Det er lææænge siden, at jeg har udgivet et såkaldt tip på en tirsdag. Men som jeg har gået herhjemme i isolation de seneste uger, har jeg helt savnet tips. Tips er nemlig (for mig) kærlige remindere om enkle ting, som let og enkelt kan gøre en forskel. Og hvem kan ikke bruge den slags i en corona-pandemi? Jeg kan i al fald. I tidernes morgen definerede jeg et tip som noget, der var praktisk, økonomisk, bæredygtigt eller æstetisk smart. Og her – en god rum tid efter – står jeg ved min hjemmebryggede definition. Og måske endda dagens tip kan snige sig ind under alle fire typer af “tips-smart”?
I anledning af, at jeg vil forsøge at genoplive det lille tirsdagstip, har jeg nemlig valgt at kombinere to slags ældre tips i ét. Nemlig tippet om at klippe blade/stilke af og bruge som en bæredygtig buket, og tippet om at dyrke stiklinger. Begge dele kan nemlig foregå på én og samme gang;
Tirsdagens tip:
Klip en plantes grene/stilke af, og sæt stilken i rigeligt vand. På den måde har du en dekorativ “buket”, og fremdyrker samtidig en stikling, som du senere kan plante til en ny plante.
Og i den forbindelse har jeg i flere uger gået rundt om mig selv, og forsøgt at tage mig sammen til at turde at give min yndlingsplante en ‘tur til frisøren’. Men til sidst blev den simplethen så lang, at den nåede ned i mit hovede, som den hang dér over min kontorplads. Og tanken om, at den kan gro sig stor og stærk, og endnu længere et andet sted i lejligheden, gjorde udslaget for mig. En ny dejlig plante er født. Og indtil, den er klar til at komme i jorden, står den og pynter ved min anden kontorplads; børnenes vindueskarm.
Rigtig glædelig (grøn) tirsdag derude!
// Sarah
Ps. stiklingen fra dette indlæg om stiklinger ser i dag sådan her ud:
Pps. Husk, at jeg både er til at finde på bloglovin’ og instagram også, hvis du sku’ ha lyst til den slags 🙂
Skriv et svar