SARAH STRANGE

Jeg har en helt særlig mor. Hun har altid givet mig plads, rum og mulighed for SELV at tænke. Hun har stillet mig store spørgsmål for aldrig selv at følge op med et svar. Min far er helt omvendt. Han taler om følelser, har brug for at sætte ord på alt. Sådan er min mor ikke. Hun ser de store linjer, og stiller man hende et spørgsmål, kan hun godt bare svare “det skal jeg lige tænke over” og så blive stille.  I flere dage. Og så vende tilbage. Måske. Derfor var det også vildt da min mor en dag ringede til mig, og sagde, at hun havde tænkt over noget. Det hun havde tænkt over var, om grunden til at min datter var lidt i underskud af energi kunne hænge sammen med, at hun ikke sover så godt om natten. Om det simpelthen kan være ren søvnunderskudet der rammer, når hun pludselig bare vil kramme? Jeg svarede (naturligvis), at dét tænkte jeg, at hun havde ret i, og at jeg synes det var svært at finde ud af, hvad jeg skulle gøre for, at hun kom til at sove bedre. Min mor svarede, at LÆS MERE

Mit barndomshjem gør noget ved mig. Det får minder til at flyde frem. Min barndomsvenindes barndomshjem gør det samme ved mig… Når jeg bruger en weekend hos mine forældre, som  jeg netop har gjort, udspiller scener sig for min nethinde: I dette hjørne af mit gamle værelse kyssede vi første gang, her i sofaen fortalte jeg mine forældre de skulle være bedsteforældre, og her på denne græsplet læste jeg til min danskeksamen i gymnasiet.. Dér er minder bundet op på specifikke fysiske elementer og steder. Jeg har gået på det sidste spekuleret på, hvad det mest hjemlige ved et hjem er? Nogle gange vil listen af  ønsker til vores hjem ingen ende tage, og jeg har store ambitioner om, at vores hjem skal blive mere og mere hjemligt. Og ønsket er altså ikke blevet mindre efter vi er blevet tre. Et barn skal jo vokse op i et rigtig hjem. Hvad dét så end er. Særligt udvalgte møbler, hjemmelavede møbler og hyggelige detaljer bidrager altsammen hertil. Og af denne grund kan listen og DIYs blive evigt LÆS MERE

Jeg er hjemvendt fra en forlænget weekend hos mine forældre. Det gjorde godt! Det var godt! Og jeg er SNART ovenpå. Som så ofte før, blev jeg ekstra ramt, da mit hovede ramte mine forældres sofa. Det var som om hovedpinen og den trætte krop slap tøjlerne, og kørte mig over. Så derfor de stille par dage. Det er faktisk aldrig før sket: To dage i streg uden indlæg. Men det har været nødvendigt. Jeg har næsten ikke kunne kigge på skærmen. Og de timer jeg var frisk nok til at stå på mine ben, havde jeg hænderne fulde (af grene!). Mine forældre havde indkaldt begge børn, svigerbørn, børnebørn og et par af mine bedsteforældre som forstærkning. Haven skulle have en ordentlig omgang – og hækken skulle 1 meter ned i højden. Og hækken er altså 100m. lang. Det lyder ikke af meget, måske, men når den er 1,5m bred, så er der godt nok mange grene – faktisk næsten trætoppe – som skal skæres og bæres. Men det blev klaret, og det var skræmmende tilfredsstillende at få sådan en ordenligt motorsav mellem LÆS MERE