En lille “livsstatus”

Nogle gange glemmer jeg, hvor mange der egentlig kigger med her og på instagram. Forstået på den måde, at jeg måske nogle gange glemmer at fortælle de store linjer i historien om mig. I går lavede et par stories med et lille “uij, hvor er der gang i den med to små børn og meget lidt tid til mig”-suk (ala det jeg gjorde i søndags herinde). Men helt ærligt, har jeg haft lidt ondt i maven over det siden. For det slog mig, at jeg måske er kommet til at tale lidt internt om mig selv, mit arbejdsliv og vores familieliv. Det store billede er jo (meget) andet end suk og “uij, det svært at finde ro”. Det store billede er, at jeg lige nu lever et ret fedt liv i mine egne øjne. Jo, der er mange uvisheder, meget få pauser og meget rod. Men jeg har selv valgt det, og jeg er virkelig tilfreds med, hvor jeg er. Og nu kan jeg da godt høre, at jeg blev helt intern igen, så lad mig i stedet opsummere min situation i korte træk;

Jeg går hjemme..

.. lige nu – har jeg sådan lyst til at tilføje. For jeg har det ærlig talt stadig lidt svært ved skrivelsen “at gå hjemme”. Det virker så.. meget mere afslappet end det er. Haha. Men også som om, at det er permanent. Hvilket jo er FINT hvis det er. Men jeg kan godt blive bange for (på egne vegne), om jeg kan komme ud af den “kasse”, hvis jeg først sætter mig godt tilrette i den. Ej, jeg ved jo godt, at det er fjollet. Men for nu er jeg hjemme – for at være den primære voksne på børnene. Mange af mine store tanker om hvorfor, og hvad jeg gerne vil kaldes (er jeg husmor?), har jeg skrevet en del om her.

.. med begge børn

Indtil corona ramte os, var min datter afsted i børnehaven ca. 4 dage om ugen. Men hun var aldrig rigtig faldet til, havde haft skiftende voksende og også en udflytter-afdeling som netop havde skiftet lokaler. Og da lockdownen sendte alle hjem – deriblandt hende og hendes far – blev jeg faktisk helt lettet over at kunne have hende hjemme for en stund uden selv at skulle finde på en ‘undskyldning’ for det. Og da alting begyndte at åbne op igen, valgte vi ret hurtigt at fortsætte med at have hende hjemme. I hvertfald hen over sommeren. Hun trives simpelthen så godt, og så trives alle vi andre også <3 Jeg har skrevet lidt mere om vores overvejelser om holde hende blive hjemme her.

..og dermed er vores økonomi helt bevidst således..

.. at vi lige nu lever af én indkomst. Mine barselsdagpenge er for længst udløbet, så jeg holder dét der vist i officielt sprog hedder “egenbetalt tid”. Delen med økonomi har overraskende nok været den mindst stressende for mig (og os) herhjemme. Vi er helt enige om, at det er en fælles investering, at jeg lige nu går hjemme. Og derfor lever vi lige nu kun af én indkomst – og det er min mands. Jeg er meget bevidst om, at det er et enormt privilegium, at vi har en billig lejlighed og at vi faktisk godt kan få det til at løbe rundt på én indkomst uden at ligge søvnløse. Jeg føler mig meget heldig over, at det har været muligt for os at vælge, som vi har gjort. Men det er også lidt ømt at tale om, synes jeg. Hvis du har lyst, kan du læse lidt mere om, hvad der tæller med i et økonomisk regnskab for mig her.

Min uddannelses- og arbejdssituation..

Dén del af vores situation herhjemme, som derimod kan få mig til at ligge søvnløs, er tanken om “hvad så efter?”. Simpelthen fordi der er SÅ meget der er uafklaret på den front. Da jeg var gravid med vores yngste og frem mod min termin, havde jeg en ansættelse hos Bloggeragenturet Confetti CPH. Jeg har studeret dansk (og musikvidenskab) og skrevet speciale i sociale medier. Min uddannelse (som jeg har opridset her) afsluttede jeg også som højgravid, så når jeg en dag ikke skal have børn hjemme længere, ja, så skal jeg for første gang som færdiguddannet finde ud af, hvad jeg gerne vil tjene penge på. Det er ikke med en cand.mag., som med en læreruddannelse (som min mand har), at jeg ved, hvilke stillinger der i hvert fald er skrevet i kortene for mig. Og dén del af min uddannelse er både en frihed, men også lidt en pres-bold. For på den måde skal jeg jo helt selv finde (på) min stilling.. Lidt af mine drømme og tanker om fremtiden har jeg skrevet om her – i forbindelse med, at jeg fyldte 30 i efteråret.

Vores boligsituation..

.. er både selvvalgt og en følgevirkning af alt det ovenstående. Det er klart, at vores økonomiske situation spiller ind på hvor vi bor. Og det er en kæmpe prioritering for os lige nu at sidde så let i det økonomisk som muligt. Ellers ville vores ordning med at passe hjemme ikke kunne lade sig gøre. Men det gør vi i vores lille 2,5-værelses andelslejlighed på Nørrebro. Samtidig holder jeg også virkelig meget af at bo småt. Det føles på ingen måde som et offer. Jeg savner en have(!) – det er ingen hemmelighed – men vores lejlighed derudover er jeg virkelig virkelig glad for. Den er lys og har en relativ god rumfordeling. Jeg elsker, at vi bor småt og med få ting. Dén del af vores livsstil har jeg skrevet en del om herinde i tidens løb. Oftest er det udgivet under søgeordet minimalisme, men derudover har jeg skrevet en hel hyldest til at bo småt lige her. Og så har vores lejlighed noget, jeg ikke anede var vigtigt for mig: et værelse med udsigt. Dér kan jeg godt nok sidde længe og stirre ud over hustagene.
Når altså lige der er tid og ro til det.

Det var vel egentlig i store træk dét der var at sige. I denne omgang.
Sig endelig til, hvis der er nogle ting som du undres over, har spørgsmål til eller bare er nysgerrig på <3 Og tak også til de af jer, som i går spurgte lidt undrende ind. Det gør mig så glad, at I har lyst til at følge med og spørger ind!

Kærligst S