• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning, Minimalisme · 7. marts, 2018

    Inspiration til et ‘nyt’ hjem #2

    Jeg drømmer meget for tiden. Primært om, hvad der bør ske herhjemme, for at vi kan blive her i flere år endnu. Altså, vi ville jo godt kunne blive her flere år endnu, som det er. Men det ville ikke fungere optimalt. Der er nogle ‘funktioner’ vi mangler i vores indretning. Særligt i vores rumfordeling. Og pludselig, som jeg har sorteret ud og smit ud, så er det som om at mulighederne viser sig for mig. Der er ikke længer ting over det hele, men faktisk rum at gøre godt med.
    Vi skal snart til at spørge nogen til råds, for erfaringen siger os, at ting tager tid. LANG tid. Og jeg gad egentlig godt, at det snart stod færdigt. (Jep. Jeg er utålmodig.) Og vi er slet slet ikke gået i gang. Ja, vi har end ikke fastlagt os på, præcis hvad der skal ske.

    Lige nu ser mit inspirationsboard således ud:

    Sources: Boligcious, Home and delicious, interiors minimalistas, Fashion Landscape, The way we stroll

    Først og fremmest, og mest af alt, drømmer jeg om mere åbenhed, rummene imellem. Som det ser ud nu, har vi én lang væg, som deler lejligheden op på langs. Og det er både synd i forhold til fornemmelsen af plads, men i særdeleshed også i forhold til lysindfaldet. Og dét lys dér, det gør altså bare en forskel for fornemmelsen af luft og rum. (Siger én som har boet i stuen i så smal en gård, at man ikke kunne se himlen. Heller ikke, hvis man stod i vindueskarmen.)

    Jeg har ikke noget behov for at sofaområdet er mega stort. Der må meget gerne være plads til mange, men man må også gerne sidde tæt ? Og så håber jeg at dét område vil blive præget af ro på ift. dims og ting. Og hvis der skal opbevaring i dét område, må det blive lukkede skabe. Vi har faktisk ét af de skabe stående ved vores sofa nu, og det fungerer så fint. Og synes jeg at der er så enkle og fine.

    Herudover håber jeg på flere døre. Det lyder måske modstridende med, at ville have færre vægge. Men sagen er den, at vi kun har én dør (ud over den til toilettet/vaskemaskinen.) Og det er dén til soveværelset. Vi har ingen dør i stuen. Ingen dør i køkkenet. Jeg vil gerne have det mere åbent, men jeg vil også gerne have muligheden for at lukke af. Som hvis man gerne vil have leg og voksenaktiviteter (som madlavning) opdelt. Eller hvis én har gæster, og den anden bare trænger til at stene. Eller hvis man har en datter, som laver ballade, og skal afskærmes..  Jeg HÅBER sådan at skydedøre (med glas) bliver vores løsning. For det ville bevare så meget gulvplads som muligt og bevare lysindfaldet, men samtidig give den fleksibilitet som jeg drømmer om.

    Jeg leger pt. med tanken om, om vores soveværelse skal være en slags alkove. Jeg ved ikke, om det er holdbart. Jeg mener, der er logistisk udfordring i, hvor alt tøj og sengetøj så skal være.. Men hvis man kunne integrere sovepladsen i vores lille stue (med en skydedør foran), ville det både være mere åbent og fleksibelt. Og hyggeligt. Men samtidig er det vigtigt for mig, at gæster ikke føler sig intimideret over, at sengen bliver en del af et fællesareal. Hmm.. Hvis I har gode bud/idéer til den overvejelse, så sig endelig til i kommentarerne nedenfor! ?

    Sidst, men ikke mindst, skal min mini-me have sig et værelse. Det behøver ikke at være stort. Faktisk slet ikke. Der skal blot være plads til en seng og hendes tøj. Og ting. Mest af alt, fordi hun faktisk bliver ret så forstyrret, når vi går ind til hende, når hun sover om aftenen.. Og fordi hun har ting hist og her og alle vegne. Hun kan faktisk virkelig godt lide at hjælpe, lægge ting på plads, og ordne-ordne. Derfor tror jeg at hun vil elske at få sit eget sted. Hvor tingene hører hjemme. Om hun kommer til at sove der hele natten lige med det første (eller jeg/min mand gør), vil tiden vise ?

    Det var lidt tankemylder fra mig, på sådan en ret så mild onsdag i marts.
    Jeg håber at jeres dag bliver rigtig god.
    Og endnu en gang: Lad hold jer endelig ikke tilbage med at sige hej eller give inputs i kommentarerne.
    Jeg bliver helt høj, når jeg hører fra jer!

  • COMING UP »

    Væk med folder i en fart

    LÆS OGSÅ

    • Store spejl på væggen dér
    • DIY-møbler som holder
    • Et lille soveværelse

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in