For resten..
.. har jeg først for nylig fundet ud af, hvad ratatouille er..
.. måtte jeg lige google “rattatuis”, fordi jeg slet og ret ikke kunne regne stavemåden ud.
.. blev flere i min familie ret sent konstateret ordblinde. Siden det senest skete, er jeg blevet overopmærksom på, om jeg selv falder ind under samme kategori.
.. ville jeg være håbløs som læge eller sygeplejerske, for jeg ville lede efter symptomer på hver eneste patients lidelse hos mig selv.
.. har jeg det derfor en liiille smule stramt over coronasituationen herhjemme.
.. er der naturligvis flere end dén ene grund til, at jeg har det lidt stramt over hele situationen.
.. kom vi eksempelvis hjem fra sommerhuset i sidste uge – efter en forlænget weekend. Og jeg er iiiiikke helt dus med, hvor tæt folk går herinde på Nørrebro.
.. er jeg meget mere vild med mine børns garderobe end min egen.
.. har jeg tænkt mig, at dén betragtning kommer til at sætte sit præg på min ønskeseddel.
.. overvejer jeg også at skrive et indlæg derom.
.. føler jeg mig slet slet ikke sej nok til at skrive et beklædningsindlæg.
.. hedder det da vist bare mode og ikke beklædning?
.. er jeg desuden begyndt at skrive en liste over “ting, der gør noget godt for min koncentration” i håbet om at genfinde en koncentrationsevne, jeg lader til at have mistet.
.. råbte jeg i dag “jamen, ingen alarm” til en håndværker, og følte mig som en 90-årig i en 30-åriges klæ’r.
.. ved jeg stadig ikke, om det på nogen måde er forsvarligt at holde bare en lille bitte fødselsdag.
.. fik jeg foræret en rød-lilla-stikling med rødder i stil med dén, min veninde har i sit fine hjem, og jeg har har ikke kunne få armene ned af begejstring siden #gronuplante #gro
.. tænker jeg meget over samfundssind og mærker jeg en usikkerhed komme snigende i stil med denne.
.. tog jeg i sidste uge en rutsjetur med min søn på skødet. Den var noget vildere end jeg troede, og jeg landede så hårdt på numsen, at jeg stadig kan mærke ømheden i mit haleben, når jeg klemmer ballerne sammen.
.. kiggede jeg mig selvfølgelig med det samme over skulderen for at se, om der var nogen der havde set mit stunt..
.. elsker jeg at være igang med at skrive igen. #denkoncentrationerligeomhjørnet
[…] er ingen hemmelighed, at jeg den seneste tid har haft både liiidt svært ved at fokusere. Verden roder, og det smitter både af på mit overblik og min effektivitet. Samtidig har jeg også […]