• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, Uncategorized · 17. november, 2017

    Fredagsfødselsdag!

    I dag er det præcis tre måneder siden første indlæg poppede op her på adressen. Bloggen har 3mdrs fødselsdag, kan man faktisk sige 🇩🇰  Og tænke engang; Jeg synes slet ikke at jeg er løbet tør for idéer endnu. Faktisk tvært i mod! Listen er længere end før jeg begyndte… Det er skørt! Mer’ vil ha mer’. Eller. Sex avler sex, som min veninde (så klogt siger). Og det samme gælder vel bloggen..
    (Undskyld min direkte facon, men jeg manglede andre billeder som passede 🙊  Her kommer et billede som er mere passende i dagens anledning:)

    Jeg er helt vildt fascineret af, hvad dét at skrive (på jævnlig basis) gør ved mig. Da var lille skrev jeg ofte ting ned – ikke dagligt, men ofte. Som oftest om, hvilke store spørgsmål jeg tumlede med eller hvad der fyldte i min dagligdag (drengeforgabelser). Og man kan vel også sige, at jeg (lidt) foregreb podcast-genren ved at sidde på mit værelse og indtale kassettebånd. Bare fordi det gav mening for mig. Jeg ville så gerne sætte et aftryk, jo! (Okay, lidt høje tanker havde jeg måske om mig selv, men ej, hvor jeg godt gad finde de bånd, egentlig!) Og så er jeg faktisk virkelig på røven over, hvor vildt det er, at der er nogen der læser med?! OG at der er nogen af jer, som har taget jer tid til at skrive til mig og kommentere! Jeg skrev om det lidt i går, men altså. Tænk, at I siger “hej”, “fedt” eller spørger ind til noget. Til mig!? Den slags troede jeg ikke ‘bare’ skete. Og det er heller ikke det mindste ‘bare’. Det er virkelig noget der puster til min lille glød af begejstring – så den glød lige så stille bliver et lille bål. (Kørte jeg det billede lidt for langt ud?) I al fald: TAK, TAK, TAK! 🙌🏻

    Nåh, men tilbage til fødselsdagen! Altså. 3 måneder. På den ene side kan jeg blive slået helt bagover af, alt dét jeg har nået at poste, når jeg sådan kigger i arkiverne, og på den anden side føler jeg mig stadig som den største rookie overhovedet her i blogland. Virkelig. Hvor er der meget jeg ikke forstår, ikke kan gennemskue, og er på halen over, hvordan andre kan!?
    I dagens anledning tænkte jeg, at vi måske skulle tage en lille “walk down memory lane”. Om ikke andet for min skyld. Jeg er liidt melankolsk anlagt, så dét med at kigge tilbage, er noget jeg ret godt kan lide at dyrke.. Så here we go:

    Mit aller første indlæg handlede faktisk om blomster. Vidste du godt dét? På en måde i hvertfald. I kan læse dét indlæg her. Jeg udgav hurtigt noget om at være mor, om at bekymre sig, og noget om, hvad jeg tror jeg har arvet fra mine bedsteforældre. Jeg har også skrevet noget om at have brug for en mor selv, og også noget om venskaber. Både på godt og ondt.. Og så har jeg erklærede efteråret min kærlighed 🍂

    På boligfronten har DIY altid haft et tag i mig. Og det er ikke blevet mindre af bloggen her. Det vil jeg gerne indrømme! Noget af det først jeg gjorde var at vise jer mine DIY-vasketøjsposer. Og jeg vil gerne understrege det igen. Det er nok noget af det mest plads- og tidsbesparende jeg nogensinde har gjort! OG så tog det ingen tid at lave dem! Derudover synes jeg faktisk de er ret flotte (hvis man må sige det om noget, man selv har lavet?). Og apropos dagligdag, lavede jeg i august en DIY-madplan. Den bruger vi stadig hver uge! Jeg har derudover (efter langt tilløb) fået lavet mit sofabord med sildebensfliser. Altså, jeg er så glad for det! Plus, det er en nice baggrund til instagram 😅 Jeg har også lavet et ur og jeg har syet pandebånd til min datter (ikke bare ét, men to slags). Og som noget af det seneste, har jeg vist mit DIY-puslebord frem (som lavet af en gammel kommode).

    … For bare at nævne nogle af indlæggene..
    På søndag tager vi som sagt på ferie, men jeg må indrømme noget: Jeg har aldrig før kløet sådan på, for at forberede en ferie! Jeg vil nemlig så gerne stadig udgive (næsten) dagligt dernede fra. Jeg synes sådan, at I skal belønnes for at kigge ind (og sige hej. Tænk at I gider dét! TAK igen. Jeg kan ikke sige det nok!!)!

