• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV, OM AT BLOGGE · 2. september, 2019

    Jeg skriver min egen historie

    Jeg har lige trådt på en knappenål, (nær) væltet en pande ned over mine tæer og er gået ind i en dør. Alt sammen indenfor 3 minutter. Jeg tager det som et tegn. Et tegn på, at sætte mig ned med fødderne oppe. Min fod drypper trods alt lidt med blod. Og jeg har en plade chokolade, som kalder på mig. Og det her blogindlæg..

    For jeg vil så gerne sætte ord på dét som fylder. Samtidig er det nogle gange svært. Svært helt at konkretisere og formulere. Og jeg har haft svært at få dét her ned på papir. Måske fordi det kan lyde som om, at jeg generaliserer eller tænker, at vi selv “vælger”, hvordan vores historie er. Fortællingen om vores liv. Det tror jeg også, at vi gør… til en vis grad. Men der er dele af livet, som uomtvisteligt er hårde, strenge og uretfærdige. Ting kan hænde én, som uanset hvordan man vender og drejer det, er uretfærdige. Det er ikke den slags historier, jeg tænker på i dette indlæg. Hold lige dét in mente, når I læser videre, vil I ikke love mig det?

    Nej, dét jeg forsøger at sætte ord på her er, hvordan jeg (bevidst som ubevidst) sætter ord på min egen historie, og dermed også hvilken fortælling jeg ‘skriver’ om mig selv.

    I forrige weekend fyldte bloggen her 2 år. Dét jeg ubetinget følte størst pres over, ved at oprette bloggen var, hvor endegyldig min ‘historie’ ville virke. Mine børn ville kunne læse tilbage i mine skriblerier, venner ville kunne læse med og måske forholde sig til noget, de også har oplevet. Jeg ville ‘selvfremstille’ mig selv på en mere eksponeret måde, end jeg før havde prøvet. Ja, jeg holder faktisk helt vejret nu, når jeg skriver det sådan. For med det følger også valg, fravalg i historierne.. Mange tanker, overvejelser og et vist pres. For hvad mon folk tænker om den måde, jeg beskriver det hele på? Hvilken historie vil det blive modtaget som? Vil jeg virke til at have nok i mig selv? Måske endda selvcentreret, fordi jeg tænker at min historie skal have taletid? Vil jeg virke overfølsom?.. Jeg kunne blive ved.
    Men som tiden er gået, er jeg blevet meget mere bevidst om, at disse valg og overvejelser ikke kun gælder online. Nej, de gælder alle steder, hvor jeg italesætter min ‘historie’.

    Tag eksempelvis dét at have to små børn. I en relativ ung alder. I en meget lille lejlighed.
    Allerede her, har jeg jo vægtet historien; Børnene er små; de er ikke bare børn. Alderen er relativ ung.. Siger hvem? Og lejligheden er ikke bare lille, men meget lille. På femte sal, kunne man fristes til at tilføje…

    Da min datter var baby, renoverede vores andelsforening baggården. I ved med olietank op af jorden, gennemgribende opgravning af alt udendørs, ny asfalt, ny beplantning og bebyggelse. Alt. Dén historie kan jeg vælge at italesætte som ‘dårlig timing’, men det er oftest faldet mig ind at italesætte det som noget, der ‘hærdede’ hende til at kunne sove fra hvad som helst. Som et ‘ægte bybarn’ ? Hvad det så end er…

    For nylig havde vi en vandskade herhjemme, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke følte, at jeg havde de mest positive briller på i forhold til dén situation. Nej, hvor der blev sukket lidt mere, end jeg havde forventet af mig selv. Men dét at italesætte begivenheder, kan også virke som en form for ventil. Et åndehul til at få luft og lufte ud. Så uden at historien og grundstemningen i mit personlige liv egentlig er negativ, så kan jeg godt bruge det her sted til at lufte ud, ånde ud og ikke mindst skrive mig ud af det.

    For dét er en anden side af sagen: Ved at skrive min historie her, handler jeg også. Og somme tider handler jeg anderledes end jeg måske ellers havde, fordi jeg skriver. Forstået på den måde, at dét at (turde) skrive, har givet mig mod på også at turde andre ting. Det føles ofte lidt som at kaste mig ud på dybt vand. Men helt ærligt? Hvorfor skulle jeg ikke kunne dét? Kaste mig ud på dybt vand? Vil jeg gerne have, at ‘historien’ om mig er, at jeg ikke helt turde noget af det jeg drømte om? Svaret på dét spørgsmål er: Nej.

    Inden jeg oprettede bloggen her for to år siden var jeg ret bange for følelsen af, at “bordet fanger” på en historie, som er i forandring. Og det er netop dét jeg har fundet ud af, over tid.. At historien ikke fanger. Den sætter fri. For den ændrer sig med mig. Alt hvad jeg udtrykker er jo et øjebliksbillede. Det ved jeg. Det ved dem, jeg har kær. Og det håber jeg også at I andre ved. Jeg ændrer mig med historien. Men historien er heller ikke endegyldig eller et facit. Den er min at fortælle med min stemme, mit blik. Havde en anden fortalt om de samme episoder, ville det helt sikkert være fortalt anderledes. Fordi den ville være oplevet anderledes.

    Og faktisk tror jeg, at den her øgede bevidsthed om min ‘historiefortælling’, har givet mig et blik for, hvilken effekt min fortalte historie faktisk har på mig. Ikke alene har ‘fortællingen’ givet mig mod på at handle, hvor jeg måske ikke turde før, men det har også givet mig et større blik for, hvilken effekt min vinkling af historien rent faktisk har på.. ja, historien; Det GØR en forskel for mig, om jeg fortæller en historie om et barn, ‘som slet ikke gider at sove, og som har været meget meget ked af det’. ELLER om historien er, at ‘bare han får lov til at være vågen, så er han glad som dagen er lang’!

    Og på den måde, er jeg heller ikke længere så bange for, hvad andre måtte tænke. For det er jo min historie. Sådan som jeg ser det. Lige nu. Og heldigvis har alle hver deres at fortælle.
    Vi er alle sammen på vej, os og vores historier.

  • COMING UP »

    To år og to uger med DIY's

    LÆS OGSÅ

    • Små ændringer, stor effekt?
    • Tirsdagens tip… til mig selv: Én ugentlig (selv)omsorgsdag
    • Jeg frygter at glæde mig til at føde

    Comments

    1. Venterpaavinblog says

      30. november -0001 at 00:00

      Det er helt rigtigt – det er lige det, der gør blogging så interessant (:

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Ja, nemlig. Interessant og svært og sjovt ?

      Besvar
    3. Laura says

      30. november -0001 at 00:00

      Som altid var det et skønt indlæg at læse, og den dynamiske tilgang til blogging er så god. Bloggen må udvikle sig med os, og derfor vil gamle indlæg og nye (forhåbentlig) altid være en afspejlnung af luge præcis den tid og situation, de er skrevet i.

      Uanset hvad, vil jeg blot sige, at du gør det godt. Jeg nyder at læse med, og uanset emnet skriver du din historie i en helt særlig selvironisk, ærlig tone, der bare gør det til en fornøjelse.
      Tak for de mange ord og held og lykke med det hele!
      Smil til dig!
      Laura // LMinside.dk

      Besvar
    4. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Altså, Laura. Jeg kan faktisk ikke lige forklare, hvor glad den besked gjorde mig.
      TAK. Og tak igen <3

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in