• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning, Minimalisme · 7. maj, 2020

    Hjemme ved hjem

    Vi er hjemme igen. For en stund. Og selvom jeg allerede lidt savner sandkasselivet på mine børns vegne, så nyder jeg virkelig også at være hjemme. I vores. Vores lille lejlighed, som er vores. Vores hjem. Jeg har faktisk slet ikke lyst til at gå i seng her til aften. Jeg vil bare lige sidde og snuse mit hjem ind. Og det fik mig sådan til at tænke på, hvad det mon er, jeg elsker sådan ved vores hjem. For der er virkelig også meget jeg elsker ved sommerhuset. Men hvad mon det er, der gør lejligheden lige netop til dét hjem, jeg føler mig så hjemme i. Her er de ting, jeg kan komme i tanke om på en sen, lidt træt aften:

    Historien..
    • Først og fremmest er det for mig mest af alt alle minderne, og alt som hænger ved hjemmet, som gør det til vores. Det første jeg plejer at gøre, når jeg er flyttet ind et nyt sted er at fylde det med de mennesker, jeg holder af. For hvis de har været der, er de en del af lejlighedens historie. Og dermed er lejligheden et skridt tættere på at være et hjem. For dén slags tager tid for mig; at føle mig hjemme et sted. Men at se børnene stryge ind og føle sig hjemme, fordi de kan huske hvor alt er, og hvordan man lever her. Dét er klart en kæmpe hjemme-ting for mig.
    Den lille størrelse..
    • Det er sjovt, for det er jo også rart, at der er lidt ekstra plads i sommerhuset. Men det er faktisk mest den udendørs plads, som betyder noget for mig i hverdagen i sommerhusland.  Jeg elsker at vi er tættere herhjemme – og ikke mindst, at der er mindre at rydde op. Læs hele min store kærlighedserklæring til at bo småt her.
    Alting har en plads..
    • Dét der i høj grad mangler for mig i sommerhuset er, at ting har en plads. Men dét at lejligheden herhjemme er indrettet til vores behov, vores vaner og vores fysiske ejendele gør, at jeg på 1, 2, 3 kan pakke ud og være ‘på plads’. Selv efter 2,5 uge i sommerhuset følte jeg ikke, at vi var på plads. Og jeg mistænker, at dét hænger uløseligt sammen med, at vi ikke har indrettet os sådan, at vi har faste pladser til vores ting. At alting har en plads gør også, at tingene roder mindre. Særligt når nu der dér er lidt mere plads rent faktisk at rode på..
    Alting er valgt til – alt andet er valgt fra..
    • Herhjemme er alle ting vores. Alting er noget, vi aktivt har valgt at eje. Alt andet har vi faktisk valgt fra. Og skilt os af med. Og selvom jeg er af den overbevisning, at det vigtigste ved et hjem er immaterielt, så betyder det mere for mig (end jeg helt vil indrømme) at være omringet af egne ting. Ting som jeg (sammen med min mand, jo jo) aktivt har valgt, holder af, har en historie med eller har sat mit præg på. (Det meste af vores hjem er jo hjemmelavet. Se bare her og her.)
    Maskinerne..
    • Og for igen at modsige mig selv helt og aldeles, så vil jeg lige fremhæve særligt én materiel ting, som får mig til at føle mig ekstra hjemme; maskinerne. Vaskemaskinen, opvaskemaskinen og kaffemaskinen. Apparater som jeg, før vi flyttede til denne lejlighed, ikke kunne se noget stort behov for. I dag findes der nærmest ingen mere hjemlig lyd end at høre vaskemaskinen køre for fulde drøn. Ha! For ikke at forglemme duften af kaffe fra kaffemaskinen.
    Lyset..
    • Det vi ikke har i have herhjemme i lejligheden, det har vi i lys. For hvis der er noget, som vores 5.sals lejlighed kan, så er det at suge lys ind ad de høje vinduer. Og jeg ELSKER det. Faktisk kan jeg helt ægte bekymre mig om, om jeg nogensinde kan finde samme slags fortryllende lys andre steder, skulle vi en dag flytte? Lyset forstærkes givetvis ved, at vi bor meget lyst indrettet (igen modsat sommerhuset), men ikke desto mindre holder jeg dobbelt af det, når jeg har måtte undvære det lidt.

