• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 23. juli, 2018

    Om at passe på med at dele

    Med en stilhed, pause, vel sagtens, følger også en del overvejelser. Som når man stopper op på en gåtur, og tænker “hvor var jeg egentlig på vej hen” eller “tænk, at jeg helt af mig selv sætter højre ben foran venstre”.

    Det dér med at være på sociale medier er en ny balancegang for mig. For et år siden læste jeg kun blogs, og opdaterede meget sjældent på min private instagram. Jeg har skulle vænne mig til at ‘være på’ og ‘passe på’. Finde en balancegang mellem at dele dét der giver mening, og passe på dét der skal passes på. På det seneste har det sidstnævnte været tid med mine.

    Og når der er ting og sager jeg ikke er klar til at dele. Som inden jeg kunne fortælle, at jeg var (og stadig er) gravid. Eller at min graviditet ikke er ukompliceret. Ja, så er det pludselig endnu sværere at have lyst til at dele. For alt andet blegner, og træder i baggrunden. Det så ærlige og direkte format virker pludselig distanceret og som et filter.

    For hvad vil jeg dele? Hvad vælger jeg frem for noget andet? Passer jeg ind i et medie som dette? Kan jeg begrænses/presses ned i noget medie? Og hvorfor vil jeg egentlig dele med fremmede mennesker i det hele taget?

    Jeg har altid beundret dem der deler. Og jeg har ikke holdt mig tilbage privat. Jeg har altid slugt til mig, når min bedstefar har fortalt historier og anekdoter. Tænkt, skrevet ned og analyseret meget. Og så har jeg produceret meget. I vores hjem, for mig selv og gennem mit studie. Jeg har aldrig haft problemer med at udfylde antallet af sider, når en eksamensforskriften lød max 25 sider. Tvært i mod. Men når man skulle trykke af, om ens eksamen måtte blive en del af universitetets arkiv, ja, så har jeg altid trykket “fortroligt”. Jeg har ikke turde andet. Det var for tæt på.. eller måske nærmere for langt fra mig?

    Jeg holdt alt tæt ind til kroppen, fordi jeg ikke turde andet end at holde det dér. En del af det var klart, at jeg var bange for, hvad andre ville tænke om mig. Men også dermed ville passe på mig selv. Og så tror jeg ærlig talt, at jeg nåede til et punkt, hvor jeg trængte til at “bryde ud”. At turde noget selv. Gøre dét jeg gik og tænkte på – og turde sige det højt. Dele. Yde til det større fællesskab, som jeg har holdt så meget af at læse med på selv. Inden jeg hoppede ud på det lille store internet, vidste jeg ikke, hvordan jeg ville synes at det var. Det ved jeg nu. So far, any way.

    Jeg føler det som en befrielse at sætte ord på og kreere noget, som udfordrer mig. Jeg synes det er sjovt at være aktiv, og få noget fra hånden, som er mit eget. Men når jeg siger “mit eget” skal jeg også passe på mig selv i den proces. For hvor går grænsen for, hvad jeg synes er noget jeg vil dele, og hvad der KUN mit eget – og ikke skal deles.

    Primært handler mine grænser vel egentlig om andre mennesker. Om, at jeg ikke vil udlevere dem, eller blotte dem. Min mand kan jeg heldigvis spørge til råds og om “lov”. Det er noget andet med min datter, og det er også hende jeg bekymrer mig aller mest om i forhold til bloggen her. Jeg ønsker ikke at lægge en lang beskrivelse op af min datter. For det er ikke hendes valg, at jeg har dette domæne. Derimod har jeg ikke noget i mod at dele min egne proces om at blive mor, eksempelvis. Dét står for egen regning. Jeg elsker hende ubeskriveligt, og det håber jeg aldrig at hun vil tvivle på. Faktisk er det også lidt for hendes skyld, at jeg startede hele dette “cirkus”. Jeg ville ikke ende med at sidde tilbage og tænke hvad nu hvis. For sådan håber jeg aldrig, at hun vil gøre. Føle sig uindfriet (omend det lyder som et lidt dramatisk ord), sådan som jeg faktisk gjorde, inden dette eventyr startede.

    Så jeg har ikke fået kolde fødder af at få en lille tænkepause. Jeg har bare haft brug for at finde tilbage til roden – årsagen. Og ikke mindst at sætte ord på det. Fordi det er sådan jeg processere. Og så er det jo smart at have sådan et lille sted som dette 😉

    Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

  • COMING UP »

    Post ferie-status

    LÆS OGSÅ

    • .. er du til start- eller mållinjen?
    • Monday Mood: Et speciale som spøger..
    • Et lille feriesuk..

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    🌲Christmas on the Block 🌲 Jeg har lyst til at lav 🌲Christmas on the Block 🌲

Jeg har lyst til at lave en lille julekranse-workshop!

Jeg dækker op med gran, grene, grønt og alt det, der skal til for at binde en fin julekrans, mens vi julehygger og drikker et glas varmt glögg. 

Alle kan være med – også selvom man aldrig har bundet en krans før. 

Jeg giver lidt tips, før vi sætter i gang. 

Hvornår: 
onsdag d. 25. november kl. 16-17.45.

Hvor: 
Foran mit kontor på [Gormsgade 23, 2200 Kbh N].

Pris: 495 kr. inkl. alle materialer til en krans + et varmt glas gløgg.

Send mig en DM, hvis du vil sikre dig en billet. 🎄

Håber, du har lyst til at være med!

Ps. Hvis du vil have børn med, de velkommen til at hjælpe dig med din krans. 

Kærligst Sarah
    1, 2, 3, det er en prøøøøve 🎤 1, 2, 3, det er en prøøøøve 🎤
    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in