Hjemme igen.

Jeg er hjemvendt fra en forlænget weekend hos mine forældre. Det gjorde godt! Det var godt! Og jeg er SNART ovenpå. Som så ofte før, blev jeg ekstra ramt, da mit hovede ramte mine forældres sofa. Det var som om hovedpinen og den trætte krop slap tøjlerne, og kørte mig over. Så derfor de stille par dage. Det er faktisk aldrig før sket: To dage i streg uden indlæg. Men det har været nødvendigt. Jeg har næsten ikke kunne kigge på skærmen. Og de timer jeg var frisk nok til at stå på mine ben, havde jeg hænderne fulde (af grene!). Mine forældre havde indkaldt begge børn, svigerbørn, børnebørn og et par af mine bedsteforældre som forstærkning. Haven skulle have en ordentlig omgang – og hækken skulle 1 meter ned i højden. Og hækken er altså 100m. lang. Det lyder ikke af meget, måske, men når den er 1,5m bred, så er der godt nok mange grene – faktisk næsten trætoppe – som skal skæres og bæres. Men det blev klaret, og det var skræmmende tilfredsstillende at få sådan en ordenligt motorsav mellem hænderne. Jeg gik til den!

Men dagen derpå – i går – havde jeg det som om jeg var blevet kørt over. Måske skulle jeg ikke helt have ladet mig rive sådan med af motorkraften. Så i går var i lavt tempo; i nattøj hele dagen, danskvand i en solstråle i mine forældres have, frokost af lækre rester, og da vi var på kvisten igen; en sovende baby i gården, masser af chokolade og te til eftermiddag og stille familietid. Os tre bare. En perfekt måde at afslutte en liiiidt hårdt ramt efterårsferie på.

Og nej, hvor har jeg glædet mig til en ny uge, og til at få ‘afløb’ herinde igen. Tænk, at jeg har det sådan efter bare to dage. Meget heldig, føler jeg mig!