    Så Stay Tuned på Stay Strange 😜

    Og RIGTIG god weekend til jer! 💫

  • COMING UP »

    Torsdagstanker: Når en "ok" grå torsdag bringer jubelråb frem.

    LÆS OGSÅ

    • DIY: En enkel efterårsguirlande
    • ‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)
    • Om arven fra bedsteforældre

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ne Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ned om, at nøglen til at bo småt er at sortere ud og eje mindre, kan jeg ikke komme udenom det; 

vi mangler opbevaringsplads! 

.. til vores vinglas. For uanset hvordan vi vender og drejer det, vil vi have vinglas til en fest. Og de glas fylder. Så. Vi (ok særligt jeg) tænker på at hænge vores to Ivar-skabe op i gangen. Du ved, side om side, bare lige over gulvlisten, male dem og en topplade på. 

Spørgsmålet er bare, om jeg komplet ødelægger gangen, som i forvejen er ok smal. Hjælp og inputs er kæmpe velkommen 👇
    Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har jeg simpelthen været så meget i tvivl om, om jeg kan lægge en video som denne op. Fordi det her var en lidt presset dag i selvstændigland, hvor momsen endnu hang over mit hoved, og jeg ikke anede, om min næste måneds løn var hjemme eller ej. Og jeg synes jeg lyder lidt spids. Men jeg gør det. For: Der er helt klart flere dage, hvor jeg kniber mig selv i armen over, at strik blev mit arbejde, end hvor jeg slår mig selv for panden over alt hvad der følger med at være selvstændig. Men sidstnævnte findes også. Og i dét lys deler jeg den her video. (En video hvor jeg apparently hellere ville snakke om ind-fra-højre-opgaverne der lige fyldte der end alt det der normalt fylder i mit arbejdsliv.)

For foruden at designe strik, skal strikkeopskrifterne også udregnes og formuleres (sværere end man tror). Der skal tages fotos og videoer og laves larm og  strategi. Og så har jeg slet ikke talt om nyhedsbreve, kundeservice og samarbejder med garnproducenter, garnforhandlere, teststrikkere og opstrikkere, økonomi og alt muligt andet. Der er 1000 hatte, og det er det jeg elsker - at jeg skal lidt af det hele. Og at alt skal tænkes fra alle vinkler. Jeg er helt vild med, så meget jeg lærer og vokser af det her arbejde! Og jeg forstår stadig ikke, at så mange mennesker faktisk strikker vores designs, at det er muligt!

Men hvis ikke jeg også er med til at sige de andre hatte højt, så kan jeg heller ikke tillade mig at himle med øjnene (det kan man aldrig - sorry, det var en dum dag!) over, at folk tror, at det kun findes en strikkehat i strikkebiksen. Og den snak og det billede af det selvstændige liv vil jeg så gerne blive bedre til at dele mere af. Og det var lige lovlig meget hattesnak - og snak generelt. Nu vil jeg.. rense vores nye kontor ned.. og forhåbentlig strikke bagefter 👋🤓😅
    Det viser sig, at jeg har taget langt flere billed Det viser sig, at jeg har taget langt flere billeder af planter end af gondoler i Venedig. Til mit forsvar har  jeg har været der før - for mange år siden. Så jeg kiggede mere op end ned denne gang. Til gengæld rejste vi med tog hjem derfra - modsat for 14(?) år siden. Og det gik så smooth, at jeg næsten har lyst til at tage tilbage igen snart; 

Togturen strakte sig over 2 dage og 3 tog:
Venedig - München (8 timer) 
(overnatning i München)
München - Hamborg (5,5 timer)
(30 mins skift)
Hamborg - Kbh H (6 timer) 

Jeg kan så mega godt lide tempoet, udsigten og luften der er ved at kunne rejse med tog. Særligt med børn. Desværre var vi for sent ude, (og klart også for sparsommelige) til at tage et nattog på den første strækning. (Vores dagstur fra Venedig-München kostede 750kr for os 4 mod de 3500kr en natkupé havde kostet). Men dagsturen kan også noget, fordi man kan kigge ud, spise mad imens, og gå ture i de uendeligt lange tog. Jeg kunne dog ønske mig endnu flere og billigere nattog i fødselsdagsgave. 

Ps. er der nogen der kan se, hvilket træ der står på altanen på den første video? For sådan ét er måske et mere realistisk ønske?🤞

Pps. Jeg kalder karrusellen her: ‘Venedigs vækst og vasketøj.’ 🎤
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in