• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, Uncategorized · 17. november, 2017

    Fredagsfødselsdag!

    I dag er det præcis tre måneder siden første indlæg poppede op her på adressen. Bloggen har 3mdrs fødselsdag, kan man faktisk sige 🇩🇰  Og tænke engang; Jeg synes slet ikke at jeg er løbet tør for idéer endnu. Faktisk tvært i mod! Listen er længere end før jeg begyndte… Det er skørt! Mer’ vil ha mer’. Eller. Sex avler sex, som min veninde (så klogt siger). Og det samme gælder vel bloggen..
    (Undskyld min direkte facon, men jeg manglede andre billeder som passede 🙊  Her kommer et billede som er mere passende i dagens anledning:)

    Jeg er helt vildt fascineret af, hvad dét at skrive (på jævnlig basis) gør ved mig. Da var lille skrev jeg ofte ting ned – ikke dagligt, men ofte. Som oftest om, hvilke store spørgsmål jeg tumlede med eller hvad der fyldte i min dagligdag (drengeforgabelser). Og man kan vel også sige, at jeg (lidt) foregreb podcast-genren ved at sidde på mit værelse og indtale kassettebånd. Bare fordi det gav mening for mig. Jeg ville så gerne sætte et aftryk, jo! (Okay, lidt høje tanker havde jeg måske om mig selv, men ej, hvor jeg godt gad finde de bånd, egentlig!) Og så er jeg faktisk virkelig på røven over, hvor vildt det er, at der er nogen der læser med?! OG at der er nogen af jer, som har taget jer tid til at skrive til mig og kommentere! Jeg skrev om det lidt i går, men altså. Tænk, at I siger “hej”, “fedt” eller spørger ind til noget. Til mig!? Den slags troede jeg ikke ‘bare’ skete. Og det er heller ikke det mindste ‘bare’. Det er virkelig noget der puster til min lille glød af begejstring – så den glød lige så stille bliver et lille bål. (Kørte jeg det billede lidt for langt ud?) I al fald: TAK, TAK, TAK! 🙌🏻

    Nåh, men tilbage til fødselsdagen! Altså. 3 måneder. På den ene side kan jeg blive slået helt bagover af, alt dét jeg har nået at poste, når jeg sådan kigger i arkiverne, og på den anden side føler jeg mig stadig som den største rookie overhovedet her i blogland. Virkelig. Hvor er der meget jeg ikke forstår, ikke kan gennemskue, og er på halen over, hvordan andre kan!?
    I dagens anledning tænkte jeg, at vi måske skulle tage en lille “walk down memory lane”. Om ikke andet for min skyld. Jeg er liidt melankolsk anlagt, så dét med at kigge tilbage, er noget jeg ret godt kan lide at dyrke.. Så here we go:

    Mit aller første indlæg handlede faktisk om blomster. Vidste du godt dét? På en måde i hvertfald. I kan læse dét indlæg her. Jeg udgav hurtigt noget om at være mor, om at bekymre sig, og noget om, hvad jeg tror jeg har arvet fra mine bedsteforældre. Jeg har også skrevet noget om at have brug for en mor selv, og også noget om venskaber. Både på godt og ondt.. Og så har jeg erklærede efteråret min kærlighed 🍂

    På boligfronten har DIY altid haft et tag i mig. Og det er ikke blevet mindre af bloggen her. Det vil jeg gerne indrømme! Noget af det først jeg gjorde var at vise jer mine DIY-vasketøjsposer. Og jeg vil gerne understrege det igen. Det er nok noget af det mest plads- og tidsbesparende jeg nogensinde har gjort! OG så tog det ingen tid at lave dem! Derudover synes jeg faktisk de er ret flotte (hvis man må sige det om noget, man selv har lavet?). Og apropos dagligdag, lavede jeg i august en DIY-madplan. Den bruger vi stadig hver uge! Jeg har derudover (efter langt tilløb) fået lavet mit sofabord med sildebensfliser. Altså, jeg er så glad for det! Plus, det er en nice baggrund til instagram 😅 Jeg har også lavet et ur og jeg har syet pandebånd til min datter (ikke bare ét, men to slags). Og som noget af det seneste, har jeg vist mit DIY-puslebord frem (som lavet af en gammel kommode).

    … For bare at nævne nogle af indlæggene..
    På søndag tager vi som sagt på ferie, men jeg må indrømme noget: Jeg har aldrig før kløet sådan på, for at forberede en ferie! Jeg vil nemlig så gerne stadig udgive (næsten) dagligt dernede fra. Jeg synes sådan, at I skal belønnes for at kigge ind (og sige hej. Tænk at I gider dét! TAK igen. Jeg kan ikke sige det nok!!)!

    Så Stay Tuned på Stay Strange 😜

    Og RIGTIG god weekend til jer! 💫

  • COMING UP »

    Torsdagstanker: Når en "ok" grå torsdag bringer jubelråb frem.

    LÆS OGSÅ

    • Stop. Op.
    • Spot on: messinglysestager og en lille hjemmestatus.
    • Jeg vil sidde her og trække vejret dybt

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in