• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, HJEMLIG INSPIRATION, indretning, Minimalisme · 5. februar, 2021

    DIY: En simpel knagerække

    I sommer stødte jeg på denne lange knagerække ovre hos Diana Mwamba. Jeg spurgte ind til den, og da hun sagde, at den var hjemmelavet blev jeg faktisk helt overrasket. Både fordi jeg simpelthen aldrig havde tænkt dén tanke, at en knagerække kunne være hjemmelavet, men også fordi jeg ved mig selv tænkte, at sådan noget ville jeg aldrig selv have tålmodighed til. Klip til lockdownlivet på 5. sal, hvor jeg på 3. måned er ved at få spat af alle de jakker, støvler, store trøjer, huer og vanter, som vi falder over. Jeg nævnte det her, at jeg gerne ville gøre noget ved vores gang i 2021. Og nu, hvor solen skinner mere og mere ivrigt for hver dag der går, tænker jeg, at jeg skal til at rubbe neglene, hvis jeg skal nå det inden vi overgår til sommerjakkegarderoben igen. Ha.

    Det er lidt af en omgang Tetris at få alting til at være i vores lille smalle gang. Men en løsning må kunne regnes ud. For nogle måneder siden lavede jeg min første knage – dengang til sommerhuset. Det var en sakseknage, og guiden findes her. Én i stil med har jeg her til eftermiddag lavet. Men derudover har jeg væbnet mig med en lidt mere enkel sag, som jeg tænker skal hænge i børnehøjde. Ude på badeværelset har vi allerede en knage til håndklæder i børnehøjde, og jeg er vild med, at børnene selv kan (i al fald i teorien) have deres eget lille ophængningssystem i børnehøjde.

    Og det er netop denne enkle knagerække – tiltænkt børnehøjde – jeg i dag vil dele;

    En guide til en simpel, hurtig og enkel knage(række):

    Materialer:
    • En liste eller bræt af en art – jeg brugte en kvadratisk liste, som jeg havde tilovers fra sengen her med målene 27 x 27mm
    • En rundstok til selve knagerne – min har en diameter på 13mm også fra tremmerne til sengen
    • Et lille træbor (til at forbore træet med)
    • Træskruer (som kan nå igennem din liste og ca. halvvejs ind i knagerne)
    • En sav
    • En boremaskine (gerne kombineret med en skruemaskine, og ellers en skruetrækker, som passer til dine skruer).
    • En tommestok
    • En blyant
    • En smule sandpapir
    • Gerne en høvlebænk eller andet, som du kan sætte knagerne i spænd i, når de skal monteres
    DIY-guide step by step:
    1. Sav din liste til i den ønskede længde (mit er 90cm).
    2. Markér hvordan du ønsker knagerne fordelt på din liste med en blyant – jeg har placeret mine midt på listen med 10 cm. fra hver ende og 10 cm mellem dem.
    3. Forbor hullerne i din liste med dit lille træbor.
    4. Mål og sav nu dine knager ud af din rundstok – mine er 5 cm. lange.
    5. Min anbefaling er derudover, at der saves et lille indhak i hver af knagerne, så de kan “gribe” noget tungt, som måtte hænges derpå. Dette gjorde jeg ca. 1/3 del inde på knagen.
    6. Tag nu hver enkelt knage og marker hvor skruen skal gå ind i knageenden (midt i rundstokkens diameter og i den anden ende end det savede indhak).
    7. Forbor dette hul. En lille forboring gør, at det er lettere at ramme præcist og at træet ikke flækker.
    8. Læg nu din liste med bagsiden opad og bor først skruerne ind gennem hvert af de forberede huller i listen.
    9. Sæt nu dine knager i spænd og sørg for at skruespidsen rammer det forborede hul i knagen. Og skru skruen godt fast i knagen.
    10. Når alle knager er skruet fast på knagerækken, tjek da at gribeindhakket sidder opad på dem alle – og ellers juster ved at stramme/dreje lidt på enten skrue eller knage.
    11. Slib let med lidt sandpapir på ender og kanter, og forbor eventuelt et 2-3 huller til når knagerækken skal bores fast til væggen, eller hvor du ønsker den.

    Og SÅ er knagerækken færdig og klar til brug!
    (Omend den skarpe læser nok godt kan se, at jeg ikke selv nåede at slibe min knagerække af med sandpapir før solen gik ned.. men en knagerække er der!)

    Rigtig god weekend til alle jer søde, som gider at kigge forbi <3

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Mit online liv med børn.. uden børn.

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Dyrk tomatplanter af din favorittomat
    • Tirsdagens tip: En brødpose alle ejer
    • DIY: Nem julestjerne af papir (vol. 2) ✨

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in