mig.. Og det er, at Corona efterhånden fylder alt:

Vi er hjemme alle 4 mand fordi: Corona. Vi må ikke se venner fordi: Corona. Vi skal passe på, når vi går en tur udenfor fordi: Corona. Vi må ikke tage andre steder hen end netop udenfor fordi: you guested it! Derudover går hele min dag med at passer begge børn. Min mand arbejder på livet løs fra det andet rum i lejligheden. Og måske netop derfor føles Coronaen ekstra altopslugende. Jeg har ikke et sted, hvor jeg kan forsvinde hen i dyb koncentration, fordi min arbejdsgiver kalder mig til det. Og den plads, synes jeg faktisk ikke, at C-ordet skal have lov til at have i mit liv. Bevares, det vil fylde meget uanset hvordan vi vender og drejer det. MEN. Når Corona’en presser sig ind på livet af mig, og vil fylde det hele, giver det mig lyst til at give igen! Til at ville gøre noget. Gøre noget andet måske endda! Til at flygte et sted hen, hvor mine tanker kan ånde ud. Og hvor jeg kan begejstres, fordybe mig og lade op.

Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan gøre dét. Jeg har jo dét her lille sted (og min instagram), som jeg er så glad for. Og så har jeg også mine elskede DIY‘s, som jeg fra tid til anden viser frem.  At bruge mine hænder og mine ord får verden til at forsvinde for mig. Det får mig til at smile. Det giver mig gåpåmod og også ny energi. Og de tre ting er vel ikke de dårligste ting at slynge om sig i disse dage?

Derfor vil jeg i den nærmeste tid ’tillade mig’ at udgive DIY-indlæg. Situationen til trods. Eller måske ekstra meget på grund af situationen? Og måske det endda kunne give dig lidt adspredelse, lidt glæde eller bare en lille virkelighedsflugt? Men inden da, havde jeg lige brug for at få lufte (apropos) for jer, at mine tiltag og delinger på ingen måde er for at negligere den virkelighed, vi står i. Men derimod et forsøg på at gøre noget. Noget som for mig føles GODT midt i alt dét, som ikke er rart.

Jeg håber sådan, at I vil være med.

Jeg hepper i hvert fald på jer og jeres trivsel derude <3

We can do this!! ??