Tour de chambre: vores lille stue

Forrige uges “boligreportage” fik mig til at tænke på, at jeg ikke rigtig har inviteret internettet  indenfor i mit eget hjem. Eller. Jeg inviterer jo indenfor ofte – både her og på instagram – men det er ofte i glimt, små detaljer eller (blinde) vinker. Jeg veksler lidt mellem at være genert, fordi jeg ikke er helt tilfreds med hele vores hjem, men også fordi jeg er lidt nervøs for at lægge for meget ud om mit eget hjem.. Den sidste del handler nok mest om den gode gamle ‘hvorfor skulle mit hjem være værd at vise?’ Men jeg tror, at jeg er kommet frem til, at de fleste mennesker nok har det sådan.. For hvem er nogensinde helt 100% tilfreds? (Hvis man som jeg godt kan lide at hjemmet lige så stille modelleres efter dét liv, der bliver levet der, så tror jeg i al fald altid, at dele af indretningen vil være under omstilling..)

Uanset hvad, har jeg i dag tænkt mig at lægge mine usikkerheder fra mig i dag. Jeg synes nemlig altid, at det er sjovt at se andres hjem og løsninger!? Så hvorfor skulle jeg gemme mit væk? Det har taget lang tid at skræddersy løsninger til vores lille lejlighed. Både så vi kan være her. Men også så vi er omgivet af sager, vi synes godt om, med luft omkring os, med de funktioner, som passer til os og med indbygget opbevaring samtidig. Men da jeg søgte efter løsninger hertil, var det ret svært for mig at finde andre meget små hjem at spejle vores behov i..

SÅ. Her min lille stue:

Kontorkrogen er den nyeste tilføjelse til stuen, men den er måske alligevel min yndlingskrog i lejligheden..

… reolsystemet tog mig en uge få bygget og monteret – ting tager tiiid med børn hjemme! Én ugedag gik med at måle op og handle materialer, én ugedag til at forberede opsætningen af reolen, halvanden dag til at bore huller og montere reolerne, en halv dag til at ‘indrette’ hjørnet og én dag til at filme reolen i aktion. Jeg er stadig lige vild med reolen, og den har da også vist sig at kunne rumme endnu flere opbevaringskurve end den gjorde dén dag i februar.

Klaveret har jeg virkelig haft svært ved at indrette omkring. Måske fordi; hvem har et klaver?

Well. Det har jeg. Men jeg er efterhånden ret så tilfreds med det. Trods dets klodsede facon, vægt og bombastiske shine. Det har helt sikkert også hjulpet på det hele, at børnene er uendeligt glade for det, og at jeg fra tid til anden medbringer tørrede blomster og siv fra sommerhuset til at variere udtrykket. Da jeg første gang følte en tilfredshed med det store møbel i min lille lejlighed, skrev jeg dette indlæg.

Spisekrogen ELSKER jeg. Ubetinget.

Også selvom der altid er en lidt skæv madras, madrester under bordet eller en stol som virkelig trænger til en klud.  Den er den første man ser, når man kommer ind, og jeg elsker, at man altid kan se, at vi LEVER dér. Den har en luftighed kombineret med en rummelig i den lille DIY-IKEA-bænk. Siden guiden til bænken, er spisebordet – som det ses på billedet her – skiftet ud med en arvet sag, og selve spisepladsen rykket tættere på vinduet. At det i bogstaveligste forstand er en spisekrog, er med til at give en rum-i-rummet- følelse, som jeg er ret vild med, når nu vi har én lille stue at gøre godt med.

Vitrineskabet tager jeg sjældent billeder af.

.. Simpelthen fordi jeg synes, at det er virkelig svært at tage billeder af. Jeg har dog lagt en del billeder op her – kombineret med en ikea-hack- guide. Vitrineskabet er så rummeligt og praktisk, at det på en måde føles som en udvidelse af vores lille bitte køkken.

Sofahjørnet er nok dét hjørne, som jeg til stadighed ikke er blevet helt tilfreds med..

Jeg synes, at sofaens farve er lidt.. out dated!? Jeg havde en stor og lang grå periode, og så var det liiidt som om, at jeg fik nok af hr. grå. Ha. Jeg lurer stadig lidt på, om jeg en dag tør begive mig ud i selv at ombetrække den.. Derudover kæmper jeg på netop denne væg stadig med at finde netop de billeder/malerier/spejle, jeg synes er lige os. Hjørnet føles hurtigt lidt bart, og jeg ønsker mig mere varme og liv. Men. Mit hjemmelavede sofabord og min nyfundne lampe er jeg stadig glad for!

Sig endelig endelig til, hvis der er noget særligt, I godt gad se fra mit lille hjem. Jeg elsker at høre fra jer. Og tager meget gerne imod ønsker eller kærlige råd.

Hvis jeg kunne, ville jeg skænke en virtuel kop te til jer, som læser med lige her  ☕

// Sarah