    ..Og ja, det er nok det aller bedste ved et hjem; at jeg sætter ekstra meget pris på det, når jeg er hjemme igen, fordi jeg sådan har savnet det <3

    Hvad gør et hjem til et hjem for jer?

    Kærligst S

  • COMING UP »

    En farvepalette til et sommerhus

    LÆS OGSÅ

    • Pynt påskebordet ?
    • Klart omtåget.
    • DIY: Kommode med bøjleplads(IVAR IKEA HACK )

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Bor småt på Nørrebro med min familie. Har for det meste strikkepinde, en kuglepen eller en hammer i hænderne🔨 🏙
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Min kamerarulle fortæller mig, at jeg blev lettere Min kamerarulle fortæller mig, at jeg blev lettere besat af udendørsmøblerne i Stockholm. Jeg mener bare; duplo-parasol, bladbænke og 🐚-legestativ? 🫰
    Et lille tip til festen, til sommerhuset uden opva Et lille tip til festen, til sommerhuset uden opvaskemaskine, til vinsmagningen, eller bare som pynt 🌼

#poscaoficial #staystrangediy #livetpåfemte
    Et lille drop slow morning på en mandag morgen. Si Et lille drop slow morning på en mandag morgen. Sidste år på denne tid var jeg ved at finde mine ben efter en voldsom stresssygemelding fra et andet arbejde end mit selvstændige arbejdsliv. Jeg er kommet mega langt på et år. Men er stadig i proces. Og nogle af de fysiske klokker vil nok altid bimle lidt hurtigere end før jeg blev syg. Men noget af det, jeg øver mig i at huske som selvstændig er, at jeg selv bestemmer tempoet. (Hvilket faktisk ikke er helt så nemt som det lyder, hvis man både er ok ambitiøs og kæmpe tidsoptimist 😂). Den anden dag læste mine børn historien om haren og skildpadden, hvor bogen konkluderede, at den der løber hurtigst ikke altid kommer først. Hvilket talte til mig. Jeg øver mig i ikke at arbejde hårdere / hurtigere, men smartere. Selvom min default stadig godt kan være at stå op og spurte. Så jeg øver mig i at tage en puster om morgen - en varm kaffe, tændte stearinlys og de vigtigste mål for dagen. Hvad gør du for at holde tempoet et godt sted for dig? 

(Ps. Her akkompagneret af mit yndlingsloppefund - 4 lysestager, mindst 16 funktioner. Sygt smart, jo!)
    Det er altansæson, og det her tip om kokosjord hol Det er altansæson, og det her tip om kokosjord holder stadig 🌱

#kokosjord #altanlivet #livetpåfemte
    .. og det her er kun de lavpraktiske grunde. Så er .. og det her er kun de lavpraktiske grunde. Så er der selvfølgelig også økonomien og det grønne og.. 
Og ja, jeg drømmer om en togferie igen til sommer 🚂

#togferie #togferiemedbørn
    En bunke blandede bolcher 🍬 - en garderobeløsning En bunke blandede bolcher 🍬
- en garderobeløsning som ikke er en løsning (endnu)
- min børnehave. 
- true story: mine børn sendt mig på café så de ku lege selv. Tog et foto af min arm som doku. 
- hjemmekontoret efter ferie 📝
- det springer ud!
- strikkekontorets farver 
- baggårdslåve
- pakkepost er stadig hårdt til 5. sal
- en bog og et gardinlys
- solskinsdage og udendørsmøbler jeg gerne vil bygge ☀️
